tirsdag den 20. december 2011

Næstekærlighed og Kommunisme går hånd i hånd. Udtrykt Kosmisk Kommunisme.

Som det gør sig gældende for næstekærligheden, gør det samme sig gældende for kommunismen.
Vi har kun set dem i sporadiske forsøg, som leve- og væremåde i verden, aldrig i fuld flor, aldrig i renkultur og aldrig udvist som en samlet menneskeheds grundprincip og levevis.

Det er os der skal manifestere dem begge, det er os der skal udvikle os frem til at kunne gøre det muligt, at leve dem ud og manifesterer dem i praksis i det fysiske liv, i samværet og livet med hinanden.

Vi har set dem begge forsøgt udlevet i forskellige former, men hvor det alle gange har vist sig at de involverede parter, misforstod og stadig misforstår ordene og værdieren der ligger bag.
Men kun fordi disse personligheder ikke etisk, moralsk og bevidsthedsmæssigt i tanke og handling, er nået til at kunne udleve dem i ren form og dermed heller ikke er nået til, at kunne skabe og manifesterer dem i deres eget liv.

Derfor undrer det mig og alligevel ikke grundet den førnævnte umodenhed, når jeg høre mennesker udtale at vi for en hver pris ikke skal have kommunisme, for se hvad det fører med sig", hvorefter der peges på Kina, Nordkorea og Rusland.

Det vi ser der har intet med den rene kommunisme at gøre. Dels er der stadig en stat, dels undertrykkes der mennesker og handles kapitalistisk efter markedskræfterne og ikke menneskets betingelser.

Det har intet med afskaffelse af ulighed at gøre og ej heller, hellere at give end at tage eller at elske sin næste som sig selv.

Derudover, hvis vi ser på de krigsførende nationer som samtidig er kapitalismens og dermed udnytternes og undertrykkernes højborge, ser vi et hykleri uden lige.
Med den ene tunge kalder disse stater og samfund sig for kristne og påberåber at de bygger på kristendommens værdier, samtidig med at de med den anden tunge udråber andre som fjender, som skal bekæmpes og udryddes. Bekæmpes og udryddes med de krigsførendes nationernes magt, teknologier og våben.
Og dermed, overtræder de alle de budskaber kristendommen og Jesus videregav til menneskeheden, ved med sværd at ombringe sine såkaldte fjender, i stedet for at putte det i skeden.

Men denne umenneskelige og ukærlige være- og handlemåde er ved at se sin ende og har en stakket frist for forsat, at kunne udleves.
Trods de at vi stadig ser flere steder i verden, hvor det er denne handlemåde der benyttes af magtens, elitens og undertrykkernes folk og som de tyer til for at opretholde deres positioner og status, når de ikke kan få deres viljer og bliver begrænset i, at handle som de lyster. Dette uantastet af, at det er andre der betaler prisen, for deres behov og virke, tit med døden som følge og pris.

At det er en stakket frist skyldes, at alt der ikke har kærligheden til sin næste for øje, kun kigger på splinten i sin broder/søsters øje, i stedet for bjælken i sit eget og som ombringer med sværd for at vinde frem, vil møde og opleve ligeså store mængder af lidelse, selv blive ombragt med sværd og møde det de har givet til livet, indtil de selv kan og i egen person udlever, næstekærligheden i alle livets områder og aspekter.

Sagt på en anden måde; den der forulemper, lemlæster og gør andre levende væsner fortræd og skade, vil med tiden før eller siden, møde og mærke det på dem selv.

Vi kan handle som vi lyster og har forståelse til og det er godt nok, ingen kan klandres for at de ikke har den viden, forståelse, erfaring, har opøvet, kan og udlever deres fulde kærlighedspotentiale, som der skal til for at leve i samklang med livet og sin næste.
Det villle være det samme som, at dømme et umodent æble for ikke at være modent og en baby for ikke at være voksen, det er kun igennem den enkeltes livserfaringer denne udvikling kan ske, og som dermed  skaber denne mulighed for bevidstgørelse og forandring.

Men at vi ikke kan eller gør dette, fritager os ikke for ansvaret af vores uvidenhed og ubevidste ikke kærlige væremåde, som derfor skaber nogle konsekvenser som vi vil komme til at møde, ikke som en straf, men for at mættes af lidelse og derved begynde, at ønske at opleve noget andet.

Dette medfører, at vi leder efter mulige alternativer til vores nuværende væremåde, andre måder og tilgange til livet, så vi kan forandre os og dermed, at vi sadler om og begynder at lære og øve os i, at komme til at leve og manifestere os i det fysiske liv på en anden måde. En måde som gør, at vi kommer i balance og harmoni med livet, næsten og kærligheden og ikke mere på tværs og til gene.

Så intet af den tilgang til livet og denne væremåde overfor sin næste, som i starten beskrives, kunne være længere væk fra de forkyndte ord, faktiske handlinger og væremåder, der er forbundet med udlevelsen af næstekærligheden.

Vi og den kommende menneskehed, er dem der skal vise hvad næstekærligheden og kommunismen indeholder og rummer af potentiale og det skal og kommer vi til i den kommende tid og fremover.

Det skal vi fordi, vi er ophavet der har visionerne, ønskerne og vigtigst forståelsen om, at det kan lade sig gøre og det må og vil ske.

Det er som med en ny bygning, en ny forståelse, en ny viden som ikke er åbenbaret, skabt og fremført, nogen må gøre det og de nogen er dem der opfanger og ser det muliggjort, de nogen er os.
Vi må starte med at gå vejen indtil processen er gennemført, fuldført og det færdige skaberværk, er manifesteret og kan ses åbenbaret foran os.
Vi må udleve det i vores eget liv, og via denne forståelse og forandring dette medfører, have mod og kærlighed til at videregive det til vores omgivelser, omverden, verdenssamfundet og menneskeheden, som eksempel.
Vi må have mod til at gå mod strømmen, italesætte vores visioner, være med til at vise og skabe en ny måde og retning at indrette verdenssamfundet på, sammen med ligesindede i en begyndelse, men for hele menneskeheden alle 100 %, et verdenssamfund hvor mennesket og menneskelighed står øverst på dagordenen og dermed også, har første priotet.

Disse to begreber; næstekærlighed og kommuninsme, handler nemlig ikke om ord men om handling, om en væremåde, arbejds- og en samarbejdsform.

For mig at se den mest ultimative, sublime og højeste visdom, liv- og samfundsform, for hele menneskeheden byggende på lighed, menneskelighed og næstekærlighed.

Og er det ikke lige præcis det begge begreber handler om og tilsammen indbefatter ?

Hvis vi tager kommunismen som det første, bliver vi vidner til at denne handler om lighed, fællesskab, broder-/søsterskab og om et statsløst samfund. Alle nævnte værdier, der i et globalt verdensamfund som er afhængigt af hinanden, må fungerer på internationalt plan hvis det skal være levedygtigt, befordrende, berigende og opbyggende på lang sigt og for hele menneskeheden, derfor må og skal det også ske og være internationalt funderet.

Derfor bliver det os også klart, at det fordrer at det sker i hele verden som en fælles beslutning. Når det gør det, kræver det også en fælles samling af hele verdens befolkning og dermed alle lande og stater.
Så vi ender med en stat og en menneskehed, som samarbejder og fungerer i en fælles interaktion med hinanden, med det for øje, at give og gøre det lidt bedre for sin næste og fællesskabet og ikke kun sig selv og de få.

Hvis vi kigger ud over det ganske land og verden kan vi jo godt se, at der er vi ikke endnu, der er alt for meget divergens i opfattelse, moral, etik og forståelse af værdier, humanitet og menneskelighed.
Og alt for meget fokus på fjendebilleder, rage til sig, overlevelse, udnyttelse og udbytning af andre, patentering og hemmeligholdelse af brugbar viden som vil kunne være til glæde og gavn for hele menneskeheden, men som nu kun gavner de få, ulige og meget ubalanceret fordeling af jordens og dermed hele verdenssamfundets og menneskehedens ressourcer, spekulation, korruption, afpresning og mord, alle aspekter som er med til at fastholde og opretholde en magt og en profittering som vi så det, under præsteherre- og kongedømmet i gamle dage. Derudover er der gamle rester at traditioner, normer og love, som royalisme, patriarkalisme, samfunds- og retsstrukturer, som bygger på traditioner helt tilbage til feudalismens grundlæggelse og form og helt tilbage til da de første penge kom i omløb og før det.

Alle disse ting, forståelser og institutioner, handler om at organiserer sig ud fra et princip, vi bedst kender og ser udspille sig i dyreriget, den stærkes overlevelse. Autoritet, territorier og magtfordeling som vi dyremennesker, nu er videregaranter for at opretholde og udleve.
Og dermed ikke det potentiale, det rigtige menneske, et humant næste- og alkærligt kulturmenneskes væremåde og samlivsform fordrer og muliggør.

Men der hvor den første del af beskrivelsen viser hen, er vi nu som menneskehed og her handler det om at prøve at stykke et billede sammen, med det nuværende gods af erfaring, viden og forståelse af menneskelighed, evolution, livet og den enkeltes tilhørsforhold til dette, da ingen eller få er nået til et synderligt synligt stadie af fuldkommenhed og alkærlighed i tanke og handling, hvilket denne opremsning viser og som vi bliver vidne til når vi åbner en avis, tænder for radioen eller fjernsynet.
Derfor må det også være sådan som vi oplever det udspille sig lige nu. Vi kan som menneskehed ikke udtrykke andet end summen af vores bevidsthed, hver især kan vi udtrykke summen af vores egen, om det er den ene eller anden, med måske få undtagelser er det stadig udtryk for, at menneskehedens manifestation er ufuldkommen og derfor lever vi også i en ufuldkommen verden, hverken mere eller mindre.

Vi er simpelthen, bevidstheds- og næstekærlighedsmæssigt ikke nået til, at kunne udleve kommunismen i sin reneste form og essens.
Det at vi hellere vil give end at tage, vende den anden kind til, elske vores næste som et ligeværdigt og elskværdigt medvæsen, hellere end som en fjende der kan hades og misforståes, er jo alfa og omega for, at en sådan samfundform og struktur kan skabes og manifesteres.

For kommunismen bygger på, at ingen bliver udnyttet, udbyttet eller lever i armod, bygger på at det handler om fællesskabet og at alle må bidrage til dette på ligefod eller med så stor balance, som det er dem muligt at udleve det.
Derfor kræver det også en forandring, i vores tilgang til at løse problemer. I stedet for at spørge om, hvad det koster og om vi har råd, må vi spørge om, hvordan vi gør det og hvad skal der til for at opnå det.
Dette vil jeg undervejs og når analysen er færdig, givet et godt og solidt bud på.

Det fordrer friske autonome selvtænkende, handlende, etiske, moralske, fysiske sunde og levende mennesker, der er er frie til at gå deres vej, som de i deres inderste mærker de skal, som har den viden uden censur der skal til for, at forstå og opbygge et samfund der bygger på ægte demokrati, fællesskab og næstekærlige værdier.
Mennesker der udlever deres drømme, ønsker og visioner og lever det liv de inderst inde ønsker, uden at undertrykke, udnytte og forandre andres liv til det værre, med deres udlevelse af disse ønsker.
Et liv der fordrer, at kunne leve uden at glemme at tage vare på hinanden og fællesskabet. Værdier som er kernen for, at det hele er muligt og alle har det optimalt.

Men hvad er det vi ser i dag, det er ihverfald ikke dette.
Det er ikke muligt i stor skala at kunne have den mulighed og leve det ud, mange har prøvet og enkelte småsamfund i samfundet som her i Danmark med Christiania og Thy, forsøger stadig.
Men det kræver blod, sved og tårer af den store slags, om overhovedet muligt, at få succes med at gennemføre det, så længe vi har det fokus og menneskesyn som vi har i dag.
Et menneskesyn som er præget af profittænkning og rovdrift for at opretholde denne. Rovdrift på menneske som dyr, på alle levende væsner og på jordens ressourcer.

For i de gamle strukturerer og forståelser af et samfund og det at leve sammen, som egentligt mest handle om at udeklukke, isolere, om magtfordeling, autoritet og rigdom, isolering i grupperinger, klasser og rang, ligger der nogle svære åg fra fortiden som drejer sig om, at livet kun handler om, at stille sin arbejdskraft og formåen til rådighed for andre, der kan tjene på den så de kan leve og få det bedre på bekostnig af den enkelte, de mange og fællesskabet.
Disse gamle og fortidige strukturer, love og retningslinjer, gør det lovligt den dag i dag og muligt i stor skala, at fortsætte denne jagt på egenberigelse.
Selvom disse love er blevet forfinet i ordet og handlingen, så der ikke accepteres slaveri, vil jeg stadig mene at det vi er vidne til i dag, er en moderniseret form for legitimt slaveri af andre og deres arbejdskraft og formåen.

Det starter fra vi bliver født, hele tiden gælder det om, at indordne os og give slip på vores egen power og autoritet, i vores eget og i livet, hvis vi ikke står af ræset og som en levende fisk svømmer mod strømmen i stedet for, som en død at flyde med. At finde måder at omgå et liv i en kapitalistisk verdenssamfundstruktur, kræver meget kreativitet og gør tit, den enkelte i lovens forstand til kriminel, hvis de vil udleve det, hvis overhovedet muligt at gøre det.

Hele tiden handler det om at blive bedre end andre, overhale uden eller indenom disse og med skarpe spidse albuer, masse os frem på deres/andres bekostning.
Det handler om at være et skridt foran hele tiden, så når du for eksempel går i børnehave, allerede er på vej i skole, når du går i 2. klasse, allerede er på vej i 3., når du går i folkeskole allerede er på vej ind i gymnasiet, handelsskolen, en anden videregående uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet, som ordet i sig selv siger, er et marked hvor alt er til salg, kan købes og ejes, som med alle andre markeder som eksisterer i dag og er en del af den gamle struktur og samfundsfom. Og som Jesus gik imod i fortællingerne, allerede for 2000 år siden da han påtalte og væltede boderne, da der i det allehelligste blev gamblet og tilbedt usselt mamon.

Eller derfra videre i en anden uddannelse eller på vej ud i arbejde eller et nyt arbejde, kun for at blive produktiv, effektiv skabende og det på bundlinjen, en værdi for arbejdsmarkedet og dem der ejer produktionsmidlerne, som reelt er dem du gør hele dette stunt for.

Bevar mig vel, du bliver betalt for det men ikke mere end, at din arbejdgiver kan tjene og profittere på dig i så stor grad, at han/hun vil kunne leve et bedre og mere luksusøst liv med økonomisk flere muligheder end dig selv. Og den ting du har skabt, kan du selv efterfølgende, købe for en langt højere pris, end hvad det kostede og du fik for at skabe den.
Et lovmæssigt lovligt moderniseret slaveri og eje-slaveforhold, som er svært for de fleste at gennemskue helten og skurken i, men ikke desto mindre et udbyttende og udnyttende tit lige til grænsen og også over, for det er så lidt det koster, at overtræde de selv samme love.

Og bevar mig vel, de gør det muligt at du har et arbejde og kan tjene dine egne penge, som du kan bruge til at opretholde dit liv med og købe det de ønsker at tilbyde dig, så de igen får del i dem.

Men ud over at det stadig er dem der skummer fløden, gør de det kun fordi de kan profittere på det, kan de ikke det, skabes arbejdspladserne ikke og så bliver du eller din kollega fyret, arbejdstempoet sættes op for at få det samme ud af det på bundlinjen.
Du kommer til at arbejde hurtigere, nedslides eller går under, kun for at du kan få en hverdag økonomisk til at hænge sammen, fordi alt bliver dyrere og dyrere da det ikke handler om en faktisk pris, den reele pris og omkostning for en vare eller ydelse, men kun handler om udbud, efterspørgsel og opspekulation af prisen på varen og råvaren, igen kun for at nogle få, kan rage til sig på andres bekostning.

Og bevar mig vel, du kan gøre det bedre for dig selv og vel at mærke kun for dig selv og lige de nærmeste du vil dele det med, ved at du kan gøre dig dygtigere, arbejde hurtigere, skabe mere værdi og rangere højere på rangstien, derved kan du begynde at tro at du kan blande dig med eliten og opnå, hvad denne kan.
Men husk igen, at denne elite er for de få på bekostning af de mange og endvidere, at i denne elite, er der ikke plads til mange flere, men kun til udskiftning, for var der, ville der blive mindre til den enkelte i eliten, som styrer den med hård hånd og en dagsorden som er utrolig begrænsende for andre.
Tænkt blot på de såkaldte og selvudråbte vise mænds ord om, at der må være en vis arbejdsløshed, da det skaber konkurrencebetingelse og markedspotentiale og ikke at det må der ikke være, fordi det skaber glæde og tilfredse mennesker.

Dette skal ikke opfattes som handling i en ond mening, men ene og alene fordi, det er betingelserne ved en kapitalistisk verdenssamfundsmodel og struktur, hvad gør det endnu mere tydeligt at der under denne form, aldrig vil være arbejde til alle og kun til dem, som kan se igennem med at leve og udnytte andre og derved holde ud at leve under det og som ikke kan se andre veje og visioner for at det kan være anderledes.
Disse mennesker vil være drivkraften, som trælbundne slaver i at opretholde det, til vi andre siger fra og viser en anden vej, som de kan blive en del af.

Det skal nemlig ikke være muligt at gennemskue deres spil, som det ikke skulle være det for fortidens mennesker at gennemskue kirken og kongens, de vil ikke som de, frivilligt slippe magten og deres position og gør derfor alt for, at sløre og udsætte at det kan gøres muligt på en anden måde, dette med stor hjælp fra og  brug af lobbister og nu spindoktorer, som har deres egen agenda der handler om, at tale og dreje politikerne og loven i deres retning også selvom de skal overtræde den, så de kan fortsætte som hidtil, uantastet af at det er menneskeliv der står på spil og ligeså, menneskehedens levevilkår og betingelser på jorden.

Virksomheden flytter til billigere himmelstrøg, hvor folk ikke er organiseret og økonomisk ikke kan kræve så høje lønninger, folk får lov at sulte, bliver ikke hjulpet eller får hvad de har brug for, for at blive raske og lever i armod etc. Alle svagheder og mangler, ved et frit markedet og en kapitalistisk samfundsstruktur, som reelt ikke er frit for andre, end de største virksomhedsejere, spekulanter og koncerner.
Og kun for alle dem, der har og dermed kan eje og besidde jordens og vores allesammens, hele menneskehedens råstoffer og ressourcer og i sidste ende, kun til gavn for dem selv og ingen andre.

Ikke til gavn for klimaet og miljøet, som de forurener fordi det er billigst og bedst kan svare sig økonomisk at producere på den måde, og for den sags skyld, bødemæssigt ligeså og som de efterfølgende tit løber fra ansvaret og regningen, når der skal betales og miljøet skal oprettes igen, fordi de er for store og andre er blevet afhænginge af dem, hvad de lever højt på, som vi har set det med bankerne de senere år.

Og ikke til gavn for de mange, som er deres lovlige slaver, der ikke har andre muligheder end, at ty til dem, for at opretholde sit liv ved at stille krop, sjæl og arbejdskraft til rådighed for deres behov.

Som i samme hånd, har skabt den fordyrelse der gør at ikke alle, kan leve et værdigt liv, har rent drikkevand eller luft, fordi der er produceret ud fra den billigste og ikke den mest bæredygtige måde også selv om, det er muligt, ikke alle har tag over hovedet, mad og tøj til kroppen, til dagen og vejen og noget at komme over sig, når natten falder på, for at have ly og kunne skærme sig, for vind og kulde.

Og ene og alene fordi, det kan betale sig at indrette strukturerne på denne måde, betale sig at spekulere i at fordyre varene ved at gemme dem på lager, i stedet for at give dem fri.
Råstofferne og mineralerne ved kun, at bryde så der er mangel og prisen forhøjes.
Energierne ved, at privatiserer og lade markedet bestemme hvad det skal koste for alle os andre, at bruge og modtage dem.
Maden og alle brugsgoder, igen med spekulation for øje og ved korruption i form af samordning og fastholdelse af priserne.

Udbud og efterspørgelse er det der fordyrer og når ikke alt, lægges ind i midten til glæde for alle, men dermed spekuleres i at holdes tilbage, til der ikke er mere profit at hente, trods det er forældet og ikke brugbart i forhold til den vare som er forbedret og holdes tilbage.
Og derudover, kun skabe noget som ikke har en lang levetid og dermed hurtigt skal udskiftes, så der kan sælges mere og profitteres mere, kun på grund af, at det er tænkt skabt på den måde.
Viden og teknologi hemmeligholdes og patenteres, så det kun kommer dem til glæde, som har råd til at båndbinde forskerne på kontrakter og for os andre, kun når dem der ejer virksomhederne ønsker, at det skal.

Bæredygtighed, rigelighed og effektivitet er profittens modsætninger/begrænser, vi ser det på den måde der produceres på, var det bæredygtigt ville tingene holde meget længere og dermed, kunne der ikke profitteres på nye varer og der ville ikke være grund til, gentagende serviceeftersyn på biler eller andre maskiner som er en milliardindustri i sig selv.
Var der nok og rigeligt, ville prisen falde og igen ville der ikke kunne tjenes på det.
Og var det effektivt, ville det virke, fungerer og opfylde, dets betingelser på lang sigt og igen, ville der ikke kunne profitteres på nyt, dette til glæde og gavn for miljøet og klimaet og dermed, livsbetingelserne for de fleste, alle dem der ikke har råd til, at beskytte sig og bygge også underjordisk, som om der er tiltænkt en katastrofe, at skulle ske.

Alt det højner prisen og profittens muligheder og er alt det medfører og gør, at vi er underlagt et liv iscenesat og skabt af andre.

Med det mener jeg ikke at vi skal indtage en offerrolle, for en sådan er en illusion.
Vi er der hvor vi har mulighed for at være og opleve livet, som beskrevet, i kraft af vores tidligere handlinger. Men det gør ikke, at vi fortsat skal være det når vi nu er vågnet, blevet bevidste om at det må, kan gøres anderledes og være på en anden måde.

Ikke engang i dyreriget kan vi finde, denne ubalancerede form for samvær, der er så meget ude af trit med sig selv og det som dyret lever efter; opholdelsesdriften og overlevelse, for det har intet med disse at gøre, det handler om totalt ubalanceret grådighed, magt og intet andet.

Gamle vaner og levn fra dyriget, men som er kommet så meget i ubalance med sig selv og hinanden, fordi en tilsvarende etik, humanitet, næstekærligehd og moral er underudviklet og ikke matcher udviklingen og formåen i at omskabe den fysiske materie, som i stedet for at være til gavn, glæde og velsignelse, i værste fald er destruerende, altødelæggende og dræbende for hele menneskeheden.

Men som sagt tidligere, vi der er blevet bevidste og ikke længere ønsker at leve under disse omstændigheder og som er vågnet og har set, at det andre kalder en Utopi, det ikke er en Utopi, som i sig selv er blevet en forståelse om noget, som ikke er muligt eller kan lade sig gøre, trods det kun var et navn i en bog, som omhandlede en anden måde at skabe et samfund på.

Vi er dem der må gå forrest, vise vejen, mulighederne og sige stop det holder ikke mere, vi vil noget andet, vi vil fællesskab og kærlighed til glæde for alle.

Og det er lige præcis det der er i gang med at ske i hele verden og i menneskehedens bevidsthed, derfor har den tidligere nævnte og nuværende væremåde også en stakket frist.
For det vi er vidne til i dag og det over hele verden, bunder i en mættelse af lidelse og armod og et spirende ønske om, at alle er lige og vi ikke længere vil være slaver, dikteret og undertrykket af de få, på bekostning af de mange.
Det er en indre forandring som skyldes, den før omtalte mættelse, men også en åbning, som er kommet gradvist i denne proces, til den enkelte om, at der er en anden vej, det kan være på en anden måde.
Vi er ikke længere bange for at miste livet, for vores ret til et værdigt liv, vil ikke længe adlyde autoriteter, som siger et og gør noget andet, tit med stor egenberigelse og selvhævdelse som resultat og vi vil ikke længere hade og kalde hinanden for fjender, men vil elsker og være hinandens næster og venner.

Det enkelte menneske er blevet stærkere, mere vidende, organiseret og rejser sig mere og mere, i samlede større og mindre flokke som vi ser det, med det arabiske forår, i spaninen i maj og hele Occupybevægelsen i hele verden, godt hjulpet på vej af, den store forandring de elektroniske medier har givet.

Det enkelte og flere og flere mennesker, vil ikke mere ligge under for andre, vil ikke mere tjene èn lille elite men fællesskabet og de mange, vil ikke længere være slave af andre, vil være deres egen herre og have lige rettigheder, hinanden i mellem.

Dette gør sig gældende i alle lande også de kapitalistiske, her er det bare ikke lige så let at se og få øje på, fordi der er ad åre, er opstået en middelklasse som er blevet spist af med, sødmen fra materialismens, konsumeringens og forbrugets bord, som de kun lige er begyndt, at være mættet af.

De har fået mere og kan lettere se igennem fingre med, at der stadig er flere og flere, som bliver langt fattigere end dem selv, for nu handler det om overlevelse for dem og deres nærmeste og at de tilmed ikke kan se eller forstå, at det kan være på en anden måde, end den de ligger under for og mere eller mindre ubevidst opretholder, gøre det desto mindre svært for dem, at bryde ud og med, denne gamle form.

Igen som vi ser det i dyreriget med hannen, hunnen, afkommet og flokken, der tage vare på hinanden, når de føler sig utrygge og ikke ved hvad de skal gøre, som også handler om, den partiske form for kærlighed og ikke til næsten og om næste-/alkærligheden.

Som mange siger; "vi kan jo ikke gøre noget alligevel, vi har ikke tid, vi har ikke råd, vi har ikke overskud, vi tør ikke gå imod eliten som giver os et arbejde", så vi kan smage sødmen og leve efter denne illusion, som den selvsamme elite med lobbyisterne og reklamebranchens hjælp, har stillet tilrådighed og op foran os og som vi ikke tør slukke for, for hvad er der så, hvad skal vi så, hvad har vi så og hvad er vi så, nok som det allervigtigste.

Men forandringer er på vej og sker hele tiden, for i det indre hos det enkelte medlem af menneskeheden, er der sat en masse processer igang som er affødt, af den før omtalte mættelse af lidelse og ønsket om noget andet.
Vi søger ubevidst eller mere eller mindre bevidst svar på, hvordan vi vil leve vores liv, hvad er meningen med vores liv og hvem er Jeg.
Jo mere vi mættes des kraftigere leder vi, for modspillet og det der spejler tingene i os, er hele tiden pågående og under forandring, da det er det vi ser og oplever, som er spejlet og der vi skal få kontakt til og møde os selv, i vores indre.

For hvad er det er der sker, når vi møder modgang, krise og lidelse i livet og bliver vækket af vores fastlåste forståelser, fordomme og vaner om os selv, andre og livet, andet end at vi bliver rusket op og begynder at tænke bevidst, begynder at sætte spørgsmåltegn ved det vi ser, begynder at turde kræve forandring da vi ikke mere kan tie og lade være, men bare må ud med det, på samme måde, som på alle andre områder og aspekter af livet, hvor vi er fyldt af noget der bare må ud, deles og videregives.

Vi kan ikke mere lade være og dette er vores frelse og redning, vores forandrings drivkraft og omdrejningspunkt til et kommende paradis på jorden, som der er os bebudet.
Dog ikke som det er iscenesat og forkyndt, af den etablerede religion, kirke og præsteorden, men fordi vi er klar, modne og parate til selv at skabe det, i kraft af os selv og vores medvæsners bevidsthedforandring og udvikling.
Vores og deres ønsker og forståelser om, at det kunne være på en anden måde, som også gør sig gældende i forhold til det ovenfor beskrevne.

For når vi som nu, mærker krisen krasse, mærker vi også hvad den kapitalistiske samfundsform, egentlig går ud på og bygger på, nemlig profit og nedskærring af omkostninger til glæde for de få, kapitalisterne selv, aktionærene, spekulanterne og investorerne.

Der begynder det at blive hverdag for den enkelte igen der troede, at middelklassens sødme med ejerbolig, bil og andre materielle goder, var et fast holdepunkt og bestanddel af deres liv og det for vedvarende, med et for hinanden forurenende resultat som slutfacit.
Her viser denne styre og økonomiske samfundform og struktur sit sande ansigt og det er hvad vi er vidner til i dag.
Det har den nu gjort altid, men vi har bare været for naive, ubevidste, uorganiseret og nok vigtigst af alt, ikke parate til en anden livs- og samværsform.

Der har været for mange begrænsninger i vores fortidige erfaringer, som vi først har måtte bevidstgøres om og forandre, via accept af disse. Og fokusset har skullet flyttes fra at være udadrettet til, at se og mærke indad og finde svarene i os selv, være vores egen autoritet og med mod, turde være den vi er og manifestere os som sådan, som et spejl og til glæde for andre der kan finde velsignelse, klangbund, ressonans og forståelse, for dette i dem selv.
Men derved også finde roen til, at opbygge overskud og kærlighed til at dele i møde med vores næste og finde ud af, at vi finder intet udenfor os selv det hele er i os selv og det er der vi skal lukke alle vores oplevede huller og ikke som nu og tidligere, igennem ydre ting og materalismen som vi indtil nu, har prøvet at være en del af og her ikke kunne finde det vi søgte.

På det materialstiske område handler det om, at det først er nu at teknologien er udviklet og vigtigere, synliggjort til at kunne omlægge, hele produktionen af varer og andre ydelser til at være i harmoni med, denne samvær-/livsform og forstålelse, som vi har set mulig og ønsker at skabe for hinanden.

Men tilbage til det jeg lovede at skrive om:
At det kræver forandring, i vores tilgang med at løse problemer, at i stedet for at spørge om hvad det koster og om vi har råd, spørge om, hvordan vi gør det og hvad der skal til.

Grunden til den manglende mulighed for og også lyst til, virkelig at tage del i og blive hørt udover, at kunne sætte et kryds hver fjerde år, skal læses mellem linjerne i mine tidligere beskrivelser, for det handler ene og alene om, at alt handler om at arbejde, kunne betale sine regninger og købe mere og mere, som giver status, anseelse og anerkendelse og gør, at vi føler vi er noget, er med på vognen og kan bruges.
Men på den anden side gør det også, at vi er stækket på hænder og føder, fordi vi ikke har tid, har for travlt med at arbejde, ikke har overskud, er blevet alvorligt dårlige og nedslidte af at arbejde, ikke er motiveret for at gøre noget da vi jo ikke kan se vores muligheder. Hvad kan jeg/du gøre" da vi jo alligevel ikke, kan stille noget op mod det store magtapparat vi er oppe imod.
Så vi vender fokusset tilbage, resignerer og passer os selv, til glæde for eliten og magtens mænd, men kun på det økonomiske plan.

Men igen, når det så virkelig rammer os og vi mærker, hvad mange tusinde andre mærker hver dag, begynder vi igen at sætte spørgsmålstegn, ønske noget andet, vil noget andet, vil forandring og til sidst mættes vi og gør noget for at skabe det og realisere vores drømme og ønsker.

Denne proces gør sig gældende over hele verden, i hvert eneste menneske og er gradvist med til at udvikle og få os til, at blive mættet af at se og opleve, alt den lidelse, armod og elendighed vi dagligt er vidner til.
Vi begynder at ønske noget andet og leder efter hvordan, at opnå det:
Leder efter, hvem der kan hjælpe os til det, på samme måde som når vi har en krise eller møder problemer i livet, der er dette ingen undtagelse, af denne mekanisme i os der gør, at vi vil bryde ud og blive frie i ordets bogstaveligste forstand, i vores indre, iform af fred, ro og stilhed og i det ydre, fri i livet.

Som sagt er det noget der sker i alle, trods forudsætningerne er forskellige, dette gør at hele menneskeheden, hver og en er ved at modnes til, i fællesskab at skabe disse forandringer.
Det handler om tid, erfaring og viden før de gør deres indtog, og gør sig gældende i hele menneskeheden og i verden.

Men som vi kan se i det overordnede, der beskriver materialismen og dens værdier, er det en kamp mod hinanden, alles kamp mod alle og dette er ufrugtbart og uden visioner.
Vi må tænke i andre baner og i andre måder at organisere verdenssamfundet på og hvordan vi handler overfor hinanden.

Vi har teroretisk alle mulighederne tilrådighed, for det er kun teknologien der kan skabe forandringerne i verden, teoretisk fordi pt. er det de få der sidder og bestemmer over dem, som de gør det over vores alle sammens ressourcer, hvad også er årsagen til, at der er ulighed og armod i verden.
Første skridt er, at få det tilbage til menneskeheden til glæde og gavn, for hele menneskeheden som er de retmæssige ejere.
Dette kræver en massemobilisering, som med kærlighed, vedholdenhed og vedvarende krav, kræver  forandring og viser, at der er en anden vej at gå.

Dette kræver, at dette her indlæg, som alle andre indlæg, videregives, diskuteres og debatteres, så vi kommer tilbunds i muligheder i at skabe en ny verden og verdensmoral og til at opbygge, en større og større organiseret massebevægelse, gældende for hele menneskeheden.
Først med dem af os som har set visonen muliggjort, som er parate og sidenhen med åbne arme, for alle der vil samme vej.
Det er ikke for nogle få lærde, det er ikke for en lille revolutionær garde, det handler ikke om partifarve og blokpolitik, det eneste det handler om er at vi alle er mennesker og dette "medlemsskab", giver en stående ret til at deltage i, at skabe et verdenssamfund for menneskeheden.

Det handler ikke kun om snak, men vi bliver nødt til at tale om, hvor vi står nu, hvad vi ønsker og hvor vi er på vej hen, vi bliver nød til at vende alle aspekter om hvad det vil sige at være menneske og hvad det er for rettigheder, det at være menenske og for så vidt det at være levende væsen her på jorden indbefatter.
For disse retningslinjer er for mig at se 100% identiske, forstået på den måde, at det levende væsens ve og vel er i centrum og at overgreb, udnyttelse og fratagelse af dets livsoplevelse ikke er tilladt under nogen omstændigheder. Det må have hvad det har brug for, for at leve et optimalt og værdigt liv, som ikke tilgodeser og handler om profit og overlevelse.

Teknologien er vejen som nævnt og det er den fordi, det er gennem teknologien som alle dage, at vi kan skabe betingelserne for at lette byrderne og det at være menneske også de forurenende af slagsen.
Dette kræver, at vi må lægge alle i dag hemmeligholdte formler, ideer, kreationer og viden frem for hinanden/alle og i samlet flok, finde ud af at bruge det mest optimale, fra alle de forskere som der findes i dag  og derved, skabe ud fra bæredygtige, effektive, langtidsholdbare, kærlige principper og moraler, ting og tiltag som letter byrden for alle levende væsner og ligeså gør det sjovere og mere frit at leve.
Det næstekærlige og humane aspekt til hinanden og jorden, må gennemsyre enhver fremstilling, enhver handling og enhver manifestation og implementering, intet må være skabt ud fra devisen om at det er godt nok til dem, alt må være skabt ud fra devisen om at det forbedrer og gør det lettere, at være et levende væsen på jorden.

Hvordan gør vi det:
Først må vi via teknologien, for penge, politik og religion kan ikke forbedre eller forandre vores liv.
Du kan ikke spise pengene og ikke stikke dem i bilen, for at få den til at køre.

Det eneste politik kan er, at lave love, lægge budgetter og erklære krig.

Religion i sig selv, skaber kun trøst for den som ønsker det.

Det eneste som kan forandre og forbedre vores liv og verden som den alle dage har gjort, er teknologien, det med en anden tilgang, forståelse, etik og moral til den end i dag, som handler om, at den skal være til gavn og skabe glæde for hele menneskeheden og ikke kun for, at skabe profit for få, som vi ser i dag.

Hvad gør det endnu tydeligere, hvor stor dennes vigtighed er og vigtigheden i, at få den tilbage på menneskehedens hænder.
Alle dem der skaber de teknologiske resultater, er for størstedelens vedkommende om end overhovedet, ikke en del af eliten, som de gør det for i dag.
Forskellen på denne omorganisering og skiftet ville være, at det kom alle til gode og ikke kun som nu, var for at berige og skabe profit, for de få og deres virksomheder.

Teknologien er som sagt, vejen ud af denne form for verdensstruktur og samfundsform, det er gennem teknologien, som alene er årsagen til at der gennem tiden, er sket forbedringer i vores liv og fortsat vil gøre det yderligere fremadrettet, vel at mærke når den er givet fri også for censur, hvad vil gøre, at vi i fællesskab kan skabe en verden, byggende på at løfte alle, hele menenskeheden.

Teknologien i den frie form, vil fjerne arbejdsmarkedet som vi kender det i dag og dermed frigive arbejdskraft og menneskelige ressourcer til, at få alle med. Skabe råderum og mulighed for, at skabe rammer og faciliteter der kan støtte og møde mennesket og ikke som i dag, som en problematik, en journal der skal diagnostiseres og fikses med en pille. Men virkelig møde mennesket, så de fra bunden kan få skabt ro og ressourcer, til igen at tage del og ansvar, i deres og det fælles liv, som en fuldgyldig del af menneskeheden.

Med teknologien, skabe rent vand og mad, som er frembragt under de mest optimale forhold og betingelser, til glæde for hinanden og miljøet, ligeså tøj, boliger, transportsystemer og alle andre fornødigheder til, at lette og muliggøre forbindelser, fysiske møder og netværk med alle og imellem hele menneskeheden.
Skabe tid og rum til, at udvikle sig hver i sær og sammen og udvikle et virkeligt demokrati, hvor kærligheden, kulturen og menneskeligheden er alfa omega og udgangspunktet for alt andet og dermed, at have skabt et Paradis på jorden.

Når vi får opbygget os selv og hinanden til, at være sunde, friske, rørige, levende, kreative og skabende væsener, uden ubalancer, barrierer og forhindringer, vil vi alle også have mulighed for, at deltage og bidrage med, at stille en for os alle hver især lille timemæssigt mængde, af vores arbejdskraft til rådighed.

Dermed bliver der arbejde til alle og alle vil opleve, være motiverede og ansvarlige for verdenssamfundet og hinanden, vil føle og opleve sig som en del af fællesskabet og ikke som i dag udenfor og vil dermed også have et større ønske om og motivation til, at ville bidrage og arbejde for dette verdensfællesskab. Ikke som i dag, hvor mange ser det som en pligt og mere eller mindre under tvang, af noget som vi overhovedet ikke ønsker at være en del af eller kan stå inde for at opretholde og kun længes efter, at det var anderledes.
Længes efter at dagens arbejde slutter og ser frem til at få fri, så de kan være sammen med sig selv, familien, vennerne eller holde ferie, kan skabe, være kreative og udvikle sig selv eller i fællesskab, men i et meget begrænset omfang, da dagens fokus på arbejdsforhold og dets timeantal er mange gange fordoblet, i forholdt til denne form, hvad ikke gør det muligt og kun handler om andres behov og ikke alle de yderligere aspekter og sider et menenske rummer, som også ønsker opmærksomhed og vil udvikles. Hvad også er en af grundene til, at størstedelen er hovedarbejde og foregår fra hjernen, mere end det er kreativitet og visionerne som er drivkraften, hvilket den i det små rundt omkring er ved at blive.

Men det vil dermed også sige, at når vi er nået der til eller måske før, hvor arbejdskraften er betalingsformen og værdien, kan vi gøre op med pengesamfundet som vi kender i dag og skabe et pengeløst samfund.
Et pengeløst samfund vil dermed indebære, at alt kriminalitet vil ophøre da der ikke vil være noget at kunne berige sig med og alle får det de har brug for og tager del i at skabe det, ved at gøre brug af deres arbejdskraft som bidraget.

Men at vi alle vil få hvad vi har brug for, kræver en verdensorganiserings form og et ligeså strukturmønster som kan løfte denne opgave. Og vi må med bæredygtighed og fokus på menneskeligheden, skabe former og muligheder som vi kan tilvejebringe denne nye måde og verdensstruktur på. Vi må have fokus på at der skabes udfra behov og ikke som i dag profit, hvad også giver sig selv når rekalmeindustrien ikke længere har en berettigelse i verden, i hverfald ikke på den måde som vi kender den i dag, hvor den skal skabe behov som ikke er der. Men det at vi har opbygget os selv og hinanden, gør også at vi er stærke og ikke længere kan manipuleres med, men også grundet vores bevidstgørelse og mættelse af lidelse at vi ikke mere kan nænne at gøre fortræd og heller vi give end at tage. Dette er nogle eksempler og i er velkomne til at komme med input til flere, det er ikke en færdig pakke, da det er os alle der skal til orde og brainstorme og ide/visonsætte vores inderste til hinanden, fra denne kæmpe vidensbank vil det mest optimale bruges, hvis det lever op til at gøre det lettere, bedre, berigende, opbyggende, kærlighedsheds- freds- og frihedsskabende for alle levende væsener og hvis det er bygget på kærlighed, er til glæde og gavn for alle.

Når hele verden skal til at tale sammen, kræver det et fællessprog hvor alle har lige og fælles forudsætninger for at lære, hvor det ikke kræver at lære det fra vi bliver mødt, for at forstå det og den kultur og forståelse det er bygget op om, gør sit gældende indslag i at kunne det.

Det kræver et sprog som ikke gør at et lands sprog som vi kender det i dag, skal have deres som valgt og dermed alle andre fravalgt og hvilke lande ville gøre det uden krig og kamp, hvad også gør at det må være et kærligehdssprog der samler og ønsker i alle dets strukturerer og forståelser at samle og dele.

Dette sprog er for mig at se Esperanto.
Esperanto er et kunstigt skabt sprog, opbygget på samme logiske måde som talsystemet, uden indviklede regler og grammatiske strukturer.
I 1920`erne vandt sproget indpas hos nogle fra den lærde del af befolkningen i verden, som praktiserede og troede at tiden var inde til dette sprog og en sådan forandring skulle til at ske.
Men da resultatet udeblev, lagde mange det på hylden, nu med en oplevelse af at det ikke kunne lade sig gøre.
Men over hele verden i dag, bliver det talt og mennesker på tværs af landegrænser og verdensdele, mødes for at tale, udbrede og give det liv igen.

Men som vi ser det med næstekærligheden og kommunismen, fordres der også en bevidsthedforandring før Esperanto kan blive verdenssprog, hvad der for mig at se vil ske på sigt, da der ikke er andre alternativer og det indfrier alle kravene om et sådant verdenssprog.


https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/