mandag den 26. april 2010

Vejene dertil ......

Kan være mange og meget forskellige, der er ikke to veje der er ens, ej heller to mennesker der er det. Men i sidste ende fører de alle til det samme, nemlig at blive kærlighedsvæsner i bevidsthed og handling .

Processen er, at blive bevidst om vores indre liv, acceptere vores tilstand, turde se på hvad vi rummer og acceptere, alt hvad vi indeholder. Uanset hvad der end måtte dukke op til overfladen og uanset, hvad vi har været igennem af smertefulde ting i livet, er dette den eneste vej ud af mørket og ind i lyset.

Nu er det jo ikke sådan, at hvis vi ser tilbage på en længere årrække, at der kun har været mørke i vores liv, der er også masser af lyspunkter og disse vil blive flere og flere, blive længerevarende og til sidst være en vedvarende og konstant tilstand og væren for os.

Når vi er blevet bevidste om, hvad der sker i vores indre, kan vi begynde at udvælge, hvad det er der skal være mere af og hvad der skal være mindre af. Vi kan nu bevidst begynde, at spejle os i vores omgivelser og se hvad vi kan rumme og hvad vi ikke kan rumme fra disse, og derudaf blive klar på, hvad det er vi ønsker i vores liv, og hvad vi har svært ved at rumme og acceptere i vores liv.

Dette påbegynder vores bevidste proces, i at transformere og give slip, på mørket som skaber ubehag og lidelse, i os og i vores liv.

At lytte til os selv og vores indre, er noget vi skal lære, noget vi skal øve os i og praktisere, ligeså meget som vi har brug for, og så det til sidst bliver naturligt for os, og noget vi ikke længere skal tænke over, men som vi er blevet genier i, og ikke kan lade være med at gøre.

Det er processen, i at blive stille inden i, at lade vores indre, plumrede sø bundfælde, blive klar og ren, så vi kan se og mærke dens bund; vores indre og dets dybde.
Vi vil derved opleve, at vi gradvis kan mærke os selv, mere og mere og at vores fornemmelsesevne, for hvad vi ønsker og vil, bliver klarere og tydeligere.

Nu kan vi bevidst begynde, at reflektere over hvad, vi vil skabe og have i vores liv.

Det vi vil møde i denne proces, er den virkelighedsforståelse, vi har skabt for os selv indtil nu, alt det vi har troet om os selv og andre, alle de kodninger, bekræftelser, trossystemer og adfærdsmønstre; alle de forsvarsværn og overlevelsesstrategier, som vi har brugt i fortiden for, at kunne holde fast i og på os selv, i alle de smertefulde og ubehagelige situationer vi har op- og gennemlevet.

Adfærdsmønstre;
For eksempelvis, at lukke et "hul" i vores indre, et tomrum i os selv, for at bekræfte os selv, i vores fortidige oplevelser og skabte trosystemer, eller for at få opmærksomhed for enhver pris.

Hvad der er vores egne individuelle, ved og kan vi kun bedst selv finde ud af og frem til, og det til tider med hjælp, støtte og guidning  fra andre, det alle de steder hvor og hvis vi ikke er stærke nok, eller har forståelse for at tankerne, følelserne, de indre oplevelser og tilstande, alle handler om og er fra fortiden og derfor ikke noget vi behøver lytte til, at forholde os til eller udleve.

Men, der er kun et at gøre nu og det er, at gøre det vi fornemmer er rigtigt for os, uanset hvad der kommer op af tanker og følelser, de vil alligevel komme næste gang igen.
Vi kan ikke flygte fra os selv og vores fortid, "aben" flytter med, som et klogt ordsprog siger, før eller siden må vi forholde os til vores fortidige problemstillinger, og dermed nuet`s og vores levede livs begrænsninger.

Husk også på, at vi kun kan opleve, det vi selv har skabt mulighed for at opleve og det, kan vi ikke lave om på, fortiden var som den var, men vi kan lade fortidens tanker og følelser som relatere til den, være dem de er, vi er dem ikke og hvis vi ikke går ind i dem, giver dem fokus og energi, forsvinder de før eller siden.

Der vil komme mange og forskellige, såkaldte prøvelser i vores nye bevidsthedsvalg og handlinger.

Alt det der er af den modsatte karakter, end det vi ønsker i vores liv og nu øver os i at opleve og alt det vi har lukket af for, står parat til at give slip, men bag det er alt det vi også har lukket af for, nemlig kærligheden og vores indre lys, til os selv og dermed alle andre.

Det eneste vi kan gøre er, ikke at tvivle på os selv, holde fast i vores ønsker og beslutninger, være blide og kærlige overfor os selv og vide, at vi gør det så godt vi kan og at vi, er ved at øve os i, at blive genier til det. Det tager tid, hvor lang tid og hvor mange liv er forskelligt fra menneske til menneske.

Når vi er nået dertil, at vi har sluppet alt mørket og har givet slip, på det dyriske i vores handling og bevidsthed og derfor kun kan elske, vores næste som os selv, så er vi trådt ud af dyreriget og ind i det Martinus, kalder det rigtige menneskerige.
Riget for det rigtige menneske, som ikke længere er halvt dyr og halvt menneske, som Sfinsken i Egypten så udmærket symboliserer.
Men et rigtigt menneske, der kun kan udleve væremåden; hellere at give end at tage, at vende den anden kind til, stikke sværdet i skeden og dermed, være til glæde og velsignelse for sin næste.


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

onsdag den 21. april 2010

Undvigelsesmanøvrer og overspringshandlinger.

De undvigelsesmanøvrer og overspringshandlinger jeg beskriver og videregiver herunder, har jeg alle stået overfor og været i kontakt med. Og også mange flere end dem.

At forandre sig kræver accept, hvad er nøglen til alt forandring. Uden accept og anerkendelse af tingenes tilstand, bremser vi os selv og kan ikke komme til forståelsen og transformationen af problemstillingen og dermed give slip på mørket, åbne for lyset og kærligheden i bevidsthed, tanke og handling.

Accept af tingenes tilstand, medfører den åbningen til, at der kan komme lys på problematikken, vi kan blive bevidstgjorde om årsagen, og dermed kan vi give slip på mørket, som skygger for vores indre lys og kærlighed.
Accept medfører, at vi kan give slip på vores trossystemer, indkodning, adfærdsmønstre og tidligere virkeligheds- og sandhedsforståelser, disse som tidligere, har været vores overlevelse og beskyttere; har været en kær ven i fortidige ubehagelige situation og begivenheder. Men som nu er blevet en automatpilotfunktion, noget vi ikke mere tænker over, men bare gør og udfører, en hæmsko for os, vores liv og i, at manifestere os som kærlighedsvæsner.

Når vi har accept af tingenes tilstand, kan vi begynde udrenselsesprocessen, denne proces igennem livet i, at se på og mærke de tanker og følelser, der bevæger sig som skyer i vores indre, velvidende at vi ikke er disse tanker, ikke er disse følelser eller oplevelser. De udspiller sig bare for vores indre skærm og er ved at give slip i taget i vores sind og bevidsthed, de er fortid og på vej væk.
Når vi er vidende om dette, skaber vi rum for, ikke at blive dem.

Det vi har fokus på, giver opmærksomhed og energi, vokser og fylder i vores indre og i vores liv. Hvis vi ikke har fokus på dem, eller giver dem opmærksomhed og dermed energi, vil de før eller siden forsvinde og give slip som dug for solen.
Dermed har vi gjort rum og plads til, kærligheden og lyset i vores tanker, handling, indre oplevelser og bevidsthed.

Vi har mere end 100´vis af måder, hvis vi lytter til vores tanker og følelser, som gør at vi kan fastholde os i det gamle, i fortiden. Men det er kun fortid og det trigges af vores oplevelser i nutiden, som det må og skal gøre, da det er den eneste vej for os, at blive bevidste om vores begrænsninger og få givet slip på dem og få dem ud af vores system. Hvis der ikke sker forandringer, vækker vi heller ikke de gamle tanker og følelser, før vi er så mættet at den måde at leve på, at vi bliver nød til at flytte og forandre os.

Sindet ønsker ikke ukendte begivenheder/oplevelser, eller at der skal ske forandringer som ribber op i alt det gamle, i fortiden, sindet ønsker det trygge og forudsigelige, alt andet skaber frygt og utryghed for sindet, for os og i vores liv.
Denne beskyttelse er nødvendig, for at vi kan føle os trygge og godt tilpas, men den når sin begrænsning og sin ufrugtbarhed, når vi ønsker at forandre os selv og vores liv.

Som Søren Kierkegaard så klart udtrykte det; "at turde vove, er at miste fodfæstet for en kort stund, ikke at turde vove, er at miste livet "; dette beskriver det ovennævnte, og kan ikke siges mere præcist.

Tankerne kan være mange:
Det kan være tanker om; det kan jeg gøre en anden dag, imorgen, til næste år, jeg er ikke god nok, tænk hvad de andre siger eller tænker, det gør mig utryg, det tør jeg ikke, det vil jeg ikke, det ønsker jeg i virkeligheden ikke, det må andre gøre, det gør andre nok, hvorfor skal jeg, det er svagt at vise følelser, hvad kan der ske, det er en tilfældighed, det sker nok ikke igen, hvorfor mig, jeg tør ikke være her, jeg vil ikke være her mere osv. osv.

Alle disse tanker, følelser og tilstande, kan vi lade overtage og styre vores liv, og dermed overgive vores power til dem, derved bliver vi slaver af dem, bliver bange for dem, skræmte af dem og lægger ansvaret over i dem, det medfører at vi bliver offer for dem og giver for en periode slip på vores mulighed, for at tage styringen, bestemme i vores liv og skabe det liv, vi gerne ønsker af få og vil leve.
For det er gennem, vores ansvar i nuet og med vores power som redskab, at vi kan skabe og forme vores liv, som vi gerne vil have det.

Den indre fornemmelse, som nogen kalder mavefornemmelsen, er vores vejviser i livet og i, at være tro mod os selv og vores liv.
Når vi vælger, at lytte og handle ud fra denne fornemmelse, vil vi opleve at gamle tanker, følelser og oplevelser kommer frem, nogle af de ovennævnte trosystemer og mønstre, fra vores fortid vil blive trigget.
Det kan vi ikke lave om på, men vi kan lade tanker og følelser, være dem de er. Vi er dem ikke og hvis vi ikke går ind i dem og giver dem fokus og energi, forsvinder de før eller siden.

Gør vi det vi fornemmer er rigtigt for os, uanset hvad der kommer op af tanker og følelser, de vil komme næste gang igen, når en tilsvarende situation eller oplevelse udspiller sig i nuet, (som vi siger "aben flytter med"), vil vi til sidst blive fri af mørke, tvivl og dermed, blive Herre i eget hus.

Det er ikke svaghed at vise sårbarhed,  følelser og menneskelighed det bliver det gjort til, fordi der er mange der ikke tør at vise det, og vi udsættes, hvis vi ikke er stærke nok til at sige fra, for at skulle efterleve nogle umenneskelige samfundsnormer, hvor de bløde værdier tilsidesættes, til fordel for nogle økonomiske og profitmæssige hensyn og fokuseringer.

Vi kan vælge, at lade det styre vores liv eller vi kan vælge, at svømme mod strømmen og følge vores strøm og den vej, vores livsenergi vil føre os.
Dermed bliver vi et eksempel, for alle andre levende væsner og bliver til glæde, velsignelse og et unikt menneske, hvad vi alle er.

Lad andre tænke, hvad du tror de tænker, det kan vi ikke lave om på og tit, gør de det heller ikke.
90 % eller mere, af alle vores bekymringer, bliver aldrig til noget eller har ikke noget på sig, når det kommer til stykket, det bliver ved tanken og følelsen, når vi manifesterer det, vi ønsker og fornemmer vi skal udleve.

Lyt til din fornemmelse og handel udfra den, uanset om det føles som om jorden og dit fundament bukker under, eller gulvtæppet forsvinder under dig.
For gør du det, mister du ikke dig selv, men er tro mod dig, dit liv og din vej.

Husk på, mister du eller giver du slip på dig selv, mister du din power, kraften til at skabe forandring for dig og dit liv.

fredag den 16. april 2010

Hvad har Gud, Jesus, Faderen og Helligånden med alt dette at gøre ?

GUD, er viljestyrelsen, skaberkraften, skaberen og ophavet bag om alt liv i universet, på samme måde, som snedkeren er det i fremstillingen af en stol, trods han ikke, er det reelle ophav til denne, dog har frembragt og manifesteret den i den fysiske verden, på et impuls fra GUD.

GUD, Universet, Forsynet, Altet eller hvad vi nu end vælger at kalde og betegne, dette med ord som, er vores allesammens ophav, og det der ligger bag al eksistens og dermed også, vores allesammens forbundethed med, og til hinanden.

GUD, er ikke en person, dog en bevidsthed, en viljestyring af Kærlighed, Fred og Velbehagelighed, som er uendelig, evig, og dermed aldrig er begyndt og aldrig vil slutte, og som indeholdes i, og omslutter alt.

Grunden til, at det vender sig i mange, eller at de ligefrem går på højkant, når de hører GUD, Faderen eller Jesus benævnt, er grundet i den årelange tradition, inden for kirken og præsteskabet i magtmisbrug og undertrykkelse, i disse og religionens navn.

Og endvidere fortolkningen om, at noget større og bedre end os selv, og som vi skulle og skal lægge vores liv i hænderne på, som derved vil frelse os.
Og hvis eller når, at vi så gjorde noget, som var forkert ifølge de love, præsteskabet havde fortolket og skabt ud af biblen og dens overleveringer, kunne vi jo altid købe aflad, og dermed gøre bod, så vi stadig havde denne mulighed.

Alt dette medførte en magt, både fysisk og økonomisk for kirken, og dens såkaldte udvalgte.
Og endvidere en læggen låg på det enkelte menneskes mulighed for, at tage ansvar for sin Power, som vi alle besidder.
Én, som vi kan præge, og skabe forandringer med i vores liv og dermed også, blive eksempel for at kan, i at kunne gøre det samme.
Hvis ikke det havde, og var organiseret sådanne, ville det medføre, at præsteskabet ikke havde og ville få den magt og den styring, de igennem tiden, har fået og haft.
Selv seksualiteten, som er vores direkte forbindelse, til vores inderste kerne og kontakten til Gud, blev der lagt bånd på, og forbud mod, grundet dette.

Dog, denne form for såkaldte frelse, kunne ikke være mere usand, da der kun er én, der kan frelse, tage ansvar, og skabe forandringer i vores liv, og det er til alle tider, os selv.

Vi er guder, og herre/herreinde i eget hus, og vi er frie til at handle, som vi lyster indenfor vores muligheder og rammer.
Dog har alt dette nogle konsekvenser, og medfører forskellige former for ubehag og lidelse, og det alle de steder hvor det ikke er i samklang med næstekærligheden/alkærligheden, som er grundtonen i universet og endvidere, er i samklang med logikken, og slutfacit: "Alt er såre godt, og dermed Kærlighed".

Dog, er de konsekvenser, i form af det ubehag og den lidelse det medfører, også en kærlighedserklæring/-gave, som  handler om, at vi i oplevelsen af lidelse, bliver opmærksomme på, hvad vores handlinger gør, ved os selv og andre.
Derudaf, begynder vores gryende nænneevne, at udvikle os hen imod næstekærligheden, og til den tilstand og væremåde, hvor vi hellere vil give end at tage, og være til glæde og velsignelse for vores næste.

Og derved, kan den virkelige, og varige Salige Fred og Lyksalighed, indfinde sig på Jorden, og blandt alle dens levende væsener.

Det bliver dermed også, vores mest naturlige og konstante tilstand og væremåde, fordi det er i vores inderste natur og kerne, er vores sande væren, handle- og væremåde.

Når alt dette såkaldte mørke, er afdækket, er vi nemlig i kontakt med vores sande kerne og identitet, og det for vedvarende og kan ligeså, kun videregive LYS og Kærlighed.

Vi er nu selv, blevet Sandheden, Vejen og Livet, som Jesus, bebudede.


Jesus, er et levende væsen, på lige fod med alle os andre, og som har gået vejen, forstået mørket og blevet Lyset, hverken mere eller mindre.

Grunden til, at han er så vigtig, ikke som person, dog som eksempel er, at han viste menneskeheden, viste os alle med sin væremåde, at det er hvad, at vi alle er på vej til, og kan opnå.

Dog, da det skete for 2000 år siden, var menneskeheden, ikke klar til at forstå dette, som en logisk og endegyldig sansning, væremåde og sandhed.
De var kun udviklet til, i kraft af urinstinktet, at kunne tro på autoriteter og gennem rituelle handlinger, at tilbede noget, der var større end dem selv.

Som kronen på værket, og hans mission, blev Jesus pint, plaget og korsfæstet, ikke som fribillet, til at vi andre så kan synde som vi lyster og derefter, blive tilgivet for det, for der er ikke noget, at blive tilgivet for.
Vi kan kun være, som vi er, ligesom den krop vi er i, kun kan måle og veje, hvad den gør, på samme måde, som et umodent æble, kun kan være umodent, til det er modent.

Dette, er samme proces, at vi er i.

Og det kun for, at vi alle kan blive moden til, at forstå, sanse, opleve og erkende, løsningen på livets såkaldte mysterium.
Og derved og derigennem, blive i et med GUD/Kærligheden, og dermed blive formidler og budbringer af næstekærlighed.
Blive, være og udleve, det Kærligheds- og LYSvæsen, vi altid har, og vil være, i vores inderste kerne og fra vores ligeså, essens.

Da Menneskeheden dengang, ikke var logisk tænkende, som nu, og derfor heller ikke kunne forstå eller havde tilgang til de analyser, Martinus har skrevet i dag, lod Jesus sig korsfæste, hvilket var en del af planen om at vise menneskeheden, væremåden, at accepter og forlade alt og alle uden forbehold, ja selv sin selvopkaldte, og troede, værste fjende.

Dette, udfra en forståelse om, at ingen kan være eller gøre anderledes, end det de har erfaring til, eller forståelse for.
Derfor siger han også; "Fader forlad dem, for de forstår ikke hvad de gør.

Og dermed også en viden om og accept af, at det de gør mod ham, gør de af uvidenhed og mangel på forståelse, og fordi de ikke er nået til denne erkendelse og erfaring, så de kan se og vide det.

Faderen, skal ses, som en sammenhæng, en del af det treenige princip:
Faderen, Sønnen og Helligånden.

Hvor Faderen, er ophavet,

Sønnen, er menneskeheden,

og Helligånden, er viden om og forståelsen af, den Intellektualiserede Kristendom:
Hellig Skrift, Hellig Viden:

Og dermed,
Åndsvidenskaben og dens analyser, som er udtryk for, den højeste viden og væremåde, i renkultur.


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

tirsdag den 13. april 2010

Alt er retfærdigt

Som beskrevet i de tidligere indlæg, kan vi logisk set kun opleve, det som vi selv har skabt mulighed for at opleve, kaldet princippet for årsag og virkning, lige tiltrækker lige, princippet om affinitet (nogen kalder det karmaloven). Dette findes også indenfor naturvidenskaben omkring den fysiske materie. 


Dette indenfor åndsvidenskaben, er det samme men omhandler den åndelige materie, alt det vi ikke kan måle og veje eller umiddelbart se med vores blotte øje.


Det vi har erfaring med og som vi har en klagbund med i vores indre, er det vi modtager og får respons på i vores liv, som et spejl hvad vores omgivelser i bund og grund er. Et spejl af vores indre. 


En klog mand sagde, "som du sår skal du høste og du skal få tilbage i tifold, mange har siden sagt, "det du sender ud får du igen" og skal du modtage (som med en bommerang), det er læren om affinitet i sin dybeste essens og kerne.


Det vi sender og har sendt ud af tanker, følelser og handlinger, vil vi møde igen i en anden forklædning/udgave, men indenfor samme princip og læringsområde, videregivet og formidlet af et andet levende væsen eller en genstand. Derfor bør vi egentligt se, dette eller denne som en kærlighedsbudbringer, en øjenåbner og en gave, til vores proces frem imod at blive det kærlighedsvæsen, vi i bund og grund altid har været, fremfor at se denne som en fjende, der skaber ubehag for os og vil gøre os ondt.


Ingen kan skabe ubehag for os og gøre os ondt, men kun videregive det vi selv har sendt ud tidligere, og derfor skabt mulighed for at vi kan opleve.


De er ene og alene et redskab for, at give os et hint om at der er noget i vores indre, som vil frem i lyset, noget vi skal blive bevidste om, noget vi skal lære af og som vil berige os. 


En åbning til det vi har gemt, glemt, fortrængt, og som nu vil frem i lyset, og som på nogle områder af vores liv har dækket over og for, vores indre kærligheds lys og identiteten som kærlighedsvæsen, som er tilhørende og i dybt kontakt med, vores ophav og alle andre levende væseners sjæle.


Uden erfaring ingen forståelse, det er grunden til at vi ikke, kan forcere processen og tænke os til, og med blot og bar viljestyring skabe forandringerne. Vi må have egne erfaringer for at få forståelsen.


Det medfører at vi i denne proces, må prøve om og om igen indtil, vi har lært og forstået "lektien"/princippet, det som mange kalder fejltagelser og at fejle, men som i bund og grund, hverken er mere eller mindre end, det et lille barn står overfor, når det skal lære at gå, eller en voksen står overfor, når det skal lære at spille klaver første gang, øvelse gør mester/geni.


Vi må tage "hammeren" væk, som vi slår os selv i hovedet med, hver gang det ikke går efter vores ønsker og hoved. Vi kan kun gøre som vi gør, ellers gjorde vi det anderledes og noget andet. 
Vi kan kun være som vi er, for kunne vi være anderledes lige nu og her så var vi det.


Men dette og processen er ikke statisk, livet er ikke statisk, det er en dynamisk proces, som hele tiden er under udvikling, forandring og transformation.
Det er derfor kan vi kigge tilbage og se på, vores liv for 10 år siden eller bare 5 år siden, og sige til os selv:
"Se mit liv i dag, er forandret fra den gang, jeg er en anden".
Hvilket er en sandhed med modifikationer, for vores kerne er og har altid været den samme, nemlig kærlighed og en del af vores allesammens ophav, GUD og lys.


Det vi har forandret, er måden vi forvalter dette lys og denne kærlighed på, og vi bliver derved mere og mere til tjenere af GUD og dermed kærligheden, til glæde og velsignelse for vores næste.


Alt hvad vi øver os på og i, bliver vi gode til og det er det der fylder i vores liv, uanset om det er, at blive vred eller glad etc. 
Vi skaber talent for dette og danner ifølge Martinus, såkaldte talentkerner, disse opbygges og dannes af vores erfaringer. Det sker i tre trin, vi starter på et ønske-stadie, dernæst et øve-stadie og hvortilsidst, vi bliver geni til og i, det opøvede. 


Vi kan det nu og gør det nu, uden at tænke over det, ligesom da vi lærte at cykle. Og det lægger sig som en hukommelse og en automatfunktion i vores centralnervesystem, og er nu blevet en naturlighed for os, noget vi ikke behøver at tænke over mere, men bare gør og handler ud.


Dette er hverken godt eller skidt, positivt eller negativt, men bare noget, som skaber nogle konsekvenser som medfører, og skaber behag eller ubehag for os, og i vores liv.


Det vi gerne vil have i vores liv, må vi derfor øve os i og blive til genier i. Det vi vil høste, få tilbage og nyde frugten af, er vores eget ansvar. Vi har ansvaret for at skabe muligheden for dette, gennem erfaring, forståelselse og øvelse.


Alt er lys og kærlighed og der findes ikke noget, som er godt eller ondt ej heller positivt eller negativt, men kun noget som er, og som opleves som behag eller ubehag.


Dermed bliver grundfacit, at alt er såre godt og retfærdigheden sker fyldest, som Jesus udtalte det.


Alt er såre godt og kan ikke, være anderledes end det er, men gennem livets tale og vores tilegnede livserfaringer, ender vi med før eller siden at blive, udleve og manifestere, det kærlighedsvæsen vi alle er og altid, i bund og grund og i vores inderste kerne og essens, har været.    



https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

onsdag den 7. april 2010

Alt hvad vi oplever er sandt og det sker

Mine oplevelser, erfaringer og erkendelser igennem min egen lidelsesproces er, at alt hvad vi oplever, er sandt og det sker. Det er ikke en kemisk proces eller en styringsproblematik.

Den sindtilstand, tanke og følelse som er lige nu, er virkelig og har en reference til noget i fortiden, og den vil forsvinde igen og blive erstattet af en ny.

Årsagen ligger i tidligere oplevelser gemt i krop og sind, som bliver aktiveret, i samspillet med vores omgivelser. I mødet mellem den energi vi sender ud, og den energi omgivelserne sender ud, sker der en udveksling, som vækker og trigger, disse gamle tænkte tanker, oplevede følelser og erfarede oplevelser.

Vi kan ikke opleve, tænke eller føle, noget vi ikke har en reference til i form af tidligere erfaringer. Hvis vi ikke har en klagbund i vores indre, vil vi ikke kunne opleve disse.
Disse erfaringer er nødvendigvis, ikke lig den oplevelse vi har i dag, men princippet og erfaringsområdet er det.

Omgivelserne, er i bund og grund et spejl af vores eget indre, det vi ikke kan lide, eller accepterer ved andre eller livet, er en del og side af os selv.

Igennem dette afklaringsarbejde, denne øjenåbning disse oplevelser giver os, får vi åbnet for alle gemmerne i vores krop og sind. Og i denne åbning, får vi kontakt til og med, vores indre sande kerne, den ubetingede kærlighed. Og det kærlighedsvæsen, vi i bund og grund alle er, kan begynde at manifestere sig.

Dermed, bliver vi til glæde og velsignelse for vores næste, som Jesus bebudede, og dermed, når alt dette mørke og lidelse er transformeret til lys og kærlighed, bliver vi selv Sandheden, Vejen og Livet, og dermed tjener på højeste vis, af vores allesammens Fader/GUD, som ikke er en person, men en kærlighedsbevidsthed og viljestyring, på samme måde som vi er univers, for vores eget indre mikrounivers, (læs kroppen).

En anden måde at se det på, er at forestille os at enhver lidelselse vi gennemgår, er en perle i en perlekæde, som indtil vi er kommet igennem, og har givet slip på dens repræsentation, kun kan se, fornemme og forstå dens forside. Men når vi er kommet igennem, og har givet slip, kan vi se, videregive og forstå alt, hvad den rummer, repræsenterer og indeholder, og som den vil fortælle os.

Processen kan ikke forceres, lige såvel som vi ikke, kan skrælle et løg indefra.

Men tager vi perle for perle, oplever og gennemlever den lidelse og det mørke den repræsenterer, velvidende at vi ikke er det, vil vi til sidst, nå hele vejen rundt og kæden/cirklen vil være sluttet.

Dermed er mørket/lidelsen udrenset/transformet, og vi kan kun være og videregive lys og næstekærlighed hele tiden, da der er ikke andet tilbage, at give og manifestere end vores kerne og sjæl, som er ren lys og kærlighed, og som er dybt forbundet, med alle andre sjæle (læs levende væsner) og GUD.

Det er vel at mærke, ikke en viljestyringsakt alene, eller noget vi kan tænke os til, men ene og alene en proces som vi må tage, skridt for skridt til vi har givet slip, på den sidste rest af vores dyriske instinkt og dermed, er blevet til det rigtigt Menneske i Gud billede, efter hans lignelse, et Kærligheds- og Gudevæsen.

Processen foregår hele tiden, og går aldrig i stå. Udviklingen foregår ved, at vi får livserfaring gennem vores levede fysiske liv, på alle de områder,hvor vi endnu er uvidende, umodne og ufærdige.

Den største Kærlighedsgave vi kan give os selv, i denne til tider ulidelige og smertefulde proces, er kærlighed og omsorg, og derudover, at se os som det umodne æble, som endnu er grønt, eller det lille nyfødte barn, som endnu er spæd. Disse vil vi jo ikke kunne forestille os, som et modent æble, eller et voksent menneske. Det kan kun være det det er og er nået til i sin process.

Vi må fjerne "hammeren", som vi slår os selv i hovedet med, og ønsket om at være en anden end den vi er eller et andet sted, end der hvor vi er, hver gang vi ikke er tilfredse med os selv, vores formåen eller livet, bør vi hellere se os som æblet og spædbarnet og forstå, at det kan ikke være anderledes, og at vi gør og kun kan gøre det vi kan og gør og det er vores bedste.
Vi kan ikke gøre det anderledes ligesåvel, som andre heller ikke kan gøre det anderledes.

Alle gør deres bedste og kan kun være, og gøre som de gør, ellers gjorde de det anderledes.

Kun gennem lidelses- og livserfaring, kan vi forandre os.

Dermed er vi ved at nå til slutfacit, at alt er kærlighed og såre godt. Det fordi lidelse, er en kærlighedsgave som medfører, vores begyndende udvikling af nænneevnen overfor os selv og andre, og dermed, er opstarten til den spirende næstekærlighedsevne.

Alt er såre godt, og kan ikke være anderledes end det er. Men gennem livets tale og vores tilegnede livserfaringer, ender vi med at blive, udleve og manifestere det kærlighedsvæsen, vi alle i bund og grund og bag mørket, facaden og skue- og rollespillet er.


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

tirsdag den 6. april 2010

Psykiatriske diagnoser og symptombehandling. Tilbuddet bliver medicin og diagnosen bliver Psykisk syg

Mine oplevelser, erfaringer og derigennem erkendelser, er at der reelt ikke findes psykiske sygdomme eller lidelser.
Al lidelse er tanker, følelser og oplevelser fra fortiden, tidligere i dette liv og eller i tidligere liv, som skygger for, at vi kan manifestere os som kærlighedsvæsner, hvad vi alle i bund og grund er.

Det, er nu blevet en klar erkendelse for mig, efter en mere end 20 årig lidelsesproces, på kroppen og via kroppen.
Derigennem, er jeg blevet vist og har fået forståelsen/erkendelsen af, hvad sindslidelser i bund og grund er for nogle størrelser, at problemet aldrig har ligget i nuet, da der ikke er andre referencer, end dem der vækkes fra tidligere oplevede følelser, tænkte tanker og oplevelser fra fortiden og tilbage i tidligere liv.

Denne erfaring og siden 1993, med et meget mere målrettet fokus, på processen end tidligere, har givet mig en erkendelse, som ikke findes i nogen bøger.
Den erkendelse, har givet mig en oplevelse af, at der kun findes tanke, følelser og oplevelser fra tidligere, i dette nuværende liv og ofte fra mange tidligere liv.

Jeg har selv gennemlevet mere end 25 tidligere liv, med og uden professionel hjælp, støtte og medicin. Medicin dog kun i starten, da disse oplevelse var så voldsomme, skabte dyb forvirring i mig og fordi jeg ikke vidste, hvad det var jeg stod overfor, og skulle gennemleve.
Fra jan. 2004 og frem til i dag, har jeg gennemlevet alt og ligeså eller voldsommere end den gang, uden medicin som jeg brugte, fra 2000- 2004 uden den store effekt om overhovedet, andet end at lukke ned for følelses- og tankelivet og en masse medfølgende bivirkninger

Jeg er velvidende om, at jeg ikke kan overføre mine oplevelser direkte på andre.
Men gennem min egen proces, har jeg lært, mødt og kender principperne og derved, har jeg fået en indgående forståelse af, hvad det er muligt at være oppe i mod, stå overfor og skulle gennemleve. Og det er ikke så lidt endda, pyha.

Jeg har haft så mange kriser, og er idag nået hertil; lige fra selvmordsforsøg, tvangstanker, -handlinger, spiseforstyrrelse, alkoholmisbrug, en såkaldt indefor psykiatrien "psykose", 2 depressioner, angstanfald, hash og stofmisbrug, destruktiv adfærd overfor for mig selv og andre, og ikke at turde være i kroppen, følelser eller på denne jord.

Jeg har selv prøvet det meste, undtagen elektrochok og har haft fået forskellige diagnoser, som jeg alle har rystet af mig i bevidsthedens og erkendelsens lys om, at der ikke findes sygdomme, men at alt bunder i det etableredes sundhedssystem, i dets uvidenhed og forståelse af hvad de står overfor og dertilhørende manglende redskaber, til at hjælpe og finde ind til årsagen.

Ligeså, har jeg set hvad hjælp der er, indenfor den "såkaldte" alternative verden og ikke mindste, om nok den vigtigste, indenfor den åndsvidenskabelige forståelse, og hvad det kan ændre både med og uden medicin i forløbet.

Jeg har været oppe imod, lægers autoriteter og til tider bedrevidenhed, trods de ikke forstod min problematik i dybden og overhovedet.
Jeg har måtte stå fast og kæmpe for, at fastholde mit ansvar for mit liv og min autoritet i mit liv, som de ubevidst har forsøgt at fratage mig.

Jeg har så mange erfaringer, både indenfor og udenfor murene, med alt hvad der dertil hører, af alternative behandlingsformer, mulig brobygning, optræningsprogrammer, medicinering, distriktpsykiatri, recovery, ideer til støtte og hjælp af den lidende, viden og forståelse som jeg har bidraget og støttet andre indlagte med, under mit sidste ophold, med fantastiske respons og resultater.

Tilbuddet bliver medicin og diagnosen bliver psykisk syg.

Men er dette, ikke i bund og grund fordi, at den etablerede lægevidenskab, kommer til kort overfor problematikkerne og deres eneste bud, er at få den lidende til at passe ind, i nogle kasser og diagnoser.
Og ud fra nogle symptomer, give en bredspektret medicin, som har en masse følge- og bivirkninger.

Hvis du har prøvet at tage medicin, ved du hvor mange bivirkninger og meget, den kan ramme ved siden af problemet.
Derudover rammer den alt muligt andet og du er til sidst mere, en levende død zombie end et levende pulserende menneske.

Derudover, er deres "værktøjskasse det de kan gribe til, nogle diagnoser ud fra en meget kort samtale og med fokus på nogle symptomer som medfører, at du får den medicin som du får, eller tidligere har fået.

For mig er det blevet en oplevelse af, at lægerne kommer til kort i deres naturvidenskabelige forståelse og derfor mister grebet om, hvad det reelt er, der sker for det enkelte individ. Og at de endvidere ikke forstår, hvad det reelt er det enkelte mennesker gennemlever.

Men jeg har også oplevelsen af, at der i forhold til for 10 år siden, er større interesse og fleksibilitet, indenfor nogle psykiatriske mure og deres personale, jo laver disse er placeret hierakisk, dets mere hjerte, imødekommenhed og forståelse.

Min oplevelse er, at alt hvad vi oplever er sandt og det sker.
Det kan ikke forklares med, en kemisk proces eller en styringsproblematik som kun er nogle symptomer, men derimod, at årsagen ligger i tidligere oplevelser, som vi tror vi er og dermed bliver og udlever.


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/