fredag den 15. april 2016

Idealer, ambitioner, stress og udbrændthed

Alle begreber og aspekter, som hænger sammen med hinanden, og dermed også er uløseligt forbundet, lige præcis i nævnte rækkefølge.

Alle begreber, der finder sted i alle disse sammenhænge, om det er privatsfæren, arbejdsrelaterede, fysisk og kropsligt, i sindet og psykisk - eller om det vedrøre vores spiritualitet, er eneste forskel kun deri, hvor og hvordan det kommer til udtryk, for os og hvordan vi oplever det.

Alt er det bundet op i, en større eller mindre oplevelse af lidelse, og alt har det et udgangspunkt i, at vi har været, og stadig ikke er tro mod os selv, og dermed i samklang med livet og dets lovmæssigheder.

For at vi ikke er tro mod os selv, og i samklang med livet og des lovmæssigheder, er hele årsagen til at vi oplever lidelse, og lider,

Dette fordi, at vi dermed har, og stadig fjerner os fra os selv, fra dele af os selv, og fra alt det vi ikke kan, ønsker eller tror, at vi tør, og kan rumme og acceptere.

Da dette har en påvirkning på alle de områder og aspekter, at det at være levende væsen i en menneskeskikkelse, har det endvidere også en indbyrdes påvirkning og hæmmende egenskab.

Om vi kalder det en arbejdsplads, en krop, en relation, et møde, en oplevelse, det spirituelle, en begrænsning eller tilsvarende, er det kun et udtryk for et symptom og en synliggørelse af, hvor det udspiller sig.
Og dermed ikke hvad årsagen er til, at vi oplever og det hæmmer og begrænser vores oplevelse og formåen i livet.

Dog uanset hvad denne er, bunder det for os alles vedkommende i, at vi ikke er tro mod os selv, på det pågældende område, hvor det viser sin påvirkning, og dermed er vi heller ikke forbundet til livet og vores dybeste inderste kerne som sjæl.

Idealer, er uanset hvordan vi vender og drejer dem, og uanset hvilket at førnævnte aspekter det vedrører, en stræbelse mod noget andet, end det vi er nu og her, og dermed også et ønske om at være et andet sted og kunne noget andet og mere, lige nu og her.

Dette i sig selv, er der nødvendigvis ikke noget hæmmende og lidelsesskabende ved, da det er vejen til, at vi kan og udvikler os, og har mål og visioner, i og for vores og livet.

Der hvor det bliver hæmmende, er når det ikke nøjes med at være sådanne, og derimod bliver en livsform og noget vi hele tiden jager eller sammenligner os med, og holder op foran os som et pejlemærke for, om vi er gode, kærlige og vise nok.

Og dette på trods af, at vi ikke er der, og formår det som det kræver, at være der.

Som nævnt, er det ikke noget galt med ønskerne om det, de er bare ikke nødvendige, at skulle leve op til her og nu, og gør vi det alligevel, skaber det stress i det indre og i kroppen og sindet, og dermed i vores livsoplevelse og velvære i livet.

Der er heller ingen grund til, at dvæle ved det, og dermed også i, og ved fremtiden.

For ønsket, skal nok blive opfyldt, når vi har gået hele Vejen, og taget alle de små eller store skridt, der skal til, så vi også har opøvet os i at kunne være, og leve der sådanne.
Og det i alle de sammenhænge, det kommer til at berøre med, i vores liv.

For at vi ikke kan nu, er der en meget enkelt grund til, og den er, at vi ikke har det erfaringsmateriale, indsigt og erkendelse, og dermed den viden og øvelse, der skal til for at kunne være der, og udleve vores idealer.

Der må vi først, som alle andre før os, og ligeså efter os, gå hele den vej selv dertil, og der skal til for, at opsamle og vi kan udleve denne viden.

Ikke kun i tanke og mental forståelse, dog i handling og fysisk manifestation i den ydre fysiske verden.

Og da vi pt. ikke har det, som skal til gør dermed også, at vi lever efter og på en forståelse og viden, som ikke kan honorer det vi ønsker, at kunne opleve og udleve os som.

Dermed lever vi også på noget viden og forståelse, som vi tidligere har opsamlet, som dermed er fortidens høstede erkendelser og erfaringer.

Og da disse, ikke har medført, at vi er og kan formå, alt det vi ved er muligt, og vi kan komme og kommer til at nå.
Fortæller det os også, at det er af en anden kvalitet og beskaffenhed, end det vi inderste inde ønsker og længes efter og dermed er noget, som istedet skaber en afstand fra at kunne og være dette, og dermed også en oplevelse af lidelse for os, at møde, opleve og blive bekræftet i.

At det gør det nu, er der også en eneste grund til, og det er, at det er summen af vores erfaringer fra fortiden og de tidligere liv, vi bygger det på og lever efter, som dermed ikke længere svare overens med, hvor vi er i dag, og med vores opnået indsigt og bevidsthed.

Og som derfor heller ikke længe virker, efter det ønskede formål, og opnået længsels mål.

Dermed skaber lidelse, og at det gør dette skyldes, at vi som nævnt, er et andet sted i dag, og dermed også har fået en større erkendelse og indsigt, i vores sande identitet og potentiale, bare ikke nu kan udleve disse.

Det skabte nemlig ikke samme lidelse tidligere, da vi tog disse trossystemer, virkelighedsopfattelser og kodninger med tilhørende adfærdsmønstre, til os, da vi grundlagde dem, og gjorde dem til vores forståelse og udgangspunkt for mødet med os selv, andre og livet.

Fordi, da kunne vi ikke andet, da vi ikke havde den viden og bevidsthed, som vi sådan også stræber efter i dag, at opnå.
Dog stadig ikke har opnået, og derfor kun kan se, som mulig, og har gjort til den skabelon, vi har lagt foran os, og udover enhver situation vi oplever og møder i livet, for at kunne forstå og ager i disse.

Lige præcis denne divergens, i oplevelsen og vores formåen, og dette i ledtog med, en fastholdelse af et alt for højt ideal som udgangspunkt, er den medvirkende faktor til at opbygge den stresstilstand i kroppen, som opstarter i det små, og til sidst fylder alt udsyn og skaber forvirring, smerte, ubehag, støj og lidelse, i det indre, sindet og kroppen.

For når virkeligheden, drømmene og længslerne, ikke går op i en højere enhed, fordi de ligger for langt fra hinanden, til at kunne følges ad.

Og når den dagsbevidste oplevelse og formåen, på samme måde heller ikke svare overens med, ens dagdrømme og langtidsønsker, visioner og til hvilket, at vi har oplevet og set muligt, at nå.

Da mister vi os selv, og stressen, frustationen, afmagten og opgivendehed, tager over og føre til en udbrændthed.

Stressen, er forbundet med alt det uafsluttet og ikke accepteret af oplevelser, tanker og følelser, fra fortiden og tidligere liv, vi prøver at slipper væk fra, med denne manøvre med, ikke at tage udgangspunkt i, hvad vi pt. kan, har opøvet evner og talenter til, og har ressourcer og formåen til.
Dette for at komme over i, og til noget, der kan opleves, som, at vi har og kan det.
Og at det skal være noget fredfyldt, lystfyldt, let, glædesfuldt og kærligt, både i udtryk og vores oplevelse af det.

Dette er bare ikke muligt, og det eneste vi opnår er som nævnt, at vi mister os selv, slidder på nervesystemet, og stødt og roligt brænder ud i livet og lysten til dette.

Stressen og den indre uro tager mere og mere over, og begynder at påvirke, flere og flere områder og aspekter af vores liv, og oplevelsen af det.
Og ikke mindst af vores fysiske formåen, og velvære i det og kroppen.

Når stressen tager over, mister vi overblikket, og kan ikke tænke klart, huske, træffe beslutninger etc., og vi er ikke længere den, der har en bevidst styring med, og i vores liv.
Det har alt det, som har fremkaldet stresstilstanden og lidelsesskaberne, og hvad er så det ?

Det der fremkalder stressen, er, at vi kun lytter til, har fokus på, og udlever et aspekt af vores liv.

Dette være sig enten tankeverden, følelsesverden, den fysiske verden, kroppen, den psykiske i form af det udviste i sindet, den spirituelle verden eller det som vedrøre et af disse enkelte aspekter.

Istedet for, at de er forenet, og svare overens med hvad vi pt. formår og har erfaring til.

Og den værste faktor, ved dette er, at vi så slet ikke lytter til os selv sjælen, og manifestere det denne kontakten, og dermed også kontakten til vores ophav, GUD eller hvad vi end vælger at betegne det som er større end os selv, og som har den iboende indsigt, viden og vejledning til, at få erkendelsen af, hvem vi er, hvorfor vi er her og hvordan vi kommer derhen, hvor vi gerne vi se os selv, og hvor vi længes efter og ønsker at kunne være og udleve os fra, og som

Altså vores nu-idealer og ønsket mål og visioner, som vi sådan forsøger og også jagter at opnå ad anden ve, ved at gøre os til at være et andet sted i livet, og kunne formå noget andet, end det vi pt. kan og formår nu og her.

Vi lytter dermed heller til fortiden, og til hvordan andre har fortalt os, at det skal og må være.

Og dermed ikke til mavefornemmelsen, og det vi selv mener og oplever.

Vi er så dermed heller ikke tro mod os, og lever ikke vores eget, dog andres liv, status, formåen og idealer, i stedet for at finde ind til dem i os selv og vores egne, og udleve dem derfra, i tro mod os selv.

I denne kontakt, vil det også stå lysende klart for os, og blevet givet os, at vi er, hvor vi er, og det er som det skal være, og kan pt. være.

Og med dette, som vores udgangspunkt, handler det derfor også kun om, at opøve tålmodighed, og se på alle de fantastiske små skridt, vi allerede har taget, og hele tiden tager.

Som nu har gjort, at vi er noget hertil, og uafbrudt og hele tiden, når tættere og tættere mod vores mål og længsler opfyldelse.

Dermed bliver vi også videnende om, at vi og alle andre, er både gode og perfekte, som vi er.
Og at vi ikke kan være anderledes pt. lige nu og her, for så var vi det allerede.

Denne erkendelse, er også nøglen til, at kunne slappe af og sige pyt til det hele med accept, så vi mere og mere og i samme takt, kan hvile i os selv, og i hvor vi er i livet, med det som er, mødes og vi bekræftes i.

Og det er denne accept, der gør, at vi kan slippe alt det, som ikke længere kan bruges, og mere eller mindre per automatik, nu blot ubevidst udleves og vi vores liv efter.
Og som vi har gjort til en vane, og vores fortrukne ubevidste reaktionsmåde og navigator i livet.

Når vi når gradvist dertil, vil vi også opleve, at støjen og forvirringen ebber ud, og erstattes af mere og mere klarhed og LYS, og indre for såvel som ydre fred.

Dette fordi, at vi så istedet for, og som tidligere hvor vi fastholdte og efterlevede noget, vi godt ved, ikke er os, og ikke mere ønsker at udleve.
I stedet starter på en frisk, og møder enhver ny situation, med samme åbenhed, tilgang og accept, som et lille nyfødt barn.

Dermed brænder vi ikke ud, og tænder derimod vores LYS, som opbygger mere mere overskud, indsigt, næstekærlighed og accept til, så vi kan rumme endnu mere, og være et endnu dybere og klare spejl for andre, der føler som vi gjorde, at de hænger fast i noget, står i stampe i "mørke", lidelse, smerte, indre uro og ubehag.

Vel at bemærke, kun oplever det sådan.

Da det ikke kunne være mere usandt, at kunne gå i stå, i et dynamisk pulserende liv.
Og det på trods af, at det sagtens, kan opleves som sådan, så bevæger og udvikler vi os alle sammen hele tiden, og går og kan aldrig gå i stå, i vores liv og denne udvikling.



https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/


fredag den 26. februar 2016

Nyt syn på, og ligeså tilgang til lidelse og den lidende :-)


Hvis vi virkelig ønsker, at komme alt lidelse til livs.

Og hvis vi virkelig ønsker, at gøre en varig forskel for den enkelte fysiske såvel som psykiske lidende, må vi have en helt anden tilgang til lidelse, mennesket og livet, end vi har i dag.

Tiden er nu kommet dertil, hvor rigtig mange, har fundet ud af og sikkert også oplevet og sanset selv, at der er meget mere mellem "himmel og jord", end de fysiske sanser og dertilhørende apparater, tests og formler, kan vise og vise os vej og svar til i dag.

Derfor mangler vi også, at tage tre vigtige aspekter med, i denne tilgang til mennesket, lidelse og livet.

Det første aspekt, er tilgangen til og forståelsen af mennesket, altså os som en sjæl, og det levende væsen i en menneskeskikkelse.

Denne sjæl, som er iboende i den fysiske krop, hvorfra vi sanser, oplever, møder og manifestere os, i den fysiske verden.

Dog som også og via denne krop, gør, at vi oplever lidelse og lider nu, da alle disse erfaringer og erindringer fra fortiden, er lagret her, og det helt nede på kroppens celleplanshukommelse.

Det andet aspekt, er så tilgangen til og erkendelsen af lidelse, sådan, at vi i stedet for som nu i dag, hvor der forskes i, og stort set kun fokuseres på symptomerne og reaktionerne fra krop og sind, begynder, at kigge efter og finde ind til de dybereliggende årsager og lidelsesskaber bag, at vi oplever lidelse og lider nu og her.

Det vil dermed også sige, og som henviser til det treide aspekt.

Det treide aspekt, er hele tilgang til, og erkendelsen af selv livet, så vi ikke kun, som i dag, sondre med dette nuværende og levet liv.

Dog begyndte, at forstå og inddrage, at der dels er flere og andre, før dette og for mange også efter dette, og dermed alle de tidligere liv.

For hvis vi inddragede alle disse tidligere liv, og endvidere havde fokus på årsagerne bag, ville vi også begynde at forstå og kunne erkende, at intet kommer ud af ren kemi og ingenting, dog alt vi oplever, møder og bliver bekræftet i, har en helt bestemt grund og mening med sig.

I dette indre forskningsarbejde, hvilket det altid må og skal være, da alt udenfor os selv, og tilført derfra, blot er en afspejling og bekræftelse, på dette indre.

Vil vi pludselig også få kontakt til, hvem vi selv dybest set er, og dermed også finde ud af, at vi dels er udødelig, uforgængelig og dermed, en evig sjæl.

Det vil med andre ord sige, altid intakte, og aldrig ville kunne være andet, end hele.

Dermed heller ikke kunne få sår på os, som talemåden "få sår på sjælen", henviser og byder til.

Vi ville også finde ud af, at vi ikke er tankerne, følelserne og de indre oplevede oplevelser, fra fortiden og de tidligere liv.

Dog, at dette blot er oplevelser og observationer, at vi som sjælen, har, genoplever og sanser.

Og dermed også, at disse ikke kan gøre os noget, og det uanset hvor voldsomme, ubehagelige og lidelsesfulde, de end tager sig ud.

Årsagen til, at vi oplever lidelse og lider, ligger dybest set i, at vi dels ikke er tro mod os selv og vores inderste, og derudover ikke har fundet fred med og accepteret, forskellige tanker, følelser, oplevelser og begivenheder, fra fortiden og de tidligere liv.
Sådan, at de er sluppet og afviklet, og det helt nede på kroppens celleplan, og dennes hukommelse.

For, at vi ikke har gjort dette, gør, at det nu ligger og underminer kroppens celler, organer, lemmer, funktioner og trivsel.

Endvidere, sindets videregivelse og udtryk til os, og dermed hele vores livsoplevelse, velvære og tilfredshed, med og i livet.

https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/