fredag den 29. april 2011

En måde tidligere liv kan udspille sig på.

Jeg skulle til tandlæge og havde en oplevelse af, som tidligere ved andre tidligere livsoplevelser, at der var noget under opsejling, at næste lag skulle skrælles af, men jeg havde ikke den fjerneste ide om, at det jeg skulle til at opleve, mens jeg lå i tandlægestolen, dels skulle være så voldsomt og lidelsesfuldt og derudover, at det skulle medføre så mange forståelser, erkendelser og endnu en oplevelse til samlingen af tidligere liv.

Den erkendelse det gav mig, og som stod lysende klart printet i min bevidsthed, handlede om mulige årsager til forbi, angst og lign. og i denne forbindelse til tandlæger og tandlægeskræk.

Jeg havde dårligt lagt mig i stolen, før jeg kunne mærke en lavine presse sig på i mit indre, pludselig var det som om, at jeg var to steder på samme tid, det ene sted som jeg var fysisk opmærksom på, var liggende i tandlægestolen og det andet, var en indre film og oplevelse af en torturscene fra 2. verdenskrig.
Jeg har flere gange haft en oplevelse af, at have være modstandsmand, både som fornemmelse men også, som udtrykt i drømme.

Jeg har haft det meget svært med scenen i Marathonman, hvor der er en torturscene, hvor en tandlæge borer i raske tænder på en fange, for at få ham til at tale, "is it safe", lyder den gentagende replik.
Derudover har jeg haft det svært med negletortur og havde, en periode i mit liv, hvor jeg flere gange fik en indskydelse, eller tanke, som jeg ikke bare kunne sidde overhørig, om at prøve at rive i mine negle, til det gjorde ondt.

Jeg er i dag ikke i tvivl om, at jeg har haft disse oplevelser tidligere, i et forrigt liv.

Tilbage til tandlægestolen, for første gang er det som om, det ikke skal lykkes med at bedøve mig og jeg skal nu opleve, denne tidligere begivenhed og lidelsen som var en del af den.
Jeg blev prøvet bedøvet 3 gange, men hun måtte tilsidst opgive, inden hun gjorde dette, havde jeg oplevet en smerte så stor, hver gang der blev stukket et redskab ned i den flig og blottet nerve, jeg skulle have behandlet.

Jeg havde den indre film kørende, mere eller mindre hele tiden undervejs, og hvergang jeg oplevede smerte, blev den forstærket meget voldsomt, så selv en lille flig i min mundvig, blev til en følelse af, at blive tortureret.

Flere gange var smerten, ikke det tandlægen gjorde, men den indre oplevelse, så voldsom stor at jeg troede ,at jeg skulle dø og ikke overleve det, jeg havde det som om, jeg var ved at eksplodere, at jeg var ved at gå i stykker og måtte flygte og det gjorde jeg så, ud af kroppen, oplevelsesmæssigt.

Det er det psykiatrien i fagsprog kalder en psykose, men de kan jo heller ikke se, ind i den enkelte hvad der reelt sker og forgår og denne oplever samtidigt der. Og kun i kraft af alle de tidligere livsoplevelser jeg har gennemgået, kan jeg se og forstå, at det er det der sker.

Jeg er hos tandlægen i et par timer og da jeg tilsidst, ikke kan holde mere smerte ud, fra den lille sprække i mundvigen, som normalt ikke gør specielt ondt, må jeg bede om noget blødgørende cream, hvad jeg får.

Nu opstår der et samspil mellem mig, tandlægen og den indre film som kører, fra det tidligere livs torturoplevelse, et samspil der passer sammen i en skøn forening på alle måder.

Jeg har det igen på et tidspunkt som om at nu bliver smerten igen udholdelig, og uden jeg behøver at sige noget, bliver jeg i samme øjeblik, smurt med noget mere cream, og vi taler altså kun om, en lille sprække i mundvigen, som ikke engang bløder.
De næste gange jeg har en fornemmelse af uudholdelig smerte, og bare ønsker en omfavnelse eller et knus, får tandlægen lige præcis i dette sekund, strejfet kinden eller lagt en hånd eller snittet brystkassen, med armen, bare denne lille berøringer, gør dels forløbet mere udholdeligt og derudover, er det som om, at det bringer mig, til den næste sekvens af oplevelsen og det tidligere, i mit indre udspillende liv.

Da der er gået godt 1½ time og bedøvelsesforsøget må opgives, er det ligesom om, at det hele slutter, ligeså hurtigt og på samme måde, som da det begyndte. Jeg vender igen tilbage til min før tilstand, før jeg lagde mig i stolen og nu uden smerte eller værende udenfor kroppen fornemmelsen, alt var ved det gamle igen.

Jeg nævne, at det giver mig en erkendelse og forståelse, og det er hvad det gør.

Efter denne oplevelse, har jeg på et endnu dybere plan end ved tidligere livsoplevelser, set og oplevet, at hvad end vi har det svært med, om det er tandlæge- højde- eller andre former for skræk, eller andre former for forbier, utryghed, frygt, angst eller ligende tilstande, er svaret at finde i vores indre og i vores fortid eller i konkret tidligere liv. Og når vi får fat i dette, så forsvinder det vi før ikke turde eller var bange for.

Jeg havde selv op til dette tandlægebesøg og denne situation, noget nervøsist og ængstelse, overfor at skulle til tandlæge, hvad jeg ikke har haft tidligere, men det er som blæst væk og tilbage er der, bare fred og ro forbundet med, at skulle til næste tandlæge besøg.


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/


.