lørdag den 10. marts 2012

At leve et åndeligt liv, hvad vil det sige?

Tankerne og erfaringerne om dette emne er først blevet mig bevidst, senere i min lidelses- og udviklingproces.
Set i dette lys, har jeg fået dannet mig et billede og en forståelse af det åndelige liv i den fysiske verden, som dermed gør at det er blevet til noget meget enkelt, simpelt, nærværende og forståeligt, så selv den mest jordbundne og materialistisk indstillede person, kan bruge og leve det.
Det er blevet til noget, som ikke er for de få udvalgte, noget andre skal gøre for os eller hjælpe os med, eller noget højtflyvende hokus-pokusagtigt som er ulogisk og ligeså uforståeligt, det vil jeg gerne her i det næste redegøre for.

Alle uanset om vi bærer rundt på den ene eller anden form for hylster, som jo er adgangen for at være i den fysiske verden og en del af livet, er udgangspunktet at opleve.
Vi oplever gennem vores fysiske som psykiske sanser og derved, skaber vi forståelse og viden gennem de erfaringer, denne oplevelse medfører.
For at skabe disse erfaringer, må vi leve og manifestere os i det fysiske liv, det er den eneste måde vi kan høste erfaringerne og konsekvenserne af vores handlinger, dette gælder også for de fortidlige og tidligere livsrelaterede handlinger.
Alt andet vil kun føre til kontrol, have udgangspunkt fra hjernen og dermed kun grobund i fortidens input og arkiveret viden. Det er dette udgangspunkt der gør, at vi lever ubevidst og ikke selv har styringen med vores liv, som vi dermed jo længere tid det fortsætter, oplever som at komme mere og mere i ubalance med os selv og vores inderste ønsker og værdier, og som i værste fald kan føre støt mod afgrunden og en destruktion af kroppen, vores hylster og redskab, og dermed også vores mulighed for at være i og opleve livet.

Men hvordan kan det undgåes og hvorfor er det på den måde nu ?

For at forstå dette, må vi tænke fortiden som er alle vores tanker, følelser og oplevelser, oplevet som indre oplevelser og brudstykker af film der kører for vores indre skærm, adskilt fra nuet og den faktiske virkelighed vi står i og oplever lige nu og her.
Når vi fjerner alle tankerne, følelserne og de indre oplevelser, som er fortidens mørke der lægger et slør over at vi kan være den vi inderst inde er, er der kun den faktiske virklighed tilbage, repræsenteret ved de rammer og omgivelser vi omgiver os med og derudover er der kun LYS, stilhed og fred i vores indre og i vores oplevelse af livet.

Når vi så kobler fortiden på igen, oplever vi det mange tit står i, som jeg også selv har gjort tidligere, nemlig et støjhelvede og en masse tanker der vil have vores opmærksomhed, en masse følelser der vil have os i deres vold og magt og en masse indre billeder, som vi ikke kan relatere til noget som helst i vores liv.
Det er i dette kaos vi skal navigere og tage beslutninger,  og dét må vi have som udgangspunkt for de valg vi træffer.
Så tror da pokker at vi ikke kan mærke og opleve os selv og hvad vi inderst inde ønsker at gøre.

Men hvem er vi egentligt?
Til det er mit svar; vi er LYS, altid intakt og ren ånd, i dyb kontakt med GUD eller hvad vi vælger at betegne vores ophav som.
Set i dette lys, er vi altså ikke forkerte, uperfekte, kan få sår på sjælen (på os), kan fejle noget og har derfor heller ingen grund til at skulle behandles eller gå i terapi.

Men hvad skal der så til, hvordan kommer vi i kontakt med os selv og vores sande potentiale og identitet?

Det gør vi ved at leve og manifestere os, for derved kommer vi automatisk i berøring og kontakt med fortiden som dækker for, vores sande potentiale og identitet og dækker for vores LYS ikke mindst.

Men er det ikke det vi gør hele tiden?
Dertil har jeg et tillægsspørgsmål: Lever du ansvarligt, bevidst og fokuseret i nuet og det på alle områder af dit liv, for i så fald er der ingen grund til at læse videre, men gør du ikke det, vil jeg gerne vise dig hvordan at gøre det.

For at leve bevidst, fokuseret og være i nuet, må vi være fokuseret indad, ind i vores indre og mærke og opleve hvad der rører sig og vi må med øjenkontakt og fra et indre dybtliggende fokus, møde livet og alle andre.
Mærke og opleve alle de skift fra mørke til lys, ubehag til behag, lidelse til glæde som der især i starten vil kunne opleves, hvis vi ikke tidligere har gjort, mødt, accepteret og dermed sluppet dem.

Hvad er det der medfører disse skift?

Det er mødet med vores fortid og dermed med alt det mørke, som vi ikke mere kan relatere os til eller drage nytte af, men som vi engang har kunnet (hvad er meget vigtigt at huske) da vi var på lige fod bevidstheds- og oplevelsesmæssigt med denne forståelse og væremåde.
Det er vi ikke mere og derfor skaber de kun forhindringer, støj og lidelse i vores indre, i oplevelsen af livet og at være i, sanse og opleve det fra kroppen.
Grunden til at de er i os skyldes, at vi har sagt ja til dem, taget dem ind og gjort dem til en del af vores forståelse, opfattelse og virkelighedsbillede.
At vi har gjort det gør, at hver gang vi oplever eller står i en situation, som er tilsvarende den fortidige på de områder, principper og aspekter de vedrører, vil disse vækkes til live igen og blive vores afsæt og udgangspunkt for vores handlinger, valg og væremåde.

Men kun så længe at vi er ubevidste om, at det er sådan det forholder sig, på samme måde som med en gammel vane vi ikke længere tænker over eller giver fokus.
Derfor er det bevidste indre liv så vigtigt.
I starten vil det kunne fylder rigtig meget og have karakter af kontrol, men jo mere vi øver os, jo mindre tid og fokus kræver det at gøre det. Det er især fordi vi får mere og mere kontakt til os selv og dermed i samme takt, skal forholde os til mindre og mindre støj og mørke.

Men tilbage til det med at vi havde det i os.
Og som vi mødte og sagde ja til det, må vi nu møde det igen og med accept (nonverbalt) sige tak for dets hjælp og støtte tidligere. Vi er et andet sted i dag og der er der mere lys end det repræsenterer og kan bidrage med, så derfor må det slippe, hvad det gør med accept.

Hvad vil det sige at slippe?
Det er der rigtig mange der spørger om, grunden til dette er at vi har et for stort fokus på, at vi må eller skal gøre noget for at kunne gøre det.

Der kan jeg kun sige:
Gør det enkelt, simpelt og let, ment på den måde, alt handler det kun om at leve vores liv og manifestere os i den fysiske verden og acceptere alt, hvad dette vil spejle i os og for os fra fortiden.
Vi må acceptere alt hvad vi oplever i vores indre, også alt det vi betegner som mørke og noget vi helst ikke vil identificere os med, for deri ligger den største gave til at møde os selv og vores LYS.

Lad intet blive undertrykt eller fortrængt, men lad med sindsro alt kommer op til overfladen og frem i lyset, da det er bag dette, at kontakten til dig og dit lys findes.
Nøglen er accept og intet andet, i gamle dage kaldtes det for tilgivelse, men da der ikke er noget at tilgive da vi og alle andre ikke kan være eller gøre andet end vi lige nu gør og er, hvad ikke er det samme som at vi ikke kan forandre det, for det kan vi, men ligenu og her er vi alle som vi er og så perfekte som det er os mulig, at være.
Det er ikke det samme som at vi er fuldkomne, for det er vi først når vi har gået hele vejen og mødt og rummet alt mørket med accept, og dermed kun har lyset tilbage at opleve.
Og dermed kan vi kun være næstekærlige og som solen, skinne på alt og alle uden forbehold og det på alle områder og aspekter af livet.

Prøv at udskift alle dine tanker, følelser og indre oplevelser med salig fred, væren og LYS og oplev livet med dette.
Sådan vil du komme til at opleve livet, når du med accept har sluppet alt det ovennævnte mørke som skygger for dit lys, for dit sande potentiale og ligeså identitet, og dermed er der kun dig, dit LYS og nuet i samspil med livet. ♥♥♥
Med Kærlighed, fred og I LYS 
   



https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/

Ingen kommentarer: