torsdag den 20. januar 2011

Hvad er kærlighed

Kærlighed er alt det der samler, alt det der fylder ud og healer, alt det der skaber glæde og velsignelse, alt det der skaber udvikling og forandring og dermed er kærlighed, også alt det vi kalder mørket, ubehaget og lidelserne.

Fordi i kraft af disse, lærer vi hvad de gør ved os og ved andre, vi bliver mætte af denne oplevelse og ønsker at det var anderledes. Vi begynder derfor, at finde andre veje, andre alternative handle- og væremåder, som vi så begynder at øve os på.

Denne mættelse og ønsket om noget andet, starter en udvikling af nænneevnen, som viderudvikler sig til en næstekærlig væremåde og dermed bliver vores lidelser til kærligheden i udtryk, gennem og via lidelsesprocesen.

Når Kærligheden kommer til udtryk, mellem to mennesker eller mellem to dyr er den partisk. Hvis det handler om en partner-/magestatus. Dette fordi, den er rettet mod partneren/magen og det eventuelle afkom som det primære. Dermed har den ikke udviklet sig til en alkærlighed, der i dens ubetingede form intet ønsker tilbage eller farvoriserer, nogen frem for andre.
I denne form er den så at sige, blevet til næstekærlighed, der favner og rummer alt og alle i væremåden:
At elske sin næste som sig selv, og hellere at give end at tage.

At kærligheden er partisk gør, at denne ikke er fri mod alle, men centreret mod en eller få, i stedet for alle og de mange, det er derfor den er partisk. Som ordet også siger, tager vi parti mod nogen og ikke alle.

Den partiske kærlighed, er en bunden kærlighed, hvor der tit forventes en modydelse/bidrag, og derfor er den ikke ubetinget, den er mere eller mindre kontrolleret og dermed heller ikke fri.

At den ikke er ubetinget viser, at det ikke er den rene form, den frie form og dermed, at det ikke er næstekærligheden og alkærligheden der her er tale om.

Næstekærligheden handler nemlig om det modsatte. Og som ordet også udtrykker det: Kærligheden til næsten, jeg har beskrevet dette tidligere i indlægget "http://aandsvidenskab.blogspot.com/2010/06/hvem-er-din-nste.html".

Næsten i denne forståelse og sammenhæng, er altomfattende og repræsenterer alle levende væsner, i mikro- som makrokosmos, uanset om det er i et hylster som en mikroorganisme eller et klode-/galaksevæsen.

Vi kan se, den rene upartiske kærlighed ytre sig i naturen, samspillet og harmonien mellem, naturen og dens dyrliv, viser et godt eksempelt på dette.
Det er som brikker i et puselspil, der bare passer sammen og bidrager til en helhed.
Fuglens sang, er et tegn på dens værdsættelse af dette sammenspil, denne forbindelse og dens harmoni med Altet med GUD.

Vi såkaldte mennesker eller også udtrykt, som dyremennesker viser det i vores hyldest til livet, glæden over at være i og ved livet. Vores tilkendegivelse, ses via bøn eller taknemmelighedstilkendegivelser, høje og tydelige, som stille og sagte, i vores indre som i det ydre.

Bøn ikke forstået i den gamle forstand, tro og mening, med ritualer, kirker og andre institutioner. Disse er ikke et must, ej heller en nødvendighed, da vi har, rummer og indeholder det hele i os selv.
Derfor kan vi foretage denne bøn/tilkendegivelse når som helst, hvor som helst, da kontakten og forbindelsen til vores ophav, til GUD, altid vil være der, intakt og det kun kan være os selv, der skygger for at opleve dette, modtage og rumme den.

At jeg skriver såkaldte mennesker eller dyremennesker, hænger sammen med det fakta, at vi stadig udviser dyriske sider, dette har jeg beskrevet i indlægget "http://aandsvidenskab.blogspot.com/2010/11/hvorfor-er-det-sadan-og-hvorfor-kan-det.html".
I det vi stadig udviser disse dyriske anlæg og vaner, og at disse ikke er degenererede endnu, gør at vi ikke er at betegne som rigtige mennesker. Rigtige mennesker betegner, levende væsner der kun kan udleve en næstekærlig væremåde, uden tanke for at der er andre muligheder.

Det er for disse væsner blevet en evne, som de har øvet sig på liv efter liv, og som nu er den eneste væremåde, de kan udleve. De er blevet genier i denne, som vi måske mere eller mindre, er blevet det med den partiske kærlighed.

For at forstå hvad jeg mener, vil jeg her give et eksempel i en handling, som vi i det daglige ikke giver nævneværdig opmærksomhed, det at kunne cykle. Det er ligeledes noget vi ikke længere skal tænke over, men som vi nu blot udfører som en automatfunktion, en vane, fordi vi her, har opnået et genistadie via vedvarende øvelse.


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

Den ideelle føde

I dette her indlæg, som er et forsøg på at give den ånsvidenskabelige forståelse af dette, og som er et supplement til indlægget "Hvem er din næste", har jeg en anden indgangsvinkel og tilgang, end ved de andre indlæg, idet fundamentet og udgangspunktet her er Martinus vidergivelse af forståelsen, mere end det er min erfaring. Det har en meget naturlig grund, idet jeg ikke kan se og sanse dette selv, men derimod i mit dybeste indre forstå dette, det er logisk for mig og opleves som sådan, men det er ikke på nuværende tidspunkt synligt.

At vi har en ideel føde kan der ikke herske tvivl om, se bare på alle livsstilsygdommene hvor mad indgår, men at det kan vises i analyser, er jo der hvor det kan blive forståeligt som andet end en tro.

I mit andet indlæg "Hvem er din næste", forholder jeg mig til den udvikling vi mennersker, er i gang med at foretage fra rovdyr til dyremenneske/abemenneske til det rigtige menneske, denne udvikling går hånd i hånd, med vores bevidsthed og næstekærlige væremåde.

Der hvor vi udvikler os til, at blive humane næstekærlige kulturmennesker, fordres en ændring i maden ligeså, dette fordi vores egenvibration igennem dette højere vibrende bevidsthedsklima, forårsager et behov for et ligeså højt egenvibrerende og på linje med omsættelig spise, til opretholdelse af vores liv.

Dette spiselige emne, skal vi dermed finde længest tilbage i evolutionen på udviklingsstigen, fra planteriget som på dette stadie, repræsenterer levende væsner som ikke er fuldt indviklet i den fysiske materie, og kun lige har sluppet den åndelige, og dermed har en højere og finer egenvibration end den tunge fuldt indviklede føde vi finder fra dyreriget, som er så fysisk og tungtsvingende i vibration som det er mulig, at blive i den fysiske verden.

Det er også derfor, vi ser forandringen fra at spise råt kød til at spise tilberedet kød. til at spise råt grønt og tilberedet grønt. Dette hænger sammen med, det førnævnte omkring omsætteligheden, da det jo mere krop: skind/hud og dermed ligrest, det pågældende fødeemne vi indtager har, kræver ligeså mere drabs- nedbrydning og forrådelsesproces, for at få de mikroorganismer frigivet, der kan leve videre i kroppen og berige den.

Dette er også grunden til, at vi tilbereder maden, så vi dermed undgår eller minimerer denne drabs-, nedbrydnings- og forrådnelsesproces mest muligt, og dermed gør at det bliver lettere omsætteligt og medfører en mindre belastning på kroppen og fordøjelsesorganerne.

Her nævner Martinus stegning, som en udgående måde at befordre drabsprocessen på, som dog den afliver de senere beskevne A-livsenheder, omdanner disse i stor udstrækning til noget forkullet stof og aske, der er uheldigt for organismen, kroppen, som kun er skabt til at befordre organisk ligstof.

Martinus forklarer i sine analyser, at vi har to livsenheder i føden, A-livsenhederne der er flest af i den dyriske og animalske føde, og B- livsenhederne som der er flest af i den vegetabilske og som frugt næste kun udelukkende består af, som dermed viser sig at være det optimale fødeemne for det rigtige menneske.

A-livsenhederne kan vi, kroppen og hjernen ikke bruge til noget, og det er det som ender med at blive udskilt som afføring, men først efter denne nedbrydning, som frigiver det vi bliver belivet af; B-livsenhederne som er indkapslet i A-livsenhederne.
Her et eks. Koen spiser græs og grønt flest B-livsenheder, hvorefter mennesket spiser koen for at frigøre disse, for at belive kroppen med disse.

Jo mere vi forfiner vores væremåde, hen mod det næstekærlige, jo mere nærmer vi os, at opfylde det 5. bud "Du må ikke ihjelslå", og dermed at leve i harmoni, med livets lovmæssigheder og universets grundtone kærlighed.

Med dette ovennævnte, kan vi også se en nødvendighed i, at vores indtag af føde må følge denne vej, altså mindre drab, nedbrydning og omsætning, for at frigive livsenhederne som vi har brug for; B-livsenhederne.
Og jo mindre drab, jo mere harmoni og samklang med det evige bud, "Du må ikke dræbe" og "Den der ombringer med sværd, bliver ombragt med sværd".

Som nævnt vil det dermed sige, at den ideelle føde vil være ren frugt, vel at mærke for det rigtige mennske,  som udelukkende lever i næstekærlighed og videregivelse af denne væremåde og hvis egenvibration dermed er i balance med frugtens egenvibration.

For os andre mennesker, vil det være en blandning af de tilrådigværende vegetariske fødeemner.
Det er en forskningsproces for den enkelte, at finde sine fødeemner.
Signalerne og tegnene på, om vi er på rette vej, ses bedst på, om vi oplever ubehag, ilelugt eller deslige ved vores indtag og fordøjelse, da det optimalte og mest balancerede er ingen af disse nævnte.

Det der videregives i Martinus analyser, er at der skal være en balancegang mellem vores egen bevidsthed og dermed vores eget vibrationsniveau og de fødeemner vi indtager, jo større udsving og divergens, des større ubalance og nedbrydning af vores organisme.

Når vi indtager animalske fødeemner, altså hovedsageligt A-livsenheder, indtager vi også noget svært omsætteligt, da det kræver en masse energi, at dræbe nedbryde, omsætte og frigøre disse vi har brug for; B-livsenhederne. Det medfører en kræftanstrengelse/-overskud overfor kroppen og fordøjelseorganerne, grundet disse B-livsenheders modstandsdygtighed, hvad vil medføre en uhensigtsmæssig påvirkning af disse, som ved permanent indtag, vil medføre en ubalance og det der ligger til grund for vores organiske såkaldte sygdomme.

Tillige nævner Martinus i sine analyse, at bedøvende, berusende og stimulerende nydelsesmidler heller ikke, er at finde i kategorien som den retmæssige føde, trods det at de er lavet af vegetabilske råstoffer.
Dette skyldes, at de virker med alt for stærke vibrationer, der er den menneskelige organisme langt overlegen, og får denne til at vibrere i takt med sig selv.

Vi kan se det, og det kommer til syne, på den måde de påvirker os og sætter os ud af balancen i vores daglige tilstand, i form af stimulering, beruselse eller tab af selvkontrolen, som medfører en fuldstændig fysisk og åndelig underminering af os; individet.


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/