tirsdag den 20. december 2011

Næstekærlighed og Kommunisme går hånd i hånd. Udtrykt Kosmisk Kommunisme.

Som det gør sig gældende for næstekærligheden, gør det samme sig gældende for kommunismen.
Vi har kun set dem i sporadiske forsøg, som leve- og væremåde i verden, aldrig i fuld flor, aldrig i renkultur og aldrig udvist som en samlet menneskeheds grundprincip og levevis.

Det er os der skal manifestere dem begge, det er os der skal udvikle os frem til at kunne gøre det muligt, at leve dem ud og manifesterer dem i praksis i det fysiske liv, i samværet og livet med hinanden.

Vi har set dem begge forsøgt udlevet i forskellige former, men hvor det alle gange har vist sig at de involverede parter, misforstod og stadig misforstår ordene og værdieren der ligger bag.
Men kun fordi disse personligheder ikke etisk, moralsk og bevidsthedsmæssigt i tanke og handling, er nået til at kunne udleve dem i ren form og dermed heller ikke er nået til, at kunne skabe og manifesterer dem i deres eget liv.

Derfor undrer det mig og alligevel ikke grundet den førnævnte umodenhed, når jeg høre mennesker udtale at vi for en hver pris ikke skal have kommunisme, for se hvad det fører med sig", hvorefter der peges på Kina, Nordkorea og Rusland.

Det vi ser der har intet med den rene kommunisme at gøre. Dels er der stadig en stat, dels undertrykkes der mennesker og handles kapitalistisk efter markedskræfterne og ikke menneskets betingelser.

Det har intet med afskaffelse af ulighed at gøre og ej heller, hellere at give end at tage eller at elske sin næste som sig selv.

Derudover, hvis vi ser på de krigsførende nationer som samtidig er kapitalismens og dermed udnytternes og undertrykkernes højborge, ser vi et hykleri uden lige.
Med den ene tunge kalder disse stater og samfund sig for kristne og påberåber at de bygger på kristendommens værdier, samtidig med at de med den anden tunge udråber andre som fjender, som skal bekæmpes og udryddes. Bekæmpes og udryddes med de krigsførendes nationernes magt, teknologier og våben.
Og dermed, overtræder de alle de budskaber kristendommen og Jesus videregav til menneskeheden, ved med sværd at ombringe sine såkaldte fjender, i stedet for at putte det i skeden.

Men denne umenneskelige og ukærlige være- og handlemåde er ved at se sin ende og har en stakket frist for forsat, at kunne udleves.
Trods de at vi stadig ser flere steder i verden, hvor det er denne handlemåde der benyttes af magtens, elitens og undertrykkernes folk og som de tyer til for at opretholde deres positioner og status, når de ikke kan få deres viljer og bliver begrænset i, at handle som de lyster. Dette uantastet af, at det er andre der betaler prisen, for deres behov og virke, tit med døden som følge og pris.

At det er en stakket frist skyldes, at alt der ikke har kærligheden til sin næste for øje, kun kigger på splinten i sin broder/søsters øje, i stedet for bjælken i sit eget og som ombringer med sværd for at vinde frem, vil møde og opleve ligeså store mængder af lidelse, selv blive ombragt med sværd og møde det de har givet til livet, indtil de selv kan og i egen person udlever, næstekærligheden i alle livets områder og aspekter.

Sagt på en anden måde; den der forulemper, lemlæster og gør andre levende væsner fortræd og skade, vil med tiden før eller siden, møde og mærke det på dem selv.

Vi kan handle som vi lyster og har forståelse til og det er godt nok, ingen kan klandres for at de ikke har den viden, forståelse, erfaring, har opøvet, kan og udlever deres fulde kærlighedspotentiale, som der skal til for at leve i samklang med livet og sin næste.
Det villle være det samme som, at dømme et umodent æble for ikke at være modent og en baby for ikke at være voksen, det er kun igennem den enkeltes livserfaringer denne udvikling kan ske, og som dermed  skaber denne mulighed for bevidstgørelse og forandring.

Men at vi ikke kan eller gør dette, fritager os ikke for ansvaret af vores uvidenhed og ubevidste ikke kærlige væremåde, som derfor skaber nogle konsekvenser som vi vil komme til at møde, ikke som en straf, men for at mættes af lidelse og derved begynde, at ønske at opleve noget andet.

Dette medfører, at vi leder efter mulige alternativer til vores nuværende væremåde, andre måder og tilgange til livet, så vi kan forandre os og dermed, at vi sadler om og begynder at lære og øve os i, at komme til at leve og manifestere os i det fysiske liv på en anden måde. En måde som gør, at vi kommer i balance og harmoni med livet, næsten og kærligheden og ikke mere på tværs og til gene.

Så intet af den tilgang til livet og denne væremåde overfor sin næste, som i starten beskrives, kunne være længere væk fra de forkyndte ord, faktiske handlinger og væremåder, der er forbundet med udlevelsen af næstekærligheden.

Vi og den kommende menneskehed, er dem der skal vise hvad næstekærligheden og kommunismen indeholder og rummer af potentiale og det skal og kommer vi til i den kommende tid og fremover.

Det skal vi fordi, vi er ophavet der har visionerne, ønskerne og vigtigst forståelsen om, at det kan lade sig gøre og det må og vil ske.

Det er som med en ny bygning, en ny forståelse, en ny viden som ikke er åbenbaret, skabt og fremført, nogen må gøre det og de nogen er dem der opfanger og ser det muliggjort, de nogen er os.
Vi må starte med at gå vejen indtil processen er gennemført, fuldført og det færdige skaberværk, er manifesteret og kan ses åbenbaret foran os.
Vi må udleve det i vores eget liv, og via denne forståelse og forandring dette medfører, have mod og kærlighed til at videregive det til vores omgivelser, omverden, verdenssamfundet og menneskeheden, som eksempel.
Vi må have mod til at gå mod strømmen, italesætte vores visioner, være med til at vise og skabe en ny måde og retning at indrette verdenssamfundet på, sammen med ligesindede i en begyndelse, men for hele menneskeheden alle 100 %, et verdenssamfund hvor mennesket og menneskelighed står øverst på dagordenen og dermed også, har første priotet.

Disse to begreber; næstekærlighed og kommuninsme, handler nemlig ikke om ord men om handling, om en væremåde, arbejds- og en samarbejdsform.

For mig at se den mest ultimative, sublime og højeste visdom, liv- og samfundsform, for hele menneskeheden byggende på lighed, menneskelighed og næstekærlighed.

Og er det ikke lige præcis det begge begreber handler om og tilsammen indbefatter ?

Hvis vi tager kommunismen som det første, bliver vi vidner til at denne handler om lighed, fællesskab, broder-/søsterskab og om et statsløst samfund. Alle nævnte værdier, der i et globalt verdensamfund som er afhængigt af hinanden, må fungerer på internationalt plan hvis det skal være levedygtigt, befordrende, berigende og opbyggende på lang sigt og for hele menneskeheden, derfor må og skal det også ske og være internationalt funderet.

Derfor bliver det os også klart, at det fordrer at det sker i hele verden som en fælles beslutning. Når det gør det, kræver det også en fælles samling af hele verdens befolkning og dermed alle lande og stater.
Så vi ender med en stat og en menneskehed, som samarbejder og fungerer i en fælles interaktion med hinanden, med det for øje, at give og gøre det lidt bedre for sin næste og fællesskabet og ikke kun sig selv og de få.

Hvis vi kigger ud over det ganske land og verden kan vi jo godt se, at der er vi ikke endnu, der er alt for meget divergens i opfattelse, moral, etik og forståelse af værdier, humanitet og menneskelighed.
Og alt for meget fokus på fjendebilleder, rage til sig, overlevelse, udnyttelse og udbytning af andre, patentering og hemmeligholdelse af brugbar viden som vil kunne være til glæde og gavn for hele menneskeheden, men som nu kun gavner de få, ulige og meget ubalanceret fordeling af jordens og dermed hele verdenssamfundets og menneskehedens ressourcer, spekulation, korruption, afpresning og mord, alle aspekter som er med til at fastholde og opretholde en magt og en profittering som vi så det, under præsteherre- og kongedømmet i gamle dage. Derudover er der gamle rester at traditioner, normer og love, som royalisme, patriarkalisme, samfunds- og retsstrukturer, som bygger på traditioner helt tilbage til feudalismens grundlæggelse og form og helt tilbage til da de første penge kom i omløb og før det.

Alle disse ting, forståelser og institutioner, handler om at organiserer sig ud fra et princip, vi bedst kender og ser udspille sig i dyreriget, den stærkes overlevelse. Autoritet, territorier og magtfordeling som vi dyremennesker, nu er videregaranter for at opretholde og udleve.
Og dermed ikke det potentiale, det rigtige menneske, et humant næste- og alkærligt kulturmenneskes væremåde og samlivsform fordrer og muliggør.

Men der hvor den første del af beskrivelsen viser hen, er vi nu som menneskehed og her handler det om at prøve at stykke et billede sammen, med det nuværende gods af erfaring, viden og forståelse af menneskelighed, evolution, livet og den enkeltes tilhørsforhold til dette, da ingen eller få er nået til et synderligt synligt stadie af fuldkommenhed og alkærlighed i tanke og handling, hvilket denne opremsning viser og som vi bliver vidne til når vi åbner en avis, tænder for radioen eller fjernsynet.
Derfor må det også være sådan som vi oplever det udspille sig lige nu. Vi kan som menneskehed ikke udtrykke andet end summen af vores bevidsthed, hver især kan vi udtrykke summen af vores egen, om det er den ene eller anden, med måske få undtagelser er det stadig udtryk for, at menneskehedens manifestation er ufuldkommen og derfor lever vi også i en ufuldkommen verden, hverken mere eller mindre.

Vi er simpelthen, bevidstheds- og næstekærlighedsmæssigt ikke nået til, at kunne udleve kommunismen i sin reneste form og essens.
Det at vi hellere vil give end at tage, vende den anden kind til, elske vores næste som et ligeværdigt og elskværdigt medvæsen, hellere end som en fjende der kan hades og misforståes, er jo alfa og omega for, at en sådan samfundform og struktur kan skabes og manifesteres.

For kommunismen bygger på, at ingen bliver udnyttet, udbyttet eller lever i armod, bygger på at det handler om fællesskabet og at alle må bidrage til dette på ligefod eller med så stor balance, som det er dem muligt at udleve det.
Derfor kræver det også en forandring, i vores tilgang til at løse problemer. I stedet for at spørge om, hvad det koster og om vi har råd, må vi spørge om, hvordan vi gør det og hvad skal der til for at opnå det.
Dette vil jeg undervejs og når analysen er færdig, givet et godt og solidt bud på.

Det fordrer friske autonome selvtænkende, handlende, etiske, moralske, fysiske sunde og levende mennesker, der er er frie til at gå deres vej, som de i deres inderste mærker de skal, som har den viden uden censur der skal til for, at forstå og opbygge et samfund der bygger på ægte demokrati, fællesskab og næstekærlige værdier.
Mennesker der udlever deres drømme, ønsker og visioner og lever det liv de inderst inde ønsker, uden at undertrykke, udnytte og forandre andres liv til det værre, med deres udlevelse af disse ønsker.
Et liv der fordrer, at kunne leve uden at glemme at tage vare på hinanden og fællesskabet. Værdier som er kernen for, at det hele er muligt og alle har det optimalt.

Men hvad er det vi ser i dag, det er ihverfald ikke dette.
Det er ikke muligt i stor skala at kunne have den mulighed og leve det ud, mange har prøvet og enkelte småsamfund i samfundet som her i Danmark med Christiania og Thy, forsøger stadig.
Men det kræver blod, sved og tårer af den store slags, om overhovedet muligt, at få succes med at gennemføre det, så længe vi har det fokus og menneskesyn som vi har i dag.
Et menneskesyn som er præget af profittænkning og rovdrift for at opretholde denne. Rovdrift på menneske som dyr, på alle levende væsner og på jordens ressourcer.

For i de gamle strukturerer og forståelser af et samfund og det at leve sammen, som egentligt mest handle om at udeklukke, isolere, om magtfordeling, autoritet og rigdom, isolering i grupperinger, klasser og rang, ligger der nogle svære åg fra fortiden som drejer sig om, at livet kun handler om, at stille sin arbejdskraft og formåen til rådighed for andre, der kan tjene på den så de kan leve og få det bedre på bekostnig af den enkelte, de mange og fællesskabet.
Disse gamle og fortidige strukturer, love og retningslinjer, gør det lovligt den dag i dag og muligt i stor skala, at fortsætte denne jagt på egenberigelse.
Selvom disse love er blevet forfinet i ordet og handlingen, så der ikke accepteres slaveri, vil jeg stadig mene at det vi er vidne til i dag, er en moderniseret form for legitimt slaveri af andre og deres arbejdskraft og formåen.

Det starter fra vi bliver født, hele tiden gælder det om, at indordne os og give slip på vores egen power og autoritet, i vores eget og i livet, hvis vi ikke står af ræset og som en levende fisk svømmer mod strømmen i stedet for, som en død at flyde med. At finde måder at omgå et liv i en kapitalistisk verdenssamfundstruktur, kræver meget kreativitet og gør tit, den enkelte i lovens forstand til kriminel, hvis de vil udleve det, hvis overhovedet muligt at gøre det.

Hele tiden handler det om at blive bedre end andre, overhale uden eller indenom disse og med skarpe spidse albuer, masse os frem på deres/andres bekostning.
Det handler om at være et skridt foran hele tiden, så når du for eksempel går i børnehave, allerede er på vej i skole, når du går i 2. klasse, allerede er på vej i 3., når du går i folkeskole allerede er på vej ind i gymnasiet, handelsskolen, en anden videregående uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet, som ordet i sig selv siger, er et marked hvor alt er til salg, kan købes og ejes, som med alle andre markeder som eksisterer i dag og er en del af den gamle struktur og samfundsfom. Og som Jesus gik imod i fortællingerne, allerede for 2000 år siden da han påtalte og væltede boderne, da der i det allehelligste blev gamblet og tilbedt usselt mamon.

Eller derfra videre i en anden uddannelse eller på vej ud i arbejde eller et nyt arbejde, kun for at blive produktiv, effektiv skabende og det på bundlinjen, en værdi for arbejdsmarkedet og dem der ejer produktionsmidlerne, som reelt er dem du gør hele dette stunt for.

Bevar mig vel, du bliver betalt for det men ikke mere end, at din arbejdgiver kan tjene og profittere på dig i så stor grad, at han/hun vil kunne leve et bedre og mere luksusøst liv med økonomisk flere muligheder end dig selv. Og den ting du har skabt, kan du selv efterfølgende, købe for en langt højere pris, end hvad det kostede og du fik for at skabe den.
Et lovmæssigt lovligt moderniseret slaveri og eje-slaveforhold, som er svært for de fleste at gennemskue helten og skurken i, men ikke desto mindre et udbyttende og udnyttende tit lige til grænsen og også over, for det er så lidt det koster, at overtræde de selv samme love.

Og bevar mig vel, de gør det muligt at du har et arbejde og kan tjene dine egne penge, som du kan bruge til at opretholde dit liv med og købe det de ønsker at tilbyde dig, så de igen får del i dem.

Men ud over at det stadig er dem der skummer fløden, gør de det kun fordi de kan profittere på det, kan de ikke det, skabes arbejdspladserne ikke og så bliver du eller din kollega fyret, arbejdstempoet sættes op for at få det samme ud af det på bundlinjen.
Du kommer til at arbejde hurtigere, nedslides eller går under, kun for at du kan få en hverdag økonomisk til at hænge sammen, fordi alt bliver dyrere og dyrere da det ikke handler om en faktisk pris, den reele pris og omkostning for en vare eller ydelse, men kun handler om udbud, efterspørgsel og opspekulation af prisen på varen og råvaren, igen kun for at nogle få, kan rage til sig på andres bekostning.

Og bevar mig vel, du kan gøre det bedre for dig selv og vel at mærke kun for dig selv og lige de nærmeste du vil dele det med, ved at du kan gøre dig dygtigere, arbejde hurtigere, skabe mere værdi og rangere højere på rangstien, derved kan du begynde at tro at du kan blande dig med eliten og opnå, hvad denne kan.
Men husk igen, at denne elite er for de få på bekostning af de mange og endvidere, at i denne elite, er der ikke plads til mange flere, men kun til udskiftning, for var der, ville der blive mindre til den enkelte i eliten, som styrer den med hård hånd og en dagsorden som er utrolig begrænsende for andre.
Tænkt blot på de såkaldte og selvudråbte vise mænds ord om, at der må være en vis arbejdsløshed, da det skaber konkurrencebetingelse og markedspotentiale og ikke at det må der ikke være, fordi det skaber glæde og tilfredse mennesker.

Dette skal ikke opfattes som handling i en ond mening, men ene og alene fordi, det er betingelserne ved en kapitalistisk verdenssamfundsmodel og struktur, hvad gør det endnu mere tydeligt at der under denne form, aldrig vil være arbejde til alle og kun til dem, som kan se igennem med at leve og udnytte andre og derved holde ud at leve under det og som ikke kan se andre veje og visioner for at det kan være anderledes.
Disse mennesker vil være drivkraften, som trælbundne slaver i at opretholde det, til vi andre siger fra og viser en anden vej, som de kan blive en del af.

Det skal nemlig ikke være muligt at gennemskue deres spil, som det ikke skulle være det for fortidens mennesker at gennemskue kirken og kongens, de vil ikke som de, frivilligt slippe magten og deres position og gør derfor alt for, at sløre og udsætte at det kan gøres muligt på en anden måde, dette med stor hjælp fra og  brug af lobbister og nu spindoktorer, som har deres egen agenda der handler om, at tale og dreje politikerne og loven i deres retning også selvom de skal overtræde den, så de kan fortsætte som hidtil, uantastet af at det er menneskeliv der står på spil og ligeså, menneskehedens levevilkår og betingelser på jorden.

Virksomheden flytter til billigere himmelstrøg, hvor folk ikke er organiseret og økonomisk ikke kan kræve så høje lønninger, folk får lov at sulte, bliver ikke hjulpet eller får hvad de har brug for, for at blive raske og lever i armod etc. Alle svagheder og mangler, ved et frit markedet og en kapitalistisk samfundsstruktur, som reelt ikke er frit for andre, end de største virksomhedsejere, spekulanter og koncerner.
Og kun for alle dem, der har og dermed kan eje og besidde jordens og vores allesammens, hele menneskehedens råstoffer og ressourcer og i sidste ende, kun til gavn for dem selv og ingen andre.

Ikke til gavn for klimaet og miljøet, som de forurener fordi det er billigst og bedst kan svare sig økonomisk at producere på den måde, og for den sags skyld, bødemæssigt ligeså og som de efterfølgende tit løber fra ansvaret og regningen, når der skal betales og miljøet skal oprettes igen, fordi de er for store og andre er blevet afhænginge af dem, hvad de lever højt på, som vi har set det med bankerne de senere år.

Og ikke til gavn for de mange, som er deres lovlige slaver, der ikke har andre muligheder end, at ty til dem, for at opretholde sit liv ved at stille krop, sjæl og arbejdskraft til rådighed for deres behov.

Som i samme hånd, har skabt den fordyrelse der gør at ikke alle, kan leve et værdigt liv, har rent drikkevand eller luft, fordi der er produceret ud fra den billigste og ikke den mest bæredygtige måde også selv om, det er muligt, ikke alle har tag over hovedet, mad og tøj til kroppen, til dagen og vejen og noget at komme over sig, når natten falder på, for at have ly og kunne skærme sig, for vind og kulde.

Og ene og alene fordi, det kan betale sig at indrette strukturerne på denne måde, betale sig at spekulere i at fordyre varene ved at gemme dem på lager, i stedet for at give dem fri.
Råstofferne og mineralerne ved kun, at bryde så der er mangel og prisen forhøjes.
Energierne ved, at privatiserer og lade markedet bestemme hvad det skal koste for alle os andre, at bruge og modtage dem.
Maden og alle brugsgoder, igen med spekulation for øje og ved korruption i form af samordning og fastholdelse af priserne.

Udbud og efterspørgelse er det der fordyrer og når ikke alt, lægges ind i midten til glæde for alle, men dermed spekuleres i at holdes tilbage, til der ikke er mere profit at hente, trods det er forældet og ikke brugbart i forhold til den vare som er forbedret og holdes tilbage.
Og derudover, kun skabe noget som ikke har en lang levetid og dermed hurtigt skal udskiftes, så der kan sælges mere og profitteres mere, kun på grund af, at det er tænkt skabt på den måde.
Viden og teknologi hemmeligholdes og patenteres, så det kun kommer dem til glæde, som har råd til at båndbinde forskerne på kontrakter og for os andre, kun når dem der ejer virksomhederne ønsker, at det skal.

Bæredygtighed, rigelighed og effektivitet er profittens modsætninger/begrænser, vi ser det på den måde der produceres på, var det bæredygtigt ville tingene holde meget længere og dermed, kunne der ikke profitteres på nye varer og der ville ikke være grund til, gentagende serviceeftersyn på biler eller andre maskiner som er en milliardindustri i sig selv.
Var der nok og rigeligt, ville prisen falde og igen ville der ikke kunne tjenes på det.
Og var det effektivt, ville det virke, fungerer og opfylde, dets betingelser på lang sigt og igen, ville der ikke kunne profitteres på nyt, dette til glæde og gavn for miljøet og klimaet og dermed, livsbetingelserne for de fleste, alle dem der ikke har råd til, at beskytte sig og bygge også underjordisk, som om der er tiltænkt en katastrofe, at skulle ske.

Alt det højner prisen og profittens muligheder og er alt det medfører og gør, at vi er underlagt et liv iscenesat og skabt af andre.

Med det mener jeg ikke at vi skal indtage en offerrolle, for en sådan er en illusion.
Vi er der hvor vi har mulighed for at være og opleve livet, som beskrevet, i kraft af vores tidligere handlinger. Men det gør ikke, at vi fortsat skal være det når vi nu er vågnet, blevet bevidste om at det må, kan gøres anderledes og være på en anden måde.

Ikke engang i dyreriget kan vi finde, denne ubalancerede form for samvær, der er så meget ude af trit med sig selv og det som dyret lever efter; opholdelsesdriften og overlevelse, for det har intet med disse at gøre, det handler om totalt ubalanceret grådighed, magt og intet andet.

Gamle vaner og levn fra dyriget, men som er kommet så meget i ubalance med sig selv og hinanden, fordi en tilsvarende etik, humanitet, næstekærligehd og moral er underudviklet og ikke matcher udviklingen og formåen i at omskabe den fysiske materie, som i stedet for at være til gavn, glæde og velsignelse, i værste fald er destruerende, altødelæggende og dræbende for hele menneskeheden.

Men som sagt tidligere, vi der er blevet bevidste og ikke længere ønsker at leve under disse omstændigheder og som er vågnet og har set, at det andre kalder en Utopi, det ikke er en Utopi, som i sig selv er blevet en forståelse om noget, som ikke er muligt eller kan lade sig gøre, trods det kun var et navn i en bog, som omhandlede en anden måde at skabe et samfund på.

Vi er dem der må gå forrest, vise vejen, mulighederne og sige stop det holder ikke mere, vi vil noget andet, vi vil fællesskab og kærlighed til glæde for alle.

Og det er lige præcis det der er i gang med at ske i hele verden og i menneskehedens bevidsthed, derfor har den tidligere nævnte og nuværende væremåde også en stakket frist.
For det vi er vidne til i dag og det over hele verden, bunder i en mættelse af lidelse og armod og et spirende ønske om, at alle er lige og vi ikke længere vil være slaver, dikteret og undertrykket af de få, på bekostning af de mange.
Det er en indre forandring som skyldes, den før omtalte mættelse, men også en åbning, som er kommet gradvist i denne proces, til den enkelte om, at der er en anden vej, det kan være på en anden måde.
Vi er ikke længere bange for at miste livet, for vores ret til et værdigt liv, vil ikke længe adlyde autoriteter, som siger et og gør noget andet, tit med stor egenberigelse og selvhævdelse som resultat og vi vil ikke længere hade og kalde hinanden for fjender, men vil elsker og være hinandens næster og venner.

Det enkelte menneske er blevet stærkere, mere vidende, organiseret og rejser sig mere og mere, i samlede større og mindre flokke som vi ser det, med det arabiske forår, i spaninen i maj og hele Occupybevægelsen i hele verden, godt hjulpet på vej af, den store forandring de elektroniske medier har givet.

Det enkelte og flere og flere mennesker, vil ikke mere ligge under for andre, vil ikke mere tjene èn lille elite men fællesskabet og de mange, vil ikke længere være slave af andre, vil være deres egen herre og have lige rettigheder, hinanden i mellem.

Dette gør sig gældende i alle lande også de kapitalistiske, her er det bare ikke lige så let at se og få øje på, fordi der er ad åre, er opstået en middelklasse som er blevet spist af med, sødmen fra materialismens, konsumeringens og forbrugets bord, som de kun lige er begyndt, at være mættet af.

De har fået mere og kan lettere se igennem fingre med, at der stadig er flere og flere, som bliver langt fattigere end dem selv, for nu handler det om overlevelse for dem og deres nærmeste og at de tilmed ikke kan se eller forstå, at det kan være på en anden måde, end den de ligger under for og mere eller mindre ubevidst opretholder, gøre det desto mindre svært for dem, at bryde ud og med, denne gamle form.

Igen som vi ser det i dyreriget med hannen, hunnen, afkommet og flokken, der tage vare på hinanden, når de føler sig utrygge og ikke ved hvad de skal gøre, som også handler om, den partiske form for kærlighed og ikke til næsten og om næste-/alkærligheden.

Som mange siger; "vi kan jo ikke gøre noget alligevel, vi har ikke tid, vi har ikke råd, vi har ikke overskud, vi tør ikke gå imod eliten som giver os et arbejde", så vi kan smage sødmen og leve efter denne illusion, som den selvsamme elite med lobbyisterne og reklamebranchens hjælp, har stillet tilrådighed og op foran os og som vi ikke tør slukke for, for hvad er der så, hvad skal vi så, hvad har vi så og hvad er vi så, nok som det allervigtigste.

Men forandringer er på vej og sker hele tiden, for i det indre hos det enkelte medlem af menneskeheden, er der sat en masse processer igang som er affødt, af den før omtalte mættelse af lidelse og ønsket om noget andet.
Vi søger ubevidst eller mere eller mindre bevidst svar på, hvordan vi vil leve vores liv, hvad er meningen med vores liv og hvem er Jeg.
Jo mere vi mættes des kraftigere leder vi, for modspillet og det der spejler tingene i os, er hele tiden pågående og under forandring, da det er det vi ser og oplever, som er spejlet og der vi skal få kontakt til og møde os selv, i vores indre.

For hvad er det er der sker, når vi møder modgang, krise og lidelse i livet og bliver vækket af vores fastlåste forståelser, fordomme og vaner om os selv, andre og livet, andet end at vi bliver rusket op og begynder at tænke bevidst, begynder at sætte spørgsmåltegn ved det vi ser, begynder at turde kræve forandring da vi ikke mere kan tie og lade være, men bare må ud med det, på samme måde, som på alle andre områder og aspekter af livet, hvor vi er fyldt af noget der bare må ud, deles og videregives.

Vi kan ikke mere lade være og dette er vores frelse og redning, vores forandrings drivkraft og omdrejningspunkt til et kommende paradis på jorden, som der er os bebudet.
Dog ikke som det er iscenesat og forkyndt, af den etablerede religion, kirke og præsteorden, men fordi vi er klar, modne og parate til selv at skabe det, i kraft af os selv og vores medvæsners bevidsthedforandring og udvikling.
Vores og deres ønsker og forståelser om, at det kunne være på en anden måde, som også gør sig gældende i forhold til det ovenfor beskrevne.

For når vi som nu, mærker krisen krasse, mærker vi også hvad den kapitalistiske samfundsform, egentlig går ud på og bygger på, nemlig profit og nedskærring af omkostninger til glæde for de få, kapitalisterne selv, aktionærene, spekulanterne og investorerne.

Der begynder det at blive hverdag for den enkelte igen der troede, at middelklassens sødme med ejerbolig, bil og andre materielle goder, var et fast holdepunkt og bestanddel af deres liv og det for vedvarende, med et for hinanden forurenende resultat som slutfacit.
Her viser denne styre og økonomiske samfundform og struktur sit sande ansigt og det er hvad vi er vidner til i dag.
Det har den nu gjort altid, men vi har bare været for naive, ubevidste, uorganiseret og nok vigtigst af alt, ikke parate til en anden livs- og samværsform.

Der har været for mange begrænsninger i vores fortidige erfaringer, som vi først har måtte bevidstgøres om og forandre, via accept af disse. Og fokusset har skullet flyttes fra at være udadrettet til, at se og mærke indad og finde svarene i os selv, være vores egen autoritet og med mod, turde være den vi er og manifestere os som sådan, som et spejl og til glæde for andre der kan finde velsignelse, klangbund, ressonans og forståelse, for dette i dem selv.
Men derved også finde roen til, at opbygge overskud og kærlighed til at dele i møde med vores næste og finde ud af, at vi finder intet udenfor os selv det hele er i os selv og det er der vi skal lukke alle vores oplevede huller og ikke som nu og tidligere, igennem ydre ting og materalismen som vi indtil nu, har prøvet at være en del af og her ikke kunne finde det vi søgte.

På det materialstiske område handler det om, at det først er nu at teknologien er udviklet og vigtigere, synliggjort til at kunne omlægge, hele produktionen af varer og andre ydelser til at være i harmoni med, denne samvær-/livsform og forstålelse, som vi har set mulig og ønsker at skabe for hinanden.

Men tilbage til det jeg lovede at skrive om:
At det kræver forandring, i vores tilgang med at løse problemer, at i stedet for at spørge om hvad det koster og om vi har råd, spørge om, hvordan vi gør det og hvad der skal til.

Grunden til den manglende mulighed for og også lyst til, virkelig at tage del i og blive hørt udover, at kunne sætte et kryds hver fjerde år, skal læses mellem linjerne i mine tidligere beskrivelser, for det handler ene og alene om, at alt handler om at arbejde, kunne betale sine regninger og købe mere og mere, som giver status, anseelse og anerkendelse og gør, at vi føler vi er noget, er med på vognen og kan bruges.
Men på den anden side gør det også, at vi er stækket på hænder og føder, fordi vi ikke har tid, har for travlt med at arbejde, ikke har overskud, er blevet alvorligt dårlige og nedslidte af at arbejde, ikke er motiveret for at gøre noget da vi jo ikke kan se vores muligheder. Hvad kan jeg/du gøre" da vi jo alligevel ikke, kan stille noget op mod det store magtapparat vi er oppe imod.
Så vi vender fokusset tilbage, resignerer og passer os selv, til glæde for eliten og magtens mænd, men kun på det økonomiske plan.

Men igen, når det så virkelig rammer os og vi mærker, hvad mange tusinde andre mærker hver dag, begynder vi igen at sætte spørgsmålstegn, ønske noget andet, vil noget andet, vil forandring og til sidst mættes vi og gør noget for at skabe det og realisere vores drømme og ønsker.

Denne proces gør sig gældende over hele verden, i hvert eneste menneske og er gradvist med til at udvikle og få os til, at blive mættet af at se og opleve, alt den lidelse, armod og elendighed vi dagligt er vidner til.
Vi begynder at ønske noget andet og leder efter hvordan, at opnå det:
Leder efter, hvem der kan hjælpe os til det, på samme måde som når vi har en krise eller møder problemer i livet, der er dette ingen undtagelse, af denne mekanisme i os der gør, at vi vil bryde ud og blive frie i ordets bogstaveligste forstand, i vores indre, iform af fred, ro og stilhed og i det ydre, fri i livet.

Som sagt er det noget der sker i alle, trods forudsætningerne er forskellige, dette gør at hele menneskeheden, hver og en er ved at modnes til, i fællesskab at skabe disse forandringer.
Det handler om tid, erfaring og viden før de gør deres indtog, og gør sig gældende i hele menneskeheden og i verden.

Men som vi kan se i det overordnede, der beskriver materialismen og dens værdier, er det en kamp mod hinanden, alles kamp mod alle og dette er ufrugtbart og uden visioner.
Vi må tænke i andre baner og i andre måder at organisere verdenssamfundet på og hvordan vi handler overfor hinanden.

Vi har teroretisk alle mulighederne tilrådighed, for det er kun teknologien der kan skabe forandringerne i verden, teoretisk fordi pt. er det de få der sidder og bestemmer over dem, som de gør det over vores alle sammens ressourcer, hvad også er årsagen til, at der er ulighed og armod i verden.
Første skridt er, at få det tilbage til menneskeheden til glæde og gavn, for hele menneskeheden som er de retmæssige ejere.
Dette kræver en massemobilisering, som med kærlighed, vedholdenhed og vedvarende krav, kræver  forandring og viser, at der er en anden vej at gå.

Dette kræver, at dette her indlæg, som alle andre indlæg, videregives, diskuteres og debatteres, så vi kommer tilbunds i muligheder i at skabe en ny verden og verdensmoral og til at opbygge, en større og større organiseret massebevægelse, gældende for hele menneskeheden.
Først med dem af os som har set visonen muliggjort, som er parate og sidenhen med åbne arme, for alle der vil samme vej.
Det er ikke for nogle få lærde, det er ikke for en lille revolutionær garde, det handler ikke om partifarve og blokpolitik, det eneste det handler om er at vi alle er mennesker og dette "medlemsskab", giver en stående ret til at deltage i, at skabe et verdenssamfund for menneskeheden.

Det handler ikke kun om snak, men vi bliver nødt til at tale om, hvor vi står nu, hvad vi ønsker og hvor vi er på vej hen, vi bliver nød til at vende alle aspekter om hvad det vil sige at være menneske og hvad det er for rettigheder, det at være menenske og for så vidt det at være levende væsen her på jorden indbefatter.
For disse retningslinjer er for mig at se 100% identiske, forstået på den måde, at det levende væsens ve og vel er i centrum og at overgreb, udnyttelse og fratagelse af dets livsoplevelse ikke er tilladt under nogen omstændigheder. Det må have hvad det har brug for, for at leve et optimalt og værdigt liv, som ikke tilgodeser og handler om profit og overlevelse.

Teknologien er vejen som nævnt og det er den fordi, det er gennem teknologien som alle dage, at vi kan skabe betingelserne for at lette byrderne og det at være menneske også de forurenende af slagsen.
Dette kræver, at vi må lægge alle i dag hemmeligholdte formler, ideer, kreationer og viden frem for hinanden/alle og i samlet flok, finde ud af at bruge det mest optimale, fra alle de forskere som der findes i dag  og derved, skabe ud fra bæredygtige, effektive, langtidsholdbare, kærlige principper og moraler, ting og tiltag som letter byrden for alle levende væsner og ligeså gør det sjovere og mere frit at leve.
Det næstekærlige og humane aspekt til hinanden og jorden, må gennemsyre enhver fremstilling, enhver handling og enhver manifestation og implementering, intet må være skabt ud fra devisen om at det er godt nok til dem, alt må være skabt ud fra devisen om at det forbedrer og gør det lettere, at være et levende væsen på jorden.

Hvordan gør vi det:
Først må vi via teknologien, for penge, politik og religion kan ikke forbedre eller forandre vores liv.
Du kan ikke spise pengene og ikke stikke dem i bilen, for at få den til at køre.

Det eneste politik kan er, at lave love, lægge budgetter og erklære krig.

Religion i sig selv, skaber kun trøst for den som ønsker det.

Det eneste som kan forandre og forbedre vores liv og verden som den alle dage har gjort, er teknologien, det med en anden tilgang, forståelse, etik og moral til den end i dag, som handler om, at den skal være til gavn og skabe glæde for hele menneskeheden og ikke kun for, at skabe profit for få, som vi ser i dag.

Hvad gør det endnu tydeligere, hvor stor dennes vigtighed er og vigtigheden i, at få den tilbage på menneskehedens hænder.
Alle dem der skaber de teknologiske resultater, er for størstedelens vedkommende om end overhovedet, ikke en del af eliten, som de gør det for i dag.
Forskellen på denne omorganisering og skiftet ville være, at det kom alle til gode og ikke kun som nu, var for at berige og skabe profit, for de få og deres virksomheder.

Teknologien er som sagt, vejen ud af denne form for verdensstruktur og samfundsform, det er gennem teknologien, som alene er årsagen til at der gennem tiden, er sket forbedringer i vores liv og fortsat vil gøre det yderligere fremadrettet, vel at mærke når den er givet fri også for censur, hvad vil gøre, at vi i fællesskab kan skabe en verden, byggende på at løfte alle, hele menenskeheden.

Teknologien i den frie form, vil fjerne arbejdsmarkedet som vi kender det i dag og dermed frigive arbejdskraft og menneskelige ressourcer til, at få alle med. Skabe råderum og mulighed for, at skabe rammer og faciliteter der kan støtte og møde mennesket og ikke som i dag, som en problematik, en journal der skal diagnostiseres og fikses med en pille. Men virkelig møde mennesket, så de fra bunden kan få skabt ro og ressourcer, til igen at tage del og ansvar, i deres og det fælles liv, som en fuldgyldig del af menneskeheden.

Med teknologien, skabe rent vand og mad, som er frembragt under de mest optimale forhold og betingelser, til glæde for hinanden og miljøet, ligeså tøj, boliger, transportsystemer og alle andre fornødigheder til, at lette og muliggøre forbindelser, fysiske møder og netværk med alle og imellem hele menneskeheden.
Skabe tid og rum til, at udvikle sig hver i sær og sammen og udvikle et virkeligt demokrati, hvor kærligheden, kulturen og menneskeligheden er alfa omega og udgangspunktet for alt andet og dermed, at have skabt et Paradis på jorden.

Når vi får opbygget os selv og hinanden til, at være sunde, friske, rørige, levende, kreative og skabende væsener, uden ubalancer, barrierer og forhindringer, vil vi alle også have mulighed for, at deltage og bidrage med, at stille en for os alle hver især lille timemæssigt mængde, af vores arbejdskraft til rådighed.

Dermed bliver der arbejde til alle og alle vil opleve, være motiverede og ansvarlige for verdenssamfundet og hinanden, vil føle og opleve sig som en del af fællesskabet og ikke som i dag udenfor og vil dermed også have et større ønske om og motivation til, at ville bidrage og arbejde for dette verdensfællesskab. Ikke som i dag, hvor mange ser det som en pligt og mere eller mindre under tvang, af noget som vi overhovedet ikke ønsker at være en del af eller kan stå inde for at opretholde og kun længes efter, at det var anderledes.
Længes efter at dagens arbejde slutter og ser frem til at få fri, så de kan være sammen med sig selv, familien, vennerne eller holde ferie, kan skabe, være kreative og udvikle sig selv eller i fællesskab, men i et meget begrænset omfang, da dagens fokus på arbejdsforhold og dets timeantal er mange gange fordoblet, i forholdt til denne form, hvad ikke gør det muligt og kun handler om andres behov og ikke alle de yderligere aspekter og sider et menenske rummer, som også ønsker opmærksomhed og vil udvikles. Hvad også er en af grundene til, at størstedelen er hovedarbejde og foregår fra hjernen, mere end det er kreativitet og visionerne som er drivkraften, hvilket den i det små rundt omkring er ved at blive.

Men det vil dermed også sige, at når vi er nået der til eller måske før, hvor arbejdskraften er betalingsformen og værdien, kan vi gøre op med pengesamfundet som vi kender i dag og skabe et pengeløst samfund.
Et pengeløst samfund vil dermed indebære, at alt kriminalitet vil ophøre da der ikke vil være noget at kunne berige sig med og alle får det de har brug for og tager del i at skabe det, ved at gøre brug af deres arbejdskraft som bidraget.

Men at vi alle vil få hvad vi har brug for, kræver en verdensorganiserings form og et ligeså strukturmønster som kan løfte denne opgave. Og vi må med bæredygtighed og fokus på menneskeligheden, skabe former og muligheder som vi kan tilvejebringe denne nye måde og verdensstruktur på. Vi må have fokus på at der skabes udfra behov og ikke som i dag profit, hvad også giver sig selv når rekalmeindustrien ikke længere har en berettigelse i verden, i hverfald ikke på den måde som vi kender den i dag, hvor den skal skabe behov som ikke er der. Men det at vi har opbygget os selv og hinanden, gør også at vi er stærke og ikke længere kan manipuleres med, men også grundet vores bevidstgørelse og mættelse af lidelse at vi ikke mere kan nænne at gøre fortræd og heller vi give end at tage. Dette er nogle eksempler og i er velkomne til at komme med input til flere, det er ikke en færdig pakke, da det er os alle der skal til orde og brainstorme og ide/visonsætte vores inderste til hinanden, fra denne kæmpe vidensbank vil det mest optimale bruges, hvis det lever op til at gøre det lettere, bedre, berigende, opbyggende, kærlighedsheds- freds- og frihedsskabende for alle levende væsener og hvis det er bygget på kærlighed, er til glæde og gavn for alle.

Når hele verden skal til at tale sammen, kræver det et fællessprog hvor alle har lige og fælles forudsætninger for at lære, hvor det ikke kræver at lære det fra vi bliver mødt, for at forstå det og den kultur og forståelse det er bygget op om, gør sit gældende indslag i at kunne det.

Det kræver et sprog som ikke gør at et lands sprog som vi kender det i dag, skal have deres som valgt og dermed alle andre fravalgt og hvilke lande ville gøre det uden krig og kamp, hvad også gør at det må være et kærligehdssprog der samler og ønsker i alle dets strukturerer og forståelser at samle og dele.

Dette sprog er for mig at se Esperanto.
Esperanto er et kunstigt skabt sprog, opbygget på samme logiske måde som talsystemet, uden indviklede regler og grammatiske strukturer.
I 1920`erne vandt sproget indpas hos nogle fra den lærde del af befolkningen i verden, som praktiserede og troede at tiden var inde til dette sprog og en sådan forandring skulle til at ske.
Men da resultatet udeblev, lagde mange det på hylden, nu med en oplevelse af at det ikke kunne lade sig gøre.
Men over hele verden i dag, bliver det talt og mennesker på tværs af landegrænser og verdensdele, mødes for at tale, udbrede og give det liv igen.

Men som vi ser det med næstekærligheden og kommunismen, fordres der også en bevidsthedforandring før Esperanto kan blive verdenssprog, hvad der for mig at se vil ske på sigt, da der ikke er andre alternativer og det indfrier alle kravene om et sådant verdenssprog.


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

tirsdag den 16. august 2011

Hvorfor er en stor del af menneskeheden frustret, afmagtsfyldt og pessimistisk omkring verdenssituationen og livet ?

Det vil jeg give et bud på og deri også, hvorfor jeg ikke selv er det mere.

For mig at se handler det om vores fokus, tilgangen til og forståelsen af os selv og livet.
En stor del af menneskeheden og særligt i vesten, har som udgangspunkt pt., at de kun ser det som er ligefor, alt hvad der kan sanses med de fysiske sanser og derudover alt, hvad der kan måles, vejes og opgøres i testbare resultater, med dertil hørende elektroniske apparater og formler. Alt andet stemples som ikke eksisterende og dermed en illusion, noget som er en kemisk reaktion i hjernen, et misfoster, et tankespin og noget uopnåeligt fantasi, utopi og dagdrømmeri.

Men samtidig med stemplingen af at det er en illusion og noget uopnåeligt, er det stadig det der tiltaler størstedelen af menneskeheden og måske i bund og grund inderst inde alle. Det er stadig det der arbejdes hen imod og alle stræber efter at opnå, om det er på statsplan eller det personlige gør ingen forskel.
Målet er for alle: En verden i fredelig og kærlig sameksistens, hvor ingen lider nød eller undertrykkes og hvor krig derfor er en saga blot.

Denne divergens, ambivalens mellem på den ene side, vores indre ønske om en human og kærlig verdensom vi inderst inde ønsker, lever og ånder for og på den anden side, samtidig ikke kan se manifesteret foran os og dermed opleves umulig her og nu og heller ikke indenfor nærmere fremtid. Det er kimen og det der er med til, at skabe al den afmagt og frustration i mennesket, over verdenssituationen og livet.

Men hvorfor er det sådan ? Hvad er det der gør, at vi ikke kan muliggøre og realisere dette brændende ønske, og hvad er det der gør, at vores optimisme og tillid til, at det er muligt og gangbart på jorden forsvinder.

Til det første:
Der er ligeså mange ideer og ønsker som der er mennesker på jorden, om end jeg vil vove at påstå, at det for alle i bund og grund handler om at skabe de bedste forudsætninger for, at lade kærligheden blomstre og udvikle sig i eget eller fælles liv. Og at vi derudover helst vil høste og opleve behag, glæde og kærlighed, fremfor ubehag, smerte og lidelse.

Men at der er så mange forskellige forståelser og fortolkninger af livet og måder at opnå denne lyksalighed, glæde og velsignede fred, viser også at der er forskellige tilgange og udgangspunkter for at komme til målet.
At der er det viser, at der er forskellige virkelighedsopfattelser og meninger om livet og at alle, har en forskellig viden og dermed bag om denne, et forskelligt erfarings og forståelsesgrundlag.
Det viser at vores erfaringer, som vi bygger måden at forstå og takle livet på, er forskellige og dermed, at vi ikke har et ens udgangspunkt.

Men vores erfaringer og dermed virkelighedsopfattelser og dermed momentfokuserede sandheder om os selv og livet, er noget som udvikler sig og dermed forandres.
Det vi havde en forståelse af for 10 år siden, er ikke det vi har som udgangspunkt i dag.
Dermed bliver alt også en sag om udvikling, forandring, forståelse, erkendelse og viden om vores eget liv og selve livet.
Det er grunden til at nuancerne i forståelserne af selve livet også handler om udvikling og dermed gør, at der er flere forskellige syn på dette.

Når der er to forskellige måder at se ting på kan der skabes konflikt, hvis vi ikke har lært at forstå, at se udover vores egne begær, ønsker og behov.
Og det kan alt efter vores indstilling til livet og andre levende væsner, i værste fald ende med ligegyldighed, lemlæstelse, udnyttelse, undertrykkelse, hævn og krig.
Derfor er det også at det kræver en stor udvikling og derigennem viden, hvis vi som Jesus på korset, som det sidste, trods sine pinsler udstøder "Fader tilgiv dem for de forstår ikke hvad det er de gør".

Hvad er det egentligt disse hans bødler ikke forstod og er det deri, nøglen til at skabe fred og kærlighed og Paradis på jorden ligger.
Svaret fra mig er JA, der finder vi nøglen og der skal vi lede, forske og forstå.

Hvis vi ser tilbage på analysen af vores forskellighed i tilgangentil  og forståelsen af livet, vil vi som vist se, at det hele handler om udvikling, igennem tilegnelse af erfaringer.
Men hvordan kan vi tilegne os erfaringer, hvad er det for en proces og hvordan bliver vi Herre over dem og dermed Herre i eget "hus" og liv.
Dette vil jeg give et eksempel på her,

Vi går som andre levende væsener, rundt på kloden kaldet Jorden.
Alle vi levende væsner, handler efter vores indtil nu opnåede erfaring, hukommelse, viden og forståelse af, hvad der er det mest befordrende at gøre i mødet med omgivelserne, for os og der hvor vi er pt. udviklingsmæssigt.  En erfaring og viden, vi har opnået i kraft af vores handlinger og tidligere møde med omgivelserne og dermed, mødet med alle levende væsner, store som små.

I dette møde, sker der det energimæssigt, som ender med en erfaring og en lagret hukommelse, at når vi møder et andet væsen, har vi et fokuseret bevidst fokus, vi sender så at sige en energi ud som rammer omgivelsernes energi, som på samme måde er rettet mod os. I mødet mellem vores udadrettede og omgivelsernes mod os indadrettede energi, sker der en reaktion som omdannes til en erfaring og lægger sig i os som en hukommelse. En hukommelse, som vi nu kan gøre brug af ved de kommende oplevelser og situationer der møder os.
Uanset hvordan vi håndterede og gennemlevede disse, har vi skabt det kommende materiale til og et trossystem i, at forstå os, verden, livet og samspillet imellem.

Men hvad er det så, der giver os en forståelse af og et ønske om kærlighed og fred.

Til dette er svaret; vores sansning og derigennem oplevelse af livet.
Alt hvad vi gør og har gjort, skaber nogle konsekvenser som henholdvis er behagelige og befordrende eller ubehaglige og nedbrydende.
Via vores sansning af disse, begynder vi at kunne målrette vores udvikling og dermed, at vide og kunne skabe mere af det som giver behag og opleves som kærlighed og mindre, for tilsidst helt at slippe og gøre op med, alt det der skaber ubehag og lidelse.

Igen kan vi se at det handler det om erfaring, viden og udvikling.

Men det giver os også et billede af, at væremåder og måden at forstå og handle i livet på tager tid og ikke er noget, som kan ske fordi andre pålægger os det eller vil have det til at ske. Og at det kan kun ske, ene og alene via livserfaringer og såkaldte fejltagelser i livet.
Vi må som i et laboratorium, prøve tingene af først og se og forstå udfaldet.
Ikke med maskiner men i vores indre og sansningen af, vores høstede oplevelser som er konsekvenserne af, hvad vi tidligere har givet til andre og livet.
Dette var grunden til Jesus´s udmelding, han havde set og forstået denne viden, som vi og alle andre før og efter os, før eller siden vil se og forstå den.

Men pt. er vi ikke dér, vi er kommende humane mennesker, men er det ikke endnu.
Lige nu er vi i større eller mindre grad en blanding af et dyr og et menneske, bedste betegnelse er vel egentligt, et dyremenneske.
Vi står i et dilemma, som også tydeliggøres i det første beskrevne; på den ene side, et ønske om kærligheden og freden og på den anden side, en livsførelse der handler om overlevelse og at den stærkeste vinder, om at der findes konkurrence og den som klarer sig bedst, uden hensynstagen til alle andre, overlever.

Dette skyldes vores før nævnte todeling, vi har instinktet og selvopholdelsedriften som et levn fra rovdyret, som handler om os selv, vores egen og nærmestes overlevelse og at forsvare alt der truer denne.
Og derudover, har vi en begyndende anelse om kærligheden, det rigtige menneskets væremåde og kvalitet, som er humanitet, næstekærlighed, tilgivelse og fredelig sameksistens hvor der er plads til alle og ord som fjender og hævn er forstummet og begravet fortid.
Der har vi opnået, den viden Jesus besad og udåndede på korset, vi er blevet den, har selv indsigten og er selv blevet Sandheden, Vejen og Livet.

Men forskelligheden nu gør også, at vi på nogle områder og aspekter af livet, er blevet kærlighed og udlever den og på andre områder, stadig er dyriske og tænker på os selv og de nærmeste.

Nu tydeliggøres det også, hvorfor der eksisterer undertrykkelse, udnyttelse og at alt handler om profit, konkurrence, penge, forbrug etc. og også hvorfor, der er nogen der ønsker at gøre op med det, ønsker nogle andre værdisæt, ønsker en anden måde at leve på, ønsker en anden måde at leve sammen på.

Men kan vi så bare give skylden til alle dem som opretholder det første.
Til det er svaret nej, fordi så har vi ikke forstået budskabet om, at det er kun igennem livserfaringer at de også kan komme med på ønsket om, at det levende væsen i alle dets afskygninger er vigtigere end profit, konkurrence og penge. Og at der findes noget andet end den materielle verden, at der findes andet end det du kan købe for penge, måle og veje.

Dette er vores alle sammens opgave at være garant og eksempel for at videregive, via vores eget mod til at være os selv og vores væremåde over for andre, så andre kan se det udført, som Jesus viste os det udført.
Og ved at vi siger til og fra og skabe debat, som jeg eksempelvis gør det her med blogindlæggene.
Men nok vigtigst af alt, at tage det med ud i samfundet, ud i det offentlige rum og være modig til at videregive det, uanset om andre ryster på hoved eller stempler os som fantaster.
Historien har vist, at det ikke altid er dem der råber højest, der har fat i sandheden ej heller dem der er de mange, se blot diskussionen om formen på jorden i gamle dage.

Men hvad skal der så til ?
Til det er svaret, lidelse, lidelse og mere lidelse, som fører til en avation og mættelse af lidelse.
Hvis vi ser på alle de forandringer og hvornår ønsket om forandring er opstået i vores liv, vil vi se at det har været på et tidspunkt, hvor vi var trætte af at opleve, lidelse og ubehag og at vi derfor ønskede, at opleve noget andet i stedet. Og derudover, når vi var mættet og trætte af at gøre noget, var det ligesom om vores kvote med denne ting var brugt op, vi fandt ikke mere glæde eller behag i den, derfor ledte og forsøgte vi os videre, for at finde noget andet der kunne lukke hullet og fylde os med behag, i hvertfald for en stund.

Men hvis vi ser lidelse på denne måde, bliver lidelse jo vores vejviser til behag og kærlighed, lidelse bliver nu ikke længere en straf nogen eller noget tilfældigt har skabt for og mod os for at straffe os, men derimod en anordning i livet til, at få os til at forandre og rykke os og det henimod kærligheden, glæden og behaget.

Men det vil vel så også sige, at ondskab ikke er muligt og at det egentligt bare er vores måde, at begrebsætte noget vi ikke kan forstå som er voldsomt ubehageligt og som sker i vores liv eller vi ser ske i vores omverden.
Der er det også vigtigt at huske på og forstå, at grunden til vi har denne avation og indstilling skyldes, som beskrevet i det ovennævnte, at vores avation mod det vi betegner som ondskab bunder i, dels at vi er mættet af lidelse og ikke mere ønsker at se og opleve det på lige præcis dette område, men måske ikke generelt.

Se blot vores sondring i vores forståelse og opfattelse af lidelse, for nogen går grænsen ved om det omhandler husdyr, dyr generelt, dyr som produkt, andre om det omhandler mennesker, børn, race, religion og eller en blanding af disse.
Se eksempelvis kødspisning, her er det klart aner og vaner tilbage til dyriget der gør sig gældende og en endnu ikke mættelse af, at slå andre levende væsner ihjel og fortære dem.

Og dels for det andet, uvidenhed som bunder i, at vi ikke har oplevet og derfor ikke kan eller vil tro på det.

Tidligere liv.

Dette leder os hen til den tredje ting, som gør sig gældende i forhold til overskriften og som er en direkte medløber af vores begrænsede udsyn og forståelse af livet.

Som nævnt er vi pt. i følelsernes vold, dette skyldes vores før omtalte avation mod lidelse og har det noget med børn at gøre eller voldsomme overgreb, kan vi ikke rykke fokuset til, at der kunne være en højere mening, en årsag til at det sker. Og at der bag denne meget tabubelagte forståelse om at det er der, vil hvorfor det i så fald er sådan så fortone sig i disse samme følelsers vold.
Dette vil jeg med det næste pirke i.
Det vil jeg for at skabe debat om emnet og fordi, det for mig at se, er her nøglen ligger gemt til at forstå hvorfor, der sker det i livet og i vores eget liv, som der nu engang gør.

Og dermed gør at vi kan forstå, hvad der er en fjerde problemstilling,

At livet ikke stopper når vi dør og at det og vi, var en del af det, før dette her nuværende og nulevende liv.

Og derudover, at fordi vi ikke pt. lige kan se og forstå det med egne øjne og sanser, handler det ikke om tilfældigheder eller umotiveret ondskab.

For mig at se, er det først når vi begynder at kigge og betragte livet i større sammenhæng og forståelse, end det beskrevne udgangspunkt, at vi kan få ro på og tillid til at alt er i den skønneste orden. Og dermed også at  alle andre og os selv, ikke kan gøre eller være anderledes pt. end det vi gør og er, for så var det allerede sådan.

Jeg forstår udemærket udgangspunktet og tilgangen, men det har bare vist sig, at det ikke giver nogen svar på noget som helst og kun gør, at størstedelen af menneskeheden famler i blinde, skaber fjendebilleder og hævn, som gengældelse for alt det de møder og oplever i livet.
Og da udgangspunkt for vores reaktion, på det vi oplever og møder i livet, høre fortiden til, er det en fortsættelse og opretholdelse af denne og samme kvalitet og ligeså hvad vi fortsat vil tiltrække og møde igen for, at blive bekræftet i det.

Her er det "at vende den anden kind til og Jesus udbrud fra korset "Fader tilgiv dem for de forstår ikke hvad de gør" har den største betydning og relevans og ligeså at elske sin næste som sig selv.

Fordi; fred er ikke en tankeakt, det er en aktiv handlings og forvandlingsakt, vi hver især må udøve og tage del i, ingen kan eller kommer til at gøre det for os, for det ville være det samme som, at de kunne gå ind i os, ind i kroppen og overtage vores liv og styring af det, det ville det kræve.
Selv ved en såkaldt hjernevask eller anden form for nedbrydelse og uanset hvor svære kår vi end måtte være eller er i, er det dybest set os selv, der giver afkald på os selv og vælger mere eller mindre bevidst eller ubevidst, at følge det der bliver givet eller sagt os.
Dette kan vi for så vidt, godt forledes til at tro ikke er på den måde og at det er muligt at andre kan overtage os fordi det kan føles så massivt, men det der bliver lagt ind i os, har fundet sted ved en større eller mindre accept fra vores side, uanset om vi ikke kunne andet og eller at det gjaldt liv eller død.
Men at det forholder sig sådan gør også, at det kan forandres og tages ud af vores bevidsthed igen.
Dette igen via erfaring, forståelse, udvikling, øvelse og handling.

Hvis vi holder fast i at det er andres skyld og ansvar, vil vi også se at det eneste det ender med er, at vi bliver ofre for livet og at vi ikke mere har styringen og poweren til at leve vores liv som vi ønsker det.
Når vi så er kommet helt derud i apati og affekttilstand, er der kun et lille skridt til at begynde at ville væk herfra og den eneste måde det er os muligt, er ved selvmord, altså en fysisk handling.
Det kan være en rar tanke, at så er der fred og så er det hele overstået, men er det det ?
Det er I så fald kun hvis vi tager de gamle briller på, med den gamle forståelse og dermed ser og siger at livet er slut og der ikke er mere efter dette.

Men det er denne antagelse, som jeg vil have os til at omtænke og have os væk fra, det for at skabe et rum, hvor vi kan forstå at det ikke er sådan.
Og så er der et liv igen og så må vi igen møde alt det der gjorde, at vi ville væk eller helt bogstaveligt gjorde, at vi sluttede det med et selvmord.
Ingen andre end os selv, kan gør os fortræd i denne tanke, når vi lider indvendigt og den efterfølgende lyst til at udføre den som handling, andre end os selv.
Den eneste måde vi kan komme væk og dø på, er ved selvmord.
Lidelsen er ubehagelig, tankerne kan være det samme, men det er kun en fysisk handling der gør, at livet slutter og vi kommer væk herfra.

Ud fra denne før beskrevne antagelse, vil det næste liv være en forsættelse af dette og der hvor vi slap det, der hvor vi ville væk og endte med at tage vores eget liv, fordi vi troede at vi gjorde en ende på det hele og blev frie.

Antagelsen om at der er både et liv før og et liv efter dette, må gøres til hvermands eje og må gælde for alle.
Vi kan ikke sondre imellem at nogen får muligheden og andre ikke, det ville være ligeså skingret som fortællen om jomfrufødslen og Jesus på korset, for at tage vores synder. Lige så ulogisk som disse oldgamle fortolkninger og forståelser, ville det være og dermed ville det sætte os tilbage til den tids forståelse og bevidsthedsniveau.

Dermed ville vi skulle lukke øjnene for, at vi i dag ikke er dér mere, at vi derimod er logisk orienteret og det i en så stor ubalance, at vi har antaget at alt skal forstås med hovedet og at det er hjernen og de kemiske forbindelser og stoffer der er hoved aktørene i livet og at vi, for det er det eneste vi forstår som udgangspunkt, er Herre over alt liv, den på alle måder overlegne hersker.

Men hvis det skulle have den mindste relevans og rigtighed i sig, skulle vi have skabt naturen og kunne styre den som vi ønskede, det kan vi alle se ikke er rigtigt; naturkatastroferne og faktaet om at naturen var her før mennesket, er vist rigeligt bevis på dette.

Men hvad så, når vi ikke er jordens midtpunkt, hvad og hvem er så og når vi ikke med vores viljestyringer kan styre universet, hvem gør og kan så.
Det må være og der må være noget før os, noget bag om det hele, noget større og meget mægtigere end os. Dette noget vælger jeg bevidst at kalde GUD, ikke fordi jeg er religiøs og troende, for det er jeg ikke og har aldrig været, men fordi det er min indre oplevelse, i kraft at alt det jeg har mødt og oplevet i mit indre og i livet.

Men i denne sammenhæng, er jeg ikke den vigtige, det er derimod denne netop beskrevne kraft og viljestyring, fordi viljestyring må der til, hvis en kraft skal kunne omsættes og manifesteres.
Det er vi selv dagligt videner til og ser ske i vores omgivelser, intet sker af sig selv, ikke engang opvasken, hvad mange godt kunne ønske sig.
Alt kræver et udgangspunkt, et Jeg for kraften og energiudladningen, for at sætte tingene igang.

Derved kommer vi til det førnævnte med at kunne styre, det kan vi som menneskehed på et område og det er det der har gjort, at vi er blevet gudløse og kun fokus på den materielle og fysiske verden.
Vi er så at sige blevet materialister og det vi kan styre er den ene siden af livet, den materielle.
Vi kan styre den fysiske materie, omdanne og skabe ting af den som kommer os alle til gode, alt efter om vi kan betale for det og har råd til det.

At det er på denne måde er en del af materialismen og den dertil hørende kapitalistiske samfundsstruktur, som igen fører os tilbage til todeling og for denne sags vedkommende, den ikke degenererede dyriske del af os. Denne måde at organisere sameksistens mellem mennesket og alle levende væsner på, bunder nemlig i den dyriske forståelse og overlevelsesinstinketet. Udtrykket; the fittest will survive, den stærkeste vil vinde, vidner meget godt om at det forholder sig sådan.
Men hvor det for dyrene er en nødvendighed, handler det for mennesket og dette faktisk kun for en lille brøkdel af menneskeheden, om profit og at rage til sig, besidde, eje. Og det uanset hvad det medfører for andre, vidner om at det er i en meget ubalanceret form, som vi ikke engang ser hos dyret.
Det vidner også om en manglende etik, moral og bevidsthed i deres væremåde. Jeg kunne forledes til at sige, en manglende udvikling på menneskelighed, humanitet og næstekærlighed og det at være nået til, at leve som et rigtigt menneske, elske sin næste som sig selv og hellere ville give end at tage.

Der er ingen undskyldning for at det er sådan og at den enkelte handler sådan, andet end et udeblevet ønske om at ville forandre sig, ville lytte til dem der ønsker det og derfra øve sig i, at være og leve på en anden måde.

Men det kræver mod og det kræver tillid til livet, universet og GUD.
Det kræver en forvisning om, at hvis jeg giver afkald på denne gamle fortidige forståelse og væremåde, bliver mit liv ikke en katastrofe og mindre dejligt af den grund.
Denne forvisning ønskes for, at skulle forandre sig og sit liv og væremåde i denne retning, en forvisning om at de ikke kommer til at mangle noget og at de ér værdifulde i kraft af deres væren og ikke skal finde eller være det i kraft af deres gøren og lad, deres indtjening, konkurrenceevne og selvopholdelsesdrift.

Og dette er igen sagens kerne og omdrejningspunkt, for det nuværende forståelse og udgangspunkt, har slet ikke for øje, at vi rummer og altid har haft det hele i vores indre, for her er fokusset og forståelsen på, at vi skal finde det uden for os selv, at vi er noget ikraft af hvad vi tjener og har, at vi skal kunne måle og veje det før det er fakta.
Forandrer vi ikke denne tilgang til livet, vil vi aldrig få mod og forståelse for, at det der sker er meningen og det mest opbyggende og udviklende for vores liv lige nu og her.
Og forståelsen om, at når vi giver og udlever kærlighed til næsten, er det det vi høster sidenhen.

Forfatteren Søren Kierkegaard, sagde engang disse vise ord:
Den som ikke tør miste fodfæstet for en kort stund, mister livet.

Men der er det jo som nævnt, ikke mennesket der har styringen, det er livet, via konsekvenserne af vores handlinger og væremåde udtrykt ved hjælp af lidelsen.

Vi kan via forskningen og forståelsen af den fysiske materie, som vi kan måle og veje, skabe materialistiske goder, men burde alt så ikke være godt, burde vi så ikke alle være glade og lykkelige ?
Svaret til det er, jo for en periode i vores udvikling og vedvarende, jo hvis vi kun var fysiske væsener uden trang til, andet end at besidde materielle ting og genstande, men det er vi jo som vist ikke.

Det kan en hver se og opleve, når de eksempelvis har købt sig noget glæde i livet ved at shoppe, så varer denne ikke ved og faktisk ikke så længe. Det er et kick af lykkestoffer og følelser, som det er med alt andet vi indtager for, at skabe denne tilsvarende behagstilstand, men den er som sagt kortvarig.

Længerevarig er forelskelsen, men den er jo ikke noget vi kan styre; i stedet er den noget som har forbindelse til kærligheden, fordi den kan omdanne og udvikle sig til kærligheden.
Når dette er muligt, må der jo være en tilgang til den, til kærligheden, men altså ikke i selve forelskelsen, først når den har lagt sig.
Forelsken gør, at vi ikke kan se og opleve andet end glæde og lykke i en periode, kortere eller længerevarende, hvorefter det igen bliver dagligdag og alle den andens såkaldte fejl og mangler, som vi før ikke kunne se, træder frem.

Men da forelskelse kan ende med kærlighed, har vi fat i noget som kunne være en rød tråd til denne, til freden og til lykken, så den vil jeg dvæle lidt ved.

Forelskelsen er noget vi kan registrere, som vi kan det med kærligheden, men ikke noget vi kan måle og veje. Vi kan se og høre det på dem der er forelskede eller når vi har mødt en, som vores forelskelse bliver gengældt af.
Men da det ikke kan måles og vejes, må det høre til en anden kategori, en som omhandler det modsatte af det fysisk synlige og målbare, altså det usynlige og åndelige.

Nu tegner der sig et billede af at der er noget andet og at dette noget indeholder det, som kan blive til kærlighed mellem to mennesker, som er kærligheden mellem alt levende, som ligger bag om alt og som er det der har skabt naturen - det vi alle stræber efter at få ind i vores liv og vedvarende opleve.

Det er en kvalitet som med det beskrevet i mente, vores ønske og stræben efter det, må være noget som er større end os, som vi kan finde svar i og som mange aner en eksistens af og beder til, noget som kan viser os en vej til det vi ønsker og gøre, at vi kan opleve det.

Vi har selv hver især et udgangspunkt i vores liv og lever ud fra nogle forståelsesrammer, en bevidsthed og kvaliteter, da vi er kommet efter dette noget må dette noget på samme måde også have en kvalitet, bevidsthed og forståelsesrammer, som for den sidstnævnte er; fuldkommenhed og alkærlighed, hvad det er på vej til at blive for os.
Og da vi stræber efter kærlighed, må det være den højeste form og dermed hvad dette noget er, altså kærligheden.

Nu har vi fundet kærligheden og fundet ud af at den må være i alt der er skabt, som den vi lægger i alt det vi har skabt og dermed giver mening og værdi.
Dermed må den være iboende i alle skabte levende væsner og foreteelser og dermed noget vi alle indeholder.
Så bliver det også klart, at for at kunne finde kærligheden, må vi kigge indad i os selv og ikke udad mod andre.
Vi som de indeholder det hele i os selv og dermed må vi også indeholde svaret til hvorfor, vi ikke udlever og er kærligheden og hvad der skal til, for at vi bliver og gøre det.

Dermed er udgangspunktet blevet et andet og fokuset ligeså, vi er nu blevet klar over at vi kan finde og rummer det hele i os selv, nu er det så at vi må til at forske i os selv og finde det. Og finde ud af hvad der gør, at vi ikke oplever kærligheden, hvis det er sådan det er i vores liv eller på nogle områder af vores liv.

Dette er et meget vigtigt skift og skridt, for det fjerner troen og fokusset på, at vi skal lede i omverdenen og at det er andre der er årsagen til vores problemer og at vi ikke har ansvaret for dem.

Men hvis vi nu stadig holder lidt fast i, at det er andre der gør os fortræd, må vi ind og se på hvorfor det er sådan og tilbage til vores udgangspunkt i starten om, at der er flere liv end dette.

Hvis vi kigger helt nøgternt, er vi alle skabt ens med ens muligheder opbygningsmæssigt, det er dermed ikke sagt at vi har en ens tilgang eller kroppene vi lever i og som er vores redskaber til at manifestere os, er ens, for det er de ikke. Vi har forskellige livserfaringer og vi udsætter og har udsat kroppen for forskellige belastninger. Men opbygningsmæssigt har vi alle; et Jeg, alle en skaberevne og alle manifesterer vi vores liv via denne.

For at skabe må der være et ønske, en viljestyring om og et begær efter at skabe.
Alle skabte foreteelser må have et sådant ophav, for at skabe må der være en evne til at kunne skabe og dermed må der bag alle skabte foreteelser, være en sådan evne.
Men for at det kan blive til noget manifesteret og i den fysiske verden synligt, må der være en sådan skaberkraft bag alle skabte foreteelser.
Dermed må der også være en ens opbygning bag alle levene væsner, som er ophavet til de skabte foreteelser.
Om det er i form af en stol, en rede eller en natur, gør ikke denne kendsgerning mindre.
Om det er en lille skabt ting eller en stor skabt ting, har ikke indflydelse på dette, ej heller hvilke redskab, kropshylster dette levende væsen er i besiddelse af.
Ud fra denne forståelse og betragtning giver det også mere mening, når der bliver sagt at vi alle er en og hænger sammen, da vi er skabt af det samme ophav og opbygningsmæssigt er ens.

Men der må være noget som ikke er af denne kvalitet og dermed ikke er evigt og altid har været og det må være alt det fysiske, alt det som er forgængeligt, alt det vi kan måle og veje og se med vores blotte øje, må være af en anden kvalitet.

Og dermed er vi noget frem til, en sondring om den fysiske materie og verdens og den åndelige materie og verdens beskaffenhed.

Hvis denne viden skal have en brugbar og logisk effekt, må der være en form for start i det jordiske liv og det er der også.
Hvis vi tager de evolutionske briller på og medinddrager denne forståelsesmåde, vil vi se at med den viden vi har indtil nu, har der sket og har der fundet en udvikling sted på jorden.
Jorden har fra at være en ildkugle, udviklet og forandret sig og er blevet til, en frugtbar planet som har været og er hjem for alle dens beboere, de levende væsner, for os.
Hvad vi også vil se i denne betragtning er, at der er nogle udviklingstrin, nogle verdener eller riger.
Der er et mineralrige, planterige og dyrerige hvor vi er en del af. Og et rige af noget som har en større bevidsthed end vores, som huser tilsvarende væsner med tilsvarende udvikling af denne form og væremåde som Jesus og Martinus.

I denne betragtning, bliver vi også klar over, at dette er ikke en udvikling der kan ske i ét liv, men må kræve mange liv at gennemgå og nås.
Her er det at tidligere og efterfølgende liv kommer ind i billedet og skaber en relevans.
Når der må mere end ét liv til og vores erfarings- og bevidsthedsmæssige udgangspunkt nu og her er forskelligt de levende væsner i blandt som bo på jorden, må der have været noget før og komme noget efter.
Som med alt andet må vores erfaringer og bevidsthed, have undergået en proces som jordens, fra at være en ildkugle til at blive en frodig planet.

Billedet af, at vi alle har en forskellig bevidsthed og erfaring viser, at vi alle er på vej ind i en lignede proces, fra at have været noget til at blive noget andet. Hvilket medfører, for vores vedkommende; fra at have været et dyrisk abemenneske, til at blive et rigtig humant og næstekærligt menneske.

Som vi tidligere har set, har vi en stræben og et fokus på kærligheden, lykken og oplevelsen af denne og dermed er det også vores proces til, at blive dette vi er igang med at undergå.
Og dermed også som nævnt, at udvikle os fra dyr, til at blive menneske og udleve menneskelige kvaliteter og egenskaber såsom; næstekærlighed og tilgivelse som de største, vist af Jesus for 2000 år siden.

Igen ser vi at alt handler om udvikling, erfaring og en tidshorisont, denne er betinget af hvor meget vi pt. har øvet os og udviklet talenter for, at kunne forstå og sanse livet og os selv, og dermed hvor meget vi er i balance, harmoni og samklang med livet, i udfoldelsen af vores liv.

https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

lørdag den 4. juni 2011

Jeg har her samlet alle mine guldkorn og erkendelser for det sidst år. :-) ♥♥♥ ♥♥♥ ♥♥♥

At mennesket ikke kan forstå og dermed er uvidende på områder af livet,
er ikke det samme som, at de ikke eksisterer og kan forklares ♥

Mennesket har den frie vilje på alle de planer og i alle de områder, hvor de kan håndtere energien til glæde og gavn for sin næste og dermed er blevet fuldkomne på ♥♥♥ :-)

Du kan ikke tænke dig ud af problemerne du må handle og skabe erfaring og et nyt fundament, at handle ud fra næste gang :-) ♥

Hvis du vil udvikle, blive fri og frelse dig selv, må du give slip på alle andre ♥

Alt lidelser er tanker, følelser og oplevelser fra fortiden, men vi er ikke disse.
Hvad vi øver os I og giver opmærksomhed, er det der fylder i vores liv og det vi bliver gode til og det er det vi ender med at tro vi er.
Men i bund og grund er vi alle kærlighedsvæsner, som lidelsen skygger for, at vi kan manifestere. ♥♥♥

Har lige brugt Påsken, meget passede, til at opleve og gennemleve ting, som kommer til at revolutionere vores syn, forståelse og behandling af lidelsen i alle dens afskygninger.
Alt kan og vil med tiden forandres, for det handler om fortidens tanker, følelser og oplevelser, og intet andet. ♥♥♥
En dybtfølt og oplevet erkendelse;
Lad være med (eller øv dig i at lade være med) ,at lyt til dine tanke og følelser,
vær ikke bange for dem, bekymre dig ikke om dem, undgå dem ikke.
Mærk dem og opleve dem.
Men lad dem være det de er, nemlig; tanker, følelser og oplevelser fra fortiden og de vi give slip og forsvinde. :-) ♥♥♥
Lyt derimod til din fornemmelse (mavefornemmelsen) og lyst og gør det, uanset hvad der end måtte dukke op og ske, som vil prøve at holde dig tilbage fra at gøre det, så gør det alligevel.

Alt er tanker, følelser og indre oplevelser.
Behandling og terapi kan være nødvendigt og ligeså et kortere eller længe ophold, et sted hvor der bliver passet på en, i det tilfælde hvor vi ikke kan få et liv til at fungere.
Hvis vi ikke er stærke nok eller har en forståelse om, at alt hvad vi oplever og gennemlever er fortidige tanker, følelser og indre oplevelser og intet andet.
Kodeordet er, gør det alligevel, lad det ikke skræmme dig eller forhindre dig, start i det små og gør skridtene større og større, i den retning du ønsker dit liv skal tage.

Medicin må aldrig blive et must og lukker kun ned og er et tegn på samfundets syn på mennesker og menneskelighed og dets forståelse. ♥♥♥


At vi ikke kan se det med vores blotte øje, måle, veje eller forstå og sanse det, er ikke det samme som, at det ikke eksisterer og er sådan.
Kan vi det med Kærligheden ?

Lad være med at lyt til dine tanke og følelser, lad dem være det de er, tanker og følelser fra fortiden, bemærk dem og oplev dem, uden at give dem mere plads end det, mærk og fornem til gengæld hvad du har lyst til og gør det, lige gyldigt hvad der trigges eller dukker op fra fortidens dyng.

Hvis vi lukker af for kærligheden til andre, isolerer os, peger fingre og tilsvarende, er det sider i os selv, vi lukker af for og dermed dele af os selv vi rammer og udelukker.
Den anden er kun et spejl og en øjenåbner, for alt det vi i fortiden ikke har accepteret og rummet. ♥♥♥
Elsk din næste som dig selv er dermed grundfacit ♥

Der er reelt ikke noget at være bange for, for den eneste der kan gøre dig fortræd, er dig og det er du selv Herre over.

Alle de tanker vi har tænkt, alle de følelser vi har mærket og alle de indre oplevelser vi har oplevet, kommer vi til at møde og stå overfor igen, hvis vi ikke har accepteret og dermed sluppet dem, dette fordi det er den eneste måde, vi kan komme til at slippe, og få dem ud af vores "system" på. ♥♥♥♥♥

Der er ikke noget hokus pokus i at livet går op og ned og at der bliver længere mellem disse skift,
Fordi det der gør det, er når vi får kontakt med nogle tidligere tanker, følelser og oplevelser, som har disse tilstande/sindstilstande i sig.
Derfor kan vi også gå fra mørke til lys på et splitsekund, fordi så er den gamle oplevelse sluppet og vi mærker os selv igen. Og vi er altid intakte i form af lys/kærlighed/glæde. ♥♥♥♥

Det psykiatrien giver diagnosen en psykose, er i bund og grund bare en menneskelig overlevelse på en situation, på samme måde som de der har oplevet, en nærdødsoplevelse, et voldsomt overgreb eller traume, beskriver at de forsvandt ud af kroppen.

Alt hvad vi oplever i vores indre, sker eller vil ske, det er ikke blot og bar kemiske reaktioner, hallucinationer, fantasier, styringer etc.
At vi ikke kan forstå det eller ved hvor det kommer fra, er ikke det samme som, at det ikke er virkeligt og sker.
Lyt og stol på dig, det du oplever og find din vej til at bruge det.

Mød alt hva­d du er bang­e for med bl­idhed, det e­r den eneste­ måde, at ko­mme igennem ­og give slip­. ♥♥♥♥

Tvangsmedicinering og -fiksering er reelt set et overgreb på en ellers naturlig proces, udtryk og energiudledning fra den lidende person.

Når vi rammer næste lag af fortid, kan det føles som umuligt at komme igennem,
her kan vi begynde at tænke alle de tanker, nogen vil kalde for forkerte, vi reagerer som vi ikke ønsker etc.
Mit råd er; hold kontakten, mærk, oplev dig igennem det, du er det ikke og derfor vil det forsvinde som det kom, græd hvis det er det der er brug for, men brug viljestyrken til, ikke at blive det og lade det gå ud over andre. ♥


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

fredag den 29. april 2011

En måde tidligere liv kan udspille sig på.

Jeg skulle til tandlæge og havde en oplevelse af, som tidligere ved andre tidligere livsoplevelser, at der var noget under opsejling, at næste lag skulle skrælles af, men jeg havde ikke den fjerneste ide om, at det jeg skulle til at opleve, mens jeg lå i tandlægestolen, dels skulle være så voldsomt og lidelsesfuldt og derudover, at det skulle medføre så mange forståelser, erkendelser og endnu en oplevelse til samlingen af tidligere liv.

Den erkendelse det gav mig, og som stod lysende klart printet i min bevidsthed, handlede om mulige årsager til forbi, angst og lign. og i denne forbindelse til tandlæger og tandlægeskræk.

Jeg havde dårligt lagt mig i stolen, før jeg kunne mærke en lavine presse sig på i mit indre, pludselig var det som om, at jeg var to steder på samme tid, det ene sted som jeg var fysisk opmærksom på, var liggende i tandlægestolen og det andet, var en indre film og oplevelse af en torturscene fra 2. verdenskrig.
Jeg har flere gange haft en oplevelse af, at have være modstandsmand, både som fornemmelse men også, som udtrykt i drømme.

Jeg har haft det meget svært med scenen i Marathonman, hvor der er en torturscene, hvor en tandlæge borer i raske tænder på en fange, for at få ham til at tale, "is it safe", lyder den gentagende replik.
Derudover har jeg haft det svært med negletortur og havde, en periode i mit liv, hvor jeg flere gange fik en indskydelse, eller tanke, som jeg ikke bare kunne sidde overhørig, om at prøve at rive i mine negle, til det gjorde ondt.

Jeg er i dag ikke i tvivl om, at jeg har haft disse oplevelser tidligere, i et forrigt liv.

Tilbage til tandlægestolen, for første gang er det som om, det ikke skal lykkes med at bedøve mig og jeg skal nu opleve, denne tidligere begivenhed og lidelsen som var en del af den.
Jeg blev prøvet bedøvet 3 gange, men hun måtte tilsidst opgive, inden hun gjorde dette, havde jeg oplevet en smerte så stor, hver gang der blev stukket et redskab ned i den flig og blottet nerve, jeg skulle have behandlet.

Jeg havde den indre film kørende, mere eller mindre hele tiden undervejs, og hvergang jeg oplevede smerte, blev den forstærket meget voldsomt, så selv en lille flig i min mundvig, blev til en følelse af, at blive tortureret.

Flere gange var smerten, ikke det tandlægen gjorde, men den indre oplevelse, så voldsom stor at jeg troede ,at jeg skulle dø og ikke overleve det, jeg havde det som om, jeg var ved at eksplodere, at jeg var ved at gå i stykker og måtte flygte og det gjorde jeg så, ud af kroppen, oplevelsesmæssigt.

Det er det psykiatrien i fagsprog kalder en psykose, men de kan jo heller ikke se, ind i den enkelte hvad der reelt sker og forgår og denne oplever samtidigt der. Og kun i kraft af alle de tidligere livsoplevelser jeg har gennemgået, kan jeg se og forstå, at det er det der sker.

Jeg er hos tandlægen i et par timer og da jeg tilsidst, ikke kan holde mere smerte ud, fra den lille sprække i mundvigen, som normalt ikke gør specielt ondt, må jeg bede om noget blødgørende cream, hvad jeg får.

Nu opstår der et samspil mellem mig, tandlægen og den indre film som kører, fra det tidligere livs torturoplevelse, et samspil der passer sammen i en skøn forening på alle måder.

Jeg har det igen på et tidspunkt som om at nu bliver smerten igen udholdelig, og uden jeg behøver at sige noget, bliver jeg i samme øjeblik, smurt med noget mere cream, og vi taler altså kun om, en lille sprække i mundvigen, som ikke engang bløder.
De næste gange jeg har en fornemmelse af uudholdelig smerte, og bare ønsker en omfavnelse eller et knus, får tandlægen lige præcis i dette sekund, strejfet kinden eller lagt en hånd eller snittet brystkassen, med armen, bare denne lille berøringer, gør dels forløbet mere udholdeligt og derudover, er det som om, at det bringer mig, til den næste sekvens af oplevelsen og det tidligere, i mit indre udspillende liv.

Da der er gået godt 1½ time og bedøvelsesforsøget må opgives, er det ligesom om, at det hele slutter, ligeså hurtigt og på samme måde, som da det begyndte. Jeg vender igen tilbage til min før tilstand, før jeg lagde mig i stolen og nu uden smerte eller værende udenfor kroppen fornemmelsen, alt var ved det gamle igen.

Jeg nævne, at det giver mig en erkendelse og forståelse, og det er hvad det gør.

Efter denne oplevelse, har jeg på et endnu dybere plan end ved tidligere livsoplevelser, set og oplevet, at hvad end vi har det svært med, om det er tandlæge- højde- eller andre former for skræk, eller andre former for forbier, utryghed, frygt, angst eller ligende tilstande, er svaret at finde i vores indre og i vores fortid eller i konkret tidligere liv. Og når vi får fat i dette, så forsvinder det vi før ikke turde eller var bange for.

Jeg havde selv op til dette tandlægebesøg og denne situation, noget nervøsist og ængstelse, overfor at skulle til tandlæge, hvad jeg ikke har haft tidligere, men det er som blæst væk og tilbage er der, bare fred og ro forbundet med, at skulle til næste tandlæge besøg.


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/


.

torsdag den 20. januar 2011

Hvad er kærlighed

Kærlighed er alt det der samler, alt det der fylder ud og healer, alt det der skaber glæde og velsignelse, alt det der skaber udvikling og forandring og dermed er kærlighed, også alt det vi kalder mørket, ubehaget og lidelserne.

Fordi i kraft af disse, lærer vi hvad de gør ved os og ved andre, vi bliver mætte af denne oplevelse og ønsker at det var anderledes. Vi begynder derfor, at finde andre veje, andre alternative handle- og væremåder, som vi så begynder at øve os på.

Denne mættelse og ønsket om noget andet, starter en udvikling af nænneevnen, som viderudvikler sig til en næstekærlig væremåde og dermed bliver vores lidelser til kærligheden i udtryk, gennem og via lidelsesprocesen.

Når Kærligheden kommer til udtryk, mellem to mennesker eller mellem to dyr er den partisk. Hvis det handler om en partner-/magestatus. Dette fordi, den er rettet mod partneren/magen og det eventuelle afkom som det primære. Dermed har den ikke udviklet sig til en alkærlighed, der i dens ubetingede form intet ønsker tilbage eller farvoriserer, nogen frem for andre.
I denne form er den så at sige, blevet til næstekærlighed, der favner og rummer alt og alle i væremåden:
At elske sin næste som sig selv, og hellere at give end at tage.

At kærligheden er partisk gør, at denne ikke er fri mod alle, men centreret mod en eller få, i stedet for alle og de mange, det er derfor den er partisk. Som ordet også siger, tager vi parti mod nogen og ikke alle.

Den partiske kærlighed, er en bunden kærlighed, hvor der tit forventes en modydelse/bidrag, og derfor er den ikke ubetinget, den er mere eller mindre kontrolleret og dermed heller ikke fri.

At den ikke er ubetinget viser, at det ikke er den rene form, den frie form og dermed, at det ikke er næstekærligheden og alkærligheden der her er tale om.

Næstekærligheden handler nemlig om det modsatte. Og som ordet også udtrykker det: Kærligheden til næsten, jeg har beskrevet dette tidligere i indlægget "http://aandsvidenskab.blogspot.com/2010/06/hvem-er-din-nste.html".

Næsten i denne forståelse og sammenhæng, er altomfattende og repræsenterer alle levende væsner, i mikro- som makrokosmos, uanset om det er i et hylster som en mikroorganisme eller et klode-/galaksevæsen.

Vi kan se, den rene upartiske kærlighed ytre sig i naturen, samspillet og harmonien mellem, naturen og dens dyrliv, viser et godt eksempelt på dette.
Det er som brikker i et puselspil, der bare passer sammen og bidrager til en helhed.
Fuglens sang, er et tegn på dens værdsættelse af dette sammenspil, denne forbindelse og dens harmoni med Altet med GUD.

Vi såkaldte mennesker eller også udtrykt, som dyremennesker viser det i vores hyldest til livet, glæden over at være i og ved livet. Vores tilkendegivelse, ses via bøn eller taknemmelighedstilkendegivelser, høje og tydelige, som stille og sagte, i vores indre som i det ydre.

Bøn ikke forstået i den gamle forstand, tro og mening, med ritualer, kirker og andre institutioner. Disse er ikke et must, ej heller en nødvendighed, da vi har, rummer og indeholder det hele i os selv.
Derfor kan vi foretage denne bøn/tilkendegivelse når som helst, hvor som helst, da kontakten og forbindelsen til vores ophav, til GUD, altid vil være der, intakt og det kun kan være os selv, der skygger for at opleve dette, modtage og rumme den.

At jeg skriver såkaldte mennesker eller dyremennesker, hænger sammen med det fakta, at vi stadig udviser dyriske sider, dette har jeg beskrevet i indlægget "http://aandsvidenskab.blogspot.com/2010/11/hvorfor-er-det-sadan-og-hvorfor-kan-det.html".
I det vi stadig udviser disse dyriske anlæg og vaner, og at disse ikke er degenererede endnu, gør at vi ikke er at betegne som rigtige mennesker. Rigtige mennesker betegner, levende væsner der kun kan udleve en næstekærlig væremåde, uden tanke for at der er andre muligheder.

Det er for disse væsner blevet en evne, som de har øvet sig på liv efter liv, og som nu er den eneste væremåde, de kan udleve. De er blevet genier i denne, som vi måske mere eller mindre, er blevet det med den partiske kærlighed.

For at forstå hvad jeg mener, vil jeg her give et eksempel i en handling, som vi i det daglige ikke giver nævneværdig opmærksomhed, det at kunne cykle. Det er ligeledes noget vi ikke længere skal tænke over, men som vi nu blot udfører som en automatfunktion, en vane, fordi vi her, har opnået et genistadie via vedvarende øvelse.


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/