fredag den 17. november 2017

3. interview "Tilgivelse, taknemmelighed og beskyttelse"

Fik du heller ikke set det 3. interview i fjernsynet, så har du nu mulighed for det her online. :-) 

"Tilgivelse, taknemmelighed og beskyttelse"

http://kanal-1.dk/succes-for-aphrodite-8/

God fornøjelse

Hav en vidunderlig dag



https://aandsvidenskab.blogspot.com/

2. interview "Hvem er du?"

Fik du heller ikke set det andet interview i fjernsynet?

Har du muligheden for at se interviewet online her :-)

"Hvem er du?"

http://kanal-1.dk/succes-for-aphrodite-7-hvem-er-du/

God fornøjelse og kom endelig med din feedback

Og del og synes godt om - så meget du ønsker.


https://www.facebook.com/Robert.Sodergren.dk/

https://aandsvidenskab.blogspot.com/

tirsdag den 17. oktober 2017

1. Interview "Sygdom eksisterer ikke og har aldrig eksisteret"

Fik du ikke set det i fjernsynet?

Har du nu mulighed for at se interviewet online :-)

"Sygdom eksisterer ikke og har aldrig eksisteret"


God fornøjelse og kom endelig med din feedback

Og del og synes godt om så meget du ønsker. 




mandag den 19. juni 2017

Kære alle 💖 De næste par måneder holder jeg lav profil med opslag - er gået i strategitænkeboks :-) Hav en vidunderlig sommer 💖



Kære alle  

De næste par måneder holder jeg lav profil med opslag - er gået i strategitænkeboks 

Hjernen får givet - en alt for stor betydning, plads og magt 💖


3. del - Måske nogle meget anderledes svar - end du er vant til at høre :-) 💖



3. del - Måske nogle meget anderledes svar - end du er vant til at høre  💖
De 9 spørgsmål var følgende:
00:00 Hvorfor er mennesker så frivilligt dumme?
04:44 At få kontakt til afdøde?
07:36 At vide om mine børn føler sig elsket helt igennem, som dem de er ?
11:10 Får jeg arbejde på Grønland?
15:11 Får jeg erstatning for min ryg og hånd?
15:33 Hvordan er nogen mennesker ikke medfølende?
19:45 Hvornår er hele jordens befolkning i så meget lys, at der er plads til den rigtige udvikling? Vejen mod lyset ?
23:05 Om Robert er underlig?
26:12 Accept og retfærdighed?
- Tak for din tid og deltagelse 💖

https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

2. del - Måske nogle meget anderledes svar - end du er vant til at høre :-) 💖



2. del - Måske nogle meget anderledes svar - end du er vant til at høre  💖
De 8 spørgsmål var følgende:
00:00 Hvad er mit livsformål?
06:29 Bliver jeg på et tidspunkt i dette her liv rigtig glad?
11:18 En lykkelig flytning?
13:16 Bliver der FRED på jorden?
17:06 Hvorfor vi lige havner i dette her liv denne gang?
19:35 Hvornår får jeg en bolig?
21:24 Kan vi få en verden i fred og Kærlighed?
24:09 Hvad er formålet med livet?
Deltagerspørgsmål:
29:18 Ideer til at hjælpe med at åbne hjertet?
-Takker for din tid og beklager de små udfald undervejs  

https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

Måske nogle meget anderledes svar - end du er vant til at høre :-) 💖



Måske nogle meget anderledes svar - end du er vant til at høre  💖
De 4 spørgsmål var følgende:
00:00 Er der en mening med galskaben?
03:32 Hvordan bliver det hele godt?
06:57 Hvorfor bliver jeg aldrig anerkendt?
12:05 Hvordan fastholder jeg følelsen af mit forhavende?
- Tak for din tid og deltagelse 💖

https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

Den anden er kun et spejl og en øjenåbner 💖


Vi kender sikkert alle det, pludseligt fra det ene øjeblik til det andet... 💖


Grunden til at vi ikke tør se hinanden i øjnene og møde hinanden fra det indre 💖


Mød alt med accept 💖


Den varige fred - starter i os selv 💖


Piller må aldrig blive løsningen 💖


Det er ikke smerten, tankerne, følelserne eller de indre oplevelser 💖


Hvad er en psykose egentlig? ❤️


Er du bevidst om din storhed? ❤️


Du må aldrig give op - Hør hvorfor 💖


Behandling og terapi er dybest set ikke nødvendig - Hør hvorfor ❤️


søndag den 5. februar 2017

Min vision og mission i livet er...

Kære dig ♥

Min vision og mission i livet er at vise en anden vej for psykiatrien og sundhedsvæsenet i hele verden.

Vise en anden vej og tilgang til og erkendelse af lidelse, mennesket og livet generelt set.

Så hvis du har lyst til at være med på og en del af denne rejse?

Følg dette link https://www.facebook.com/Robert.Sodergren.dk/



https://www.facebook.com/Robert.Sodergren.dk/

fredag den 15. april 2016

Idealer, ambitioner, stress og udbrændthed

Alle begreber og aspekter, som hænger sammen med hinanden, og dermed også er uløseligt forbundet, lige præcis i nævnte rækkefølge.

Alle begreber, der finder sted i alle disse sammenhænge, om det er privatsfæren, arbejdsrelaterede, fysisk og kropsligt, i sindet og psykisk - eller om det vedrøre vores spiritualitet, er eneste forskel kun deri, hvor og hvordan det kommer til udtryk, for os og hvordan vi oplever det.

Alt er det bundet op i, en større eller mindre oplevelse af lidelse, og alt har det et udgangspunkt i, at vi har været, og stadig ikke er tro mod os selv, og dermed i samklang med livet og dets lovmæssigheder.

For at vi ikke er tro mod os selv, og i samklang med livet og des lovmæssigheder, er hele årsagen til at vi oplever lidelse, og lider,

Dette fordi, at vi dermed har, og stadig fjerner os fra os selv, fra dele af os selv, og fra alt det vi ikke kan, ønsker eller tror, at vi tør, og kan rumme og acceptere.

Da dette har en påvirkning på alle de områder og aspekter, at det at være levende væsen i en menneskeskikkelse, har det endvidere også en indbyrdes påvirkning og hæmmende egenskab.

Om vi kalder det en arbejdsplads, en krop, en relation, et møde, en oplevelse, det spirituelle, en begrænsning eller tilsvarende, er det kun et udtryk for et symptom og en synliggørelse af, hvor det udspiller sig.
Og dermed ikke hvad årsagen er til, at vi oplever og det hæmmer og begrænser vores oplevelse og formåen i livet.

Dog uanset hvad denne er, bunder det for os alles vedkommende i, at vi ikke er tro mod os selv, på det pågældende område, hvor det viser sin påvirkning, og dermed er vi heller ikke forbundet til livet og vores dybeste inderste kerne som sjæl.

Idealer, er uanset hvordan vi vender og drejer dem, og uanset hvilket at førnævnte aspekter det vedrører, en stræbelse mod noget andet, end det vi er nu og her, og dermed også et ønske om at være et andet sted og kunne noget andet og mere, lige nu og her.

Dette i sig selv, er der nødvendigvis ikke noget hæmmende og lidelsesskabende ved, da det er vejen til, at vi kan og udvikler os, og har mål og visioner, i og for vores og livet.

Der hvor det bliver hæmmende, er når det ikke nøjes med at være sådanne, og derimod bliver en livsform og noget vi hele tiden jager eller sammenligner os med, og holder op foran os som et pejlemærke for, om vi er gode, kærlige og vise nok.

Og dette på trods af, at vi ikke er der, og formår det som det kræver, at være der.

Som nævnt, er det ikke noget galt med ønskerne om det, de er bare ikke nødvendige, at skulle leve op til her og nu, og gør vi det alligevel, skaber det stress i det indre og i kroppen og sindet, og dermed i vores livsoplevelse og velvære i livet.

Der er heller ingen grund til, at dvæle ved det, og dermed også i, og ved fremtiden.

For ønsket, skal nok blive opfyldt, når vi har gået hele Vejen, og taget alle de små eller store skridt, der skal til, så vi også har opøvet os i at kunne være, og leve der sådanne.
Og det i alle de sammenhænge, det kommer til at berøre med, i vores liv.

For at vi ikke kan nu, er der en meget enkelt grund til, og den er, at vi ikke har det erfaringsmateriale, indsigt og erkendelse, og dermed den viden og øvelse, der skal til for at kunne være der, og udleve vores idealer.

Der må vi først, som alle andre før os, og ligeså efter os, gå hele den vej selv dertil, og der skal til for, at opsamle og vi kan udleve denne viden.

Ikke kun i tanke og mental forståelse, dog i handling og fysisk manifestation i den ydre fysiske verden.

Og da vi pt. ikke har det, som skal til gør dermed også, at vi lever efter og på en forståelse og viden, som ikke kan honorer det vi ønsker, at kunne opleve og udleve os som.

Dermed lever vi også på noget viden og forståelse, som vi tidligere har opsamlet, som dermed er fortidens høstede erkendelser og erfaringer.

Og da disse, ikke har medført, at vi er og kan formå, alt det vi ved er muligt, og vi kan komme og kommer til at nå.
Fortæller det os også, at det er af en anden kvalitet og beskaffenhed, end det vi inderste inde ønsker og længes efter og dermed er noget, som istedet skaber en afstand fra at kunne og være dette, og dermed også en oplevelse af lidelse for os, at møde, opleve og blive bekræftet i.

At det gør det nu, er der også en eneste grund til, og det er, at det er summen af vores erfaringer fra fortiden og de tidligere liv, vi bygger det på og lever efter, som dermed ikke længere svare overens med, hvor vi er i dag, og med vores opnået indsigt og bevidsthed.

Og som derfor heller ikke længe virker, efter det ønskede formål, og opnået længsels mål.

Dermed skaber lidelse, og at det gør dette skyldes, at vi som nævnt, er et andet sted i dag, og dermed også har fået en større erkendelse og indsigt, i vores sande identitet og potentiale, bare ikke nu kan udleve disse.

Det skabte nemlig ikke samme lidelse tidligere, da vi tog disse trossystemer, virkelighedsopfattelser og kodninger med tilhørende adfærdsmønstre, til os, da vi grundlagde dem, og gjorde dem til vores forståelse og udgangspunkt for mødet med os selv, andre og livet.

Fordi, da kunne vi ikke andet, da vi ikke havde den viden og bevidsthed, som vi sådan også stræber efter i dag, at opnå.
Dog stadig ikke har opnået, og derfor kun kan se, som mulig, og har gjort til den skabelon, vi har lagt foran os, og udover enhver situation vi oplever og møder i livet, for at kunne forstå og ager i disse.

Lige præcis denne divergens, i oplevelsen og vores formåen, og dette i ledtog med, en fastholdelse af et alt for højt ideal som udgangspunkt, er den medvirkende faktor til at opbygge den stresstilstand i kroppen, som opstarter i det små, og til sidst fylder alt udsyn og skaber forvirring, smerte, ubehag, støj og lidelse, i det indre, sindet og kroppen.

For når virkeligheden, drømmene og længslerne, ikke går op i en højere enhed, fordi de ligger for langt fra hinanden, til at kunne følges ad.

Og når den dagsbevidste oplevelse og formåen, på samme måde heller ikke svare overens med, ens dagdrømme og langtidsønsker, visioner og til hvilket, at vi har oplevet og set muligt, at nå.

Da mister vi os selv, og stressen, frustationen, afmagten og opgivendehed, tager over og føre til en udbrændthed.

Stressen, er forbundet med alt det uafsluttet og ikke accepteret af oplevelser, tanker og følelser, fra fortiden og tidligere liv, vi prøver at slipper væk fra, med denne manøvre med, ikke at tage udgangspunkt i, hvad vi pt. kan, har opøvet evner og talenter til, og har ressourcer og formåen til.
Dette for at komme over i, og til noget, der kan opleves, som, at vi har og kan det.
Og at det skal være noget fredfyldt, lystfyldt, let, glædesfuldt og kærligt, både i udtryk og vores oplevelse af det.

Dette er bare ikke muligt, og det eneste vi opnår er som nævnt, at vi mister os selv, slidder på nervesystemet, og stødt og roligt brænder ud i livet og lysten til dette.

Stressen og den indre uro tager mere og mere over, og begynder at påvirke, flere og flere områder og aspekter af vores liv, og oplevelsen af det.
Og ikke mindst af vores fysiske formåen, og velvære i det og kroppen.

Når stressen tager over, mister vi overblikket, og kan ikke tænke klart, huske, træffe beslutninger etc., og vi er ikke længere den, der har en bevidst styring med, og i vores liv.
Det har alt det, som har fremkaldet stresstilstanden og lidelsesskaberne, og hvad er så det ?

Det der fremkalder stressen, er, at vi kun lytter til, har fokus på, og udlever et aspekt af vores liv.

Dette være sig enten tankeverden, følelsesverden, den fysiske verden, kroppen, den psykiske i form af det udviste i sindet, den spirituelle verden eller det som vedrøre et af disse enkelte aspekter.

Istedet for, at de er forenet, og svare overens med hvad vi pt. formår og har erfaring til.

Og den værste faktor, ved dette er, at vi så slet ikke lytter til os selv sjælen, og manifestere det denne kontakten, og dermed også kontakten til vores ophav, GUD eller hvad vi end vælger at betegne det som er større end os selv, og som har den iboende indsigt, viden og vejledning til, at få erkendelsen af, hvem vi er, hvorfor vi er her og hvordan vi kommer derhen, hvor vi gerne vi se os selv, og hvor vi længes efter og ønsker at kunne være og udleve os fra, og som

Altså vores nu-idealer og ønsket mål og visioner, som vi sådan forsøger og også jagter at opnå ad anden ve, ved at gøre os til at være et andet sted i livet, og kunne formå noget andet, end det vi pt. kan og formår nu og her.

Vi lytter dermed heller til fortiden, og til hvordan andre har fortalt os, at det skal og må være.

Og dermed ikke til mavefornemmelsen, og det vi selv mener og oplever.

Vi er så dermed heller ikke tro mod os, og lever ikke vores eget, dog andres liv, status, formåen og idealer, i stedet for at finde ind til dem i os selv og vores egne, og udleve dem derfra, i tro mod os selv.

I denne kontakt, vil det også stå lysende klart for os, og blevet givet os, at vi er, hvor vi er, og det er som det skal være, og kan pt. være.

Og med dette, som vores udgangspunkt, handler det derfor også kun om, at opøve tålmodighed, og se på alle de fantastiske små skridt, vi allerede har taget, og hele tiden tager.

Som nu har gjort, at vi er noget hertil, og uafbrudt og hele tiden, når tættere og tættere mod vores mål og længsler opfyldelse.

Dermed bliver vi også videnende om, at vi og alle andre, er både gode og perfekte, som vi er.
Og at vi ikke kan være anderledes pt. lige nu og her, for så var vi det allerede.

Denne erkendelse, er også nøglen til, at kunne slappe af og sige pyt til det hele med accept, så vi mere og mere og i samme takt, kan hvile i os selv, og i hvor vi er i livet, med det som er, mødes og vi bekræftes i.

Og det er denne accept, der gør, at vi kan slippe alt det, som ikke længere kan bruges, og mere eller mindre per automatik, nu blot ubevidst udleves og vi vores liv efter.
Og som vi har gjort til en vane, og vores fortrukne ubevidste reaktionsmåde og navigator i livet.

Når vi når gradvist dertil, vil vi også opleve, at støjen og forvirringen ebber ud, og erstattes af mere og mere klarhed og LYS, og indre for såvel som ydre fred.

Dette fordi, at vi så istedet for, og som tidligere hvor vi fastholdte og efterlevede noget, vi godt ved, ikke er os, og ikke mere ønsker at udleve.
I stedet starter på en frisk, og møder enhver ny situation, med samme åbenhed, tilgang og accept, som et lille nyfødt barn.

Dermed brænder vi ikke ud, og tænder derimod vores LYS, som opbygger mere mere overskud, indsigt, næstekærlighed og accept til, så vi kan rumme endnu mere, og være et endnu dybere og klare spejl for andre, der føler som vi gjorde, at de hænger fast i noget, står i stampe i "mørke", lidelse, smerte, indre uro og ubehag.

Vel at bemærke, kun oplever det sådan.

Da det ikke kunne være mere usandt, at kunne gå i stå, i et dynamisk pulserende liv.
Og det på trods af, at det sagtens, kan opleves som sådan, så bevæger og udvikler vi os alle sammen hele tiden, og går og kan aldrig gå i stå, i vores liv og denne udvikling.



https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/


fredag den 26. februar 2016

Nyt syn på, og ligeså tilgang til lidelse og den lidende :-)


Hvis vi virkelig ønsker, at komme alt lidelse til livs.

Og hvis vi virkelig ønsker, at gøre en varig forskel for den enkelte fysiske såvel som psykiske lidende, må vi have en helt anden tilgang til lidelse, mennesket og livet, end vi har i dag.

Tiden er nu kommet dertil, hvor rigtig mange, har fundet ud af og sikkert også oplevet og sanset selv, at der er meget mere mellem "himmel og jord", end de fysiske sanser og dertilhørende apparater, tests og formler, kan vise og vise os vej og svar til i dag.

Derfor mangler vi også, at tage tre vigtige aspekter med, i denne tilgang til mennesket, lidelse og livet.

Det første aspekt, er tilgangen til og forståelsen af mennesket, altså os som en sjæl, og det levende væsen i en menneskeskikkelse.

Denne sjæl, som er iboende i den fysiske krop, hvorfra vi sanser, oplever, møder og manifestere os, i den fysiske verden.

Dog som også og via denne krop, gør, at vi oplever lidelse og lider nu, da alle disse erfaringer og erindringer fra fortiden, er lagret her, og det helt nede på kroppens celleplanshukommelse.

Det andet aspekt, er så tilgangen til og erkendelsen af lidelse, sådan, at vi i stedet for som nu i dag, hvor der forskes i, og stort set kun fokuseres på symptomerne og reaktionerne fra krop og sind, begynder, at kigge efter og finde ind til de dybereliggende årsager og lidelsesskaber bag, at vi oplever lidelse og lider nu og her.

Det vil dermed også sige, og som henviser til det treide aspekt.

Det treide aspekt, er hele tilgang til, og erkendelsen af selv livet, så vi ikke kun, som i dag, sondre med dette nuværende og levet liv.

Dog begyndte, at forstå og inddrage, at der dels er flere og andre, før dette og for mange også efter dette, og dermed alle de tidligere liv.

For hvis vi inddragede alle disse tidligere liv, og endvidere havde fokus på årsagerne bag, ville vi også begynde at forstå og kunne erkende, at intet kommer ud af ren kemi og ingenting, dog alt vi oplever, møder og bliver bekræftet i, har en helt bestemt grund og mening med sig.

I dette indre forskningsarbejde, hvilket det altid må og skal være, da alt udenfor os selv, og tilført derfra, blot er en afspejling og bekræftelse, på dette indre.

Vil vi pludselig også få kontakt til, hvem vi selv dybest set er, og dermed også finde ud af, at vi dels er udødelig, uforgængelig og dermed, en evig sjæl.

Det vil med andre ord sige, altid intakte, og aldrig ville kunne være andet, end hele.

Dermed heller ikke kunne få sår på os, som talemåden "få sår på sjælen", henviser og byder til.

Vi ville også finde ud af, at vi ikke er tankerne, følelserne og de indre oplevede oplevelser, fra fortiden og de tidligere liv.

Dog, at dette blot er oplevelser og observationer, at vi som sjælen, har, genoplever og sanser.

Og dermed også, at disse ikke kan gøre os noget, og det uanset hvor voldsomme, ubehagelige og lidelsesfulde, de end tager sig ud.

Årsagen til, at vi oplever lidelse og lider, ligger dybest set i, at vi dels ikke er tro mod os selv og vores inderste, og derudover ikke har fundet fred med og accepteret, forskellige tanker, følelser, oplevelser og begivenheder, fra fortiden og de tidligere liv.
Sådan, at de er sluppet og afviklet, og det helt nede på kroppens celleplan, og dennes hukommelse.

For, at vi ikke har gjort dette, gør, at det nu ligger og underminer kroppens celler, organer, lemmer, funktioner og trivsel.

Endvidere, sindets videregivelse og udtryk til os, og dermed hele vores livsoplevelse, velvære og tilfredshed, med og i livet.

https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

onsdag den 10. juni 2015

Anden del, af "En måde tidligere liv også kan opleves og skabe en rød tråd på. :-)

Som opfølgning på blogindlægget "En måde tidligere liv også kan opleves og skabe en rød tråd på" og om en anden måde at opleve, oplevelser og lidelse fra tidligere liv på, kommer dette her indlæg.

Jeg har i de sidste par måneder, og faktisk siden oplevelse i kurbadet, haft en oplevelse af, ikke at kunne holde ud, at være længerevarende i en sauna og hvilket blev yderligere forstærket, i takt med temperaturen i saunaen.

En oplevelse af ikke at kunne holde ud, at være der eller til, og at bare ville væk og væk fra oplevelsen i kroppen, sådan som jeg også har oplevet det, i andre sammenhænge hvor der var en eller anden form for belastning tilknyttet.

Denne her sidste tirsdag, skulle ikke ende med at blive en undtagelse, og efter at have været inde i saunaen, i under et kvarter, måtte jeg således rejse mig op, og jeg satte mig tæt henved det kvartersmåleur, som hang på en væg, inde i saunaen, klar til at vende det, når det sidste korn, var sivet ned og igennem, i bunden af glasset.

Gængs, er jeg inde i saunaen, ca. 3 kvarter i træk, eller det bestræber jeg mig på, at være, og sidste gang, var det mig yderst muligt og let, at gøre og leve op til dette, der var varmegraderne på saunaens vægtermometer, også kun oppe på et par og halvfjers grader.
Dog denne tirsdag, var det gradantal noget højere, nemlig oppe på over halvfems, så det der havde været enerverende og langsomt, de fleste andre gange, i forhold til det med at få kropstemperatur og på, og denne til at svede, var allerede godt i gang, da det næsten første kvarter, var gået.

Det med, at være i vand eller i forbindelse med en varme, der bare lægger sig som en bræmme omkring krop, og fastholder mig og mit nærvær, intensitet og opmærksomhed på og i denne, og i hvad der ellers sker og måtte bliver vækket i det indre, i denne kontekst og når jeg er, er noget som jeg har oplevet, igennem mine nu mere end 150 tidligere livs oplevelser og genkaldelser og -oplevelser af disse.
Oplevelsen af, hvordan det bare forstærker og gør kontakten og mødet med dette noget tidligere, og en afvikling og slippen af dette, stærkere, dybere og mere vedvarende end ellers.

Denne tirsdag, var ingen undtagelse i dette, og jeg sad som nævnt lidt højere oppe, nu lige i nærheden af uret for, at kunne vende det, når det rendte ud, så jeg var klar til næste omgang, af et nyt kvarter.

De næste to minutter, og indtil dette skete, skulle vise sig, at være og blive vand ved siden af, det jeg kom til at opleve efterfølgende, for intensiteten blev bare kraftigere og kraftigere og det så meget, at jeg ikke kunne sidde stille og bare måtte bevæge kroppen, for at kunne være i den.
Bare måtte aflede disse indre spændinger og meget ubehageligere oplevelser, af ikke at kunne holde ud, at være til stede og i kroppen mens det stod på.

Tiden gik og opleves, som meget og yderst langsomt, jeg blev ved med at kigge hen på vægtermometer, for at se om jeg ikke var ved, at have noget et kvarter mere, dog viste det sig blot, at der var komme et par millimeter flere korn ned i bunden af glastermometeret.

Reaktionerne var flere, og spændte lige den mest strammende i halsområde, som for at udløse denne, måtte jeg gøre med nogle dybe rømninger og hosten, og til en oplevelse af og som jeg også beskriver i indlægget fra kurbadet, om næsten ikke at kunne trække vejret, ikke kunne holde ud at være, og der i saunaen mere, og bare at ville og måtte væk fra den ubehag, der nu var vækket og som blev forstærket i varmen.

Noget som jeg også dagen før, havde oplevet i forbindelse med noget andet og hvor jeg havde set mig selv i det indre, ikke at kunne holde det ud mere og bare måtte indtage et eller andet og noget, for at lukke ned og dæmme op for denne oplevelse, af gamle oplevelser og følelser.
Nu og der blev det mig også pludseligt klart, hvorfor jeg havde lidt under en overspisning tilbage i halvfemserne, og at det var den samme oplevelse, jeg havde nu, hvor jeg var kommet i kontakt med nogle dybere og mere ubehagelige lag, fra fortiden og de tidligere liv.

Ligeså blev jeg klar over, at da jeg var indlagt i 2001 grund af en indre og udefinerbar smerte, der bare var ved at martre hele det indre, og i denne forbindelse, hver morgen svømmede mange baner i det lokale daværende friluftbad, at det også var det der havde udløst, dels den indre smerte og derudover gjorde, at jeg havde måtte hige sådanne efter vejret, trods det at jeg ikke, var fysisk påvirket og langtfra udmattet, af at svømme.

Alligevel og på trods af alt dette ubehag og mangel på, at kunne finde ro og bare være i saunaen, lykkes det mig alligevel, og det med stor viljestyrke, at blive der næsten, et helt kvarter mere.
Flere gange med en oplevelse af, og hvor jeg også fik associationer til en cykelrytter, der er ved at nå sin grænse, om bare at blive ved, og give den en tand mere.

Dog til sidst, måtte jeg overgive mig, jeg kunne simpelthen ikke holde det ud mere, og måtte på samme måde som i kurbadet med undtagelse af, det med cellerne, der stod på spring for at hoppe ud af kroppen, bare ud af saunaen, og væk fra varmen og intensiteten.

Så jeg valgte at går ud, og efter at have ligger lidt i en solstol, faldt det hele til ro igen, og jeg kunne fortsætte min dag, og som om at det aldrig var sket, dog også vidende om, at det sidste måske ville blive aktiveret, når jeg to dage efter, igen befandt mig i saunaen.  

https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

søndag den 3. maj 2015

En måde tidligere liv også kan opleves og skabe en rød tråd på. :-) ♥

Jeg har noget som jeg gerne vil dele med jer, en ny genoplevelse af et tidligere liv, og hvordan det også kan tage sig ud og skabe en rød tråd, igennem flere liv. :-) 

Hold nu op, kan det snart blive mere voldsomt med de genoplevelser af tidligere liv. Det jeg hentyder til, var en oplevelse, jeg havde i lørdags, da jeg sammen med min elskede hustru, var i kurbad.

Dagen startede uden noget hints om, hvad der senere ville komme og jeg skulle møde, opleve og rumme, og det var ikke så lidt.

Efter, at vi havde været rundt, og prøvede nogle forskellige former for kurbadsaktiviteter, kunne jeg godt mærke, at der var noget som var ved at presse sig op, og på vej frem.
Jeg opdagede det ved, at jeg ikke kunne opholde mig som langt tid, i dels saunaen og dels dampbadet. Det var som om, at jeg ikke kunne får vejret og skulle dø.

Det blev dog endnu værre, da jeg som det sidste valgte, at sænke kroppen ned i et aromaessensbad.

Det passede som fod i hose, for her alene og for lukkede døre, kunne jeg virkeligt går dybt i kroppen og dens cellebevidsthed, og bare give los troede jeg.
For det blev godt nok voldsommere end jeg overhovedet havde regnet med og kunne forstille mig, og jeg måtte stoppe 5 min. før tid, hvilket jeg vender tilbage til. :-)

Da døren var lukket og intensiteten blev kraftigere, da jeg nu var alene med mig selv og i dyb nærvær og berøring både med fokusset og opmærksomheden i et fastforankrede åndedræt i bunden af underlivet, og dette godt hjulpet på vej og støttet op med vandelementet, varmen og duftene, der fastholdt mig endnu dybere, i det.

Nogle minutter efter, at jeg havde lagt mig godt til rette i karet, kunne jeg pludselig mærke, at dette her blev mere ubehageligt, lidelsesfuldt og udholdeligt, end jeg havde regnet med, eller kunne fornemme.
Det blev så voldsomt, at jeg ikke bare kunne blive liggende og nyde det at være i aromaessenskarbad, for det blev så udholdeligt at jeg måtte bevæge kroppen, rejse mig i siddende stilling, ligge på siden og ellers bare karte hvileløst rundt i karet.

Pludselig kom der også fornemmelser og billeder på og et kæmp pres og en smertende oplevelse i maven. Jeg oplevede mig selv, i et tidligere liv, hvor jeg var ved at blive kvalt, af nogle kraftige hænder der holdt godt og solidt fast, rundt om halsen og var på vej til, at klemme det sidste liv ud af kroppen og dermed også fjerne, min mulighed for livsoplevelse, i dette daværende liv.
Jeg oplevede også resten af kroppen, og hvordan benene og underkroppen spjættede rundt i samme takt som livet, var ved at blive presset ud, af kroppen.
Der var også oplevelser af, ikke at kunne holde det ud, og bare ville væk, og jeg forstod klart og tydeligt, hvor ubehageligt og lidelsesfuldt det er, at opleve, at blive kvalt.

Det vækkede associationer tilbage, til nogle andre ubehagelige genoplevelser af andre tidligere liv, som jeg har været igennem.
Dels en tidligere livsgenoplevelse af, at blive korsfæstet, og endvidere tilstanden jeg oplevede at være i, da jeg i livet før dette, begik selvmord med en kniv.
Dog dem som var allertydeligst, da de to førnævnte var nogen som først kom i erindring og bevidsthed i minutterne efter, var en erindring om, at da jeg tilbage i 90´erne, gik til en form for åndedrætsøvelser, hvor det handlede om, at bruge åndedrættet på forskellig vis og dybt.
For der havde jeg oplevet noget af det samme, dog ikke ligeså kraftigt som nu.
Det jeg oplevede dengang og som havde relevans til nu var, måden hvormed, at alle celler i kroppen blev aktiveret på, dog ikke så voldsomt som nu, hvor det var som om, at de var ved at springe ud af kroppen.

Oplevelsen med, at ville væk og ikke kunne holde det ud, var der også i meget lille skala, i den førnævnte tilstand før selvmordet.
Dog kraftigst og meget på linje med nu, var en genoplevelse jeg genkaldte og huskede, og hvor jeg for nogle år tilbage var i en svedhytte, som jeg også beskriver i en anden status, her på siden.
Jeg havde der, det meste af en runde i svedehytten, gennemlevede et tidligere liv, som indiansk soldanser, hvor kroppen havde været kroget op og forbundet til reb, der bare blev revet i.
Det var så oplevelsesmæssigt voldsomt, lidelses- og smertefuldt, at det ikke er til at beskrive med ord, ligesom det jeg oplevede nu, dog gør jeg forsøget alligevel.
Og det så meget, at jeg ikke troede, at jeg kunne komme igennem og holde det ud, da det i sine 6 intervaller det varede, bare blev en takt kraftigere for hver gang, at jeg mærkede det dybere og dybere lag for lag, og på samme måde som nu i karbadet.

Så da bademesteren, forsigtigt åbnede døren og som aftalt, gjorde mig opmærksom på, at der nu var 5 min. tilbage, før at jeg skulle op, stod jeg mere end klar og på spring for at rejse mig og komme op, ud og væk.

Lykkeligvis havde han advarede mig mod, at kroppen godt kunne blive noget slap, efter sådan et karbad.
Så da jeg næsten ikke havde kunne rejse mig, og var ved at falde, da jeg godt omtågede, vaklede forbi ham, dels fordi jeg ikke var kommet helt igennem og kun var nået til oplevelsen af, at dø i det tidligere liv, da jeg havde måtte stoppe det, da det var blevet for voldsomt for mig at gennemleve ud i en køre og dels fordi, at det havde tæret utroligt meget på kroppen, som var slap og dvask, sagde jeg ikke noget og lod ham blot blive i troen der adresserede det, til det tidligere han havde advaret mig om.

Cellerne var nu mere aktive, end dengang med åndedrætsforløbene, og de var så aktiveret, at det snurrede så voldsomt i hele kroppen, at det var som om, at det var det eneste, jeg kunne mærke og opleve, da hver og en af cellerne, var som ved at forlade kroppen, så kraftig var påvirkningen.

Vaklende og usikker til bens, vendte jeg mig om og kiggede på ham, da han spurgte om jeg ikke ville have lidt vand, hvilket jeg takkede nej til, og vaklede videre ud mod et relaxbassin, hvor jeg bare havde brug for, at sidde for mig selv og sunde mig, for at kunne komme helt tilbage og efterfølgende mødes med min elskede hustru igen.

Jeg havde, været så omtåget, da jeg rejste mig fra karet, på vej mod relaxbassin, at jeg helt havde glemt håndklædet, og godt for det. Da der kørte, en indre fornemmelse om, at det ville være godt, at møde ham bademesteren igen, for at han lige kunne se, at alt var som det skulle være, hvilket det var igen.

Og det kom jeg til, da jeg gik ind, for at hente håndklædet, så vi smilte, hilste og vinkede lige til hinanden igen, inden jeg efterfølgende, gik ud for at gå i bad.
Mens jeg stod der i badet, fik jeg lige den indskydelse om, gerne at ville fortælle ham efterfølgende og når jeg var færdig, om hvad det var, jeg havde oplevet.
Også fordi, at vi hele vejen, igennem forløbet i kurbadet, fra vi kom og frem til nu, havde haft en supergod kontakt med hinanden.

Derudover har jeg altid været meget åben, for andre, med at videregive min indsigt og erkendelser for eventuelt, at bidrage til, at de, hvis de ikke allerede havde denne anderledes erkendelse og indsigt, kunne blive vækket, og spejlet i dem.

Det har jeg også været lige siden, at jeg for 5 år siden, virkelig, havde fået kontakt til mine tidligere liv, som nu, er blevet til mere end 100 genoplevelser, af disse, spontant, på egen hånd og dagsbevidst i vågen tilstand.

Jeg plejer dog, at fornemme, om det er noget jeg skal bidrage med, før jeg gør det, og når jeg står foran en ny person, der ikke kender noget til, denne forskning, jeg har fortaget igennem, de sidste mere end 25 år.
Dog var jeg stadig lidt ved siden af mig selv, så jeg bad i stedet en stille bøn om, om jeg skulle.
Svaret kom næsten prompte, da jeg gennem en lille revne i glaspartiet af brusenichen, kunne se ham bademesteren, komme gående.
Vi hilste lige kort igen, og så forsvandt han ud af syne.

Jeg gjorde mig færdig, og da jeg gik ud af badet og kiggede efter ham, kom en anden bademester, som jeg også havde mødt flere gange i løbet af dagen, dog som ikke havde se mig i den førnævnte tilstand.
Der var blevet vagtskifte, så det skulle jeg altså ikke.

Takker for jeres opmærksomhed og tid, og håber, at I har fået en forståelse for, at uanset hvor ubehageligt og lidelsesfuldt, det end er og tager sig ud, det I møder, oplever og går igennem, kan I altid stoppe, og gå til det, som det passe jer, og for at på et tidspunkt og når I har mærket, oplevet og rummet det helt igennem, også at komme helt igennem det.

God indre rejse, og afvikling
I LYS og Kærlighed
Robert

https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/