fredag den 28. september 2012

Hvordan vi som verdenssamfund og menneskehed, kunne og vil komme til at leve og være i livet.

Dette her indlæg, skal ses i lyset af alle de forrige på bloggen. Det er et indlæg, som skære ind til kernen, for at vise hvad det er vi er på vej henimod, ikke kan undgå og dermed også, hvordan vi i fremtiden vil komme til at leve og indrette vores samfund, dette også på globat plan.

Hvad vi alle er vidende til i dag er, at der er en massiv splittelse og kløft i mellem rig og fattig og i blandt hele menneskeheden som sådan. Denne barriere, som tit ender med mord, udnyttelse, undertrykkelse og forurening, skal ses i lyset af den forskellige forståelse og bevidsthed, der hersker iblandt menneskeheden.

Dette med aspekter som profit, magt og tro, som de mest markante.

Hvis vi starter med den første; profit: Bygge denne på en forståelse om, at vi alle hver især er vores egen lykkesmed og at det eneste der er saliggørende er, at tjene penge mange penge, dette for at kunne leve i så stor luksus af materielle ting som muligt. Som medføre en status, som vises til omverden og gør, at så tror og mener vi, at så er vi da noget og mere end alle andre det ikke viser dette udadtil.
Dette forgår, vel at bemærke ved brug af andre medmenneskers ekspertise og arbejdskraft og dermed på deres bekostning , hvordan vi end vender og drejer det.

Dette har som udgangspunkt, intet med næstekærligheden, heller at give end at tage og at elske sin næste som sig selv, at gøre.
Derved, tydeliggøres det også for betragten, at her er menneskeheden på vildspor og på den største kollisionskurs med livet. Især udvist, af alle dem der af den ene eller anden grund, trofast klynger sig til og fastholder denne model som dermed, er med til at opretholde dette som en forudsætning for andre, for de betingelser livet må og skal leves under og som alle andre, bare må følge om de vil det eller ej.

Lad os se på, hvorfor det er blevet sådan og hvorfor det er så svært at komme ud af det. Dog også, hvad løsningen er på denne problematik, som berøre det meste af menneskeheden og ligeså dyrene. Som for alle disse berørte, har en masse afsavn og lidelse med sig i sit kølvand.

Vi må langt tilbage i historien, helt tilbage til begyndelsen af at der blev sat værdi på ting og at disse, kunne tages i egen besiddelse med den indført privat ejendomsret i mente og dette, på alle vores fælles ressourcer, jorde, råstoffer og energikilder, hvilket idag har medført, at det er ganske få medlemmer af menneskeheden, der sidder på, styrer, har magten over og dermed besiddelsen af alt dette.

Det har skævvridende følgevirkninger og aspekter med sig, såsom ulighed, fattigdom, dårligt helbred og sundhedstilstande, sult, undertrykkelse, underbetaling, drab og mord, udnyttelse af arbejdskraften eller mere specifikt og bogstavelig talt, af den enkelte menneske- eller dyrekrop.

Hvis vi ser hvad drivkraften er bag dette, kommer vi tilbage til ud over grådighed, at det kun handler om penge og profit, og dermed bliver vi nu klar på, at dette er årsagen til de problematikker som er nævnt.

Vi må så stille os selv det spørgsmål, hvad er penge og er det profitten der er den reelle årsag til alverdens lidelser, eller ligger der noget bagved denne som gør udfaldet ?

Penge er en købekraft, der i dag kan omsættes til, at den enkelte som sætter sin arbejdskraft til rådighed, for den som har brug for den og det på dennes præmisser, da det er arbejdsgiveren der bestemmer og ejer den virksomhed arbejdskraften forespørges til, muliggøre for det arbejdstagende menneske, at de kan opretholde deres liv. For størstedelen af menneskeheden, er dette kun på et overlevelses minimum og for mange, er ikke engang dette en opnåelig mulighed, da en opretholdelse af livet på selv dette lave niveau, ikke stor i overensstemmelse med hvad de kan tjene og har til dagen og vejen.

Derudover, er penge reelt set, kun et stykke papir, med noget påtrykt tekst og tal som beskriver dens værdi eller nogle stykker metal med nogle inskriptioner som på samme vis, beskriver møntens værdi.
Og som i nyere tid, sker i form af nogle fiktive elektronisk værdipapir og penge, som reelt set ikke eksistere, aldrig har gjort det og aldrig kommer til det, andet end i denne fiktive elektroniske betalings- og  finansverden, som trods dette, fylder allermest, i vores tids samfunds udvekslingmåder af værdier, handel og betaling.

Så det kan altså ikke være pengene, som er årsagen. Faktisk kunne vi undvære dem og have og opretholde verdenssamfundet, på et pengeløst grundlag, hvilket kommer til at ske ude i fremtiden. Hvorfor og hvordan, vil jeg komme ind på senere i indlægget. Dog vil jeg nu nævne en ting, som vi ikke kun undgå at have oplevet og bemærket i verdens kontekst og det er, at indenfor de respektive landegrænser, er det de samme udfordringer som i større eller mindre grad gør sig gældende, såsom arbejdsløshed, vi har ikke råd, hvad koster det, patenter, hemmeligholdelse af viden, konkurrence internt og eksternt landene imellem, fattigdom, sult, dårlige sundhedstilstande og på anden måde, uværdig levevis. Dette grundet i, at vi har bygget opretholdelse af livet op på at tjene penge og individualisme, istedet for samarbejde, arbejdskraft som betaling og fællesskabet.    .

Pengene kunne udskiftes, med gammel tids byttehandel og dermed erstattes ved, at en ting blev udvekslet for en anden. Dog møder vi en ny udfordring i dagens værdisætning og handelstruktur, for hvad er det der i dag bestemmer værdien af tingene.
Det er spekulation, udbud og efterspørgelse og dermed, den væremåde og handling der ligger bag, og hvormed udvekslingen af vare, værdipapir og valuta foregår.

Udbud og efterspørgelse, er sammen med spekulation, det som sætter prisen på en vare og det der gør, at det fordyres at leve, igen kun til glæde for de få der ejer og besidder
Fordyringen ligger i, at den faktisk pris og tid, der er brugt til at fremstille varen, er en helt anden end hvad den rent faktisk kommer til at blive solgt for i handel. Dette fordi, det i opretholdelsen af livet og en måde, at skabe sig en levevej og forsørge sig selv, er fundet mulighed i dette via at være mellemled, fra varens produktion til den sælge i en butik. Denne fordyrelser er så stor, at arbejdstageren der har skabt den, ikke efterfølgende ville kunne betale for den, med sin optjente løn alene.
Der sker altså en fordyrelse, via disse mellemled, retningslinjer og handlinger hvilket gør, at der faktisk ikke er nogen logik i hvad en ting er værd og hvad den koster når den er sat til salg, i forhold til hvad den har kostet at fremstille. Dette har vi tydeligt kunne se eksempler på i den senere tid, i forhold til priser på boliger, råvare og andet livsnødvendigt for mennesket. Alt det grundlæggende basale, for at kunne opretteholde et værdig liv, i et moderne samfund.

Med denne forståelse, bliver vi også klar over, at for at det skal kunne forandres og dermed komme til glæde for alle, må vi være visionære og indrette verdenssamfundet på en helt anden måde.
Det er ikke nok med, at et enkelt land gør eller forsøger at gøre det, da dette er en meget svær og næste umulig opgave, hvilket det også har vist sig at være, for de lande der har prøvet og gjort forsøget. Dette fordi vi som menneskehed, er så afhængige af hinanden og hele jordens reserver, for at kunne skabe en mulighed for, at alle kan leve og ikke kun overleve eller dø.

Derfor er det også så vigtigt, at tænke alt i internationale, menneskeheden og menneskelige termer og tarv. Det er ikke nok at en stat kan klare sig, eller en stat i staten, en by i staten eller et område i byen, det er heller ikke rimeligt. Dette fordi, velstanden i de pågældende områder, er dels betinget af jordens og dermed hele menneskehedens ressourcer. Derudover, fordi det er hele menneskeheden, som har købt tjenesterne og varene og dermed, har været med til at bidrage til at de pågældende indbygger, er blevet mere velhavende end andre, andre steder og områder i verden. Dette igen på bekostning af alle andre, hvilket igen viser effekten af, "jeg er min egen lykkesmed og overført fra dyreriget "the fittest will survive".

Igen intet, som har det mindste at gøre med næstekærlighed eller at tjene og være til glæde, gavn og velsignelse for sin næste.

Dermed bliver det også klart, at uanset hvordan vi vender og drejer det, vil vi aldrig af denne vej, kunne skabe et værdigt og lige samfund for hele menneskeheden .
Vi må derfor være visionære og handle derudfra. Kort og godt, vi må sadle om og søge at finde en anden vej, som vi må udvikle og skabe rammerne til, at vi kan tage i vores besiddelse og udleve, og dette til glæde og gavn for en hel menneskehed.

Derfor er næste skridt, at blive klar på, hvad der skal til, hvad vi skal arbejde os henimod og hvordan vi gør det.

Det første som står klart er, at der er nok til alle. Bare tag den sidste undersøgelse, som har vist at verdens befolkning, frådser og smider mad ud som aldrig før og det så meget, at det kunne brødføde 3,6 milliarder munde. Rigeligt og nok til, at alle der mangler mad og sulter i verden i dag, ville kunne få dækket deres behov, da de kun tæller knap en milliard. Det svare til, at der ville være nok til at de kunne mættes mere end tre gange.

Det næste er, at verden og jorden har en mængde ressourcer til rådighed, for os menneskeheden og for dyrene. Disse er bare så skævvredet fordelt idag, at de ikke kommer alle disse til gavn.
Derudover, at alt det som kan og altid har gjort, livet lettere for mennesket og dermed også som dyret, er alt det vi betegne, med ord som teknologi, forskning og udvikling.
Dette står heller ikke til vores alles rådighed og igen gør det det, kun for alle dem som har magt og råd til, at købe rettighederne og hemmeligholder det for sig selv, og kun med egen vinding og profitering som mål. Dette være sig forskningsresultater, viden, udvikling og forståelser, som ville kunne komme alle, hele menneskeheden til gode og medføre, at der kunne skabes et værdigt liv for alle og ikke kun for mindretallet, der som idag kan leve i luksus og overflod og så meget, at de dør af det. På samme måde, som dem der kunne være blive mættet af det, gør det.

Løsningen ville altså være, at fritstille alt dette og dermed kunne lægge det ind i en pulje på midten, hvorfra dem med den største etik og moral, som ikke kunne drømme om eller ville misbruge det i en eller anden grad, ville være de udvalgte forsker med ekspertisen på området kunne fortsætte med, at udvikle det til et større og større potentiale, for menneskeheden og med et miljømæssig og menneskeligt hensynstagen. Dette også udover de i dag skabte stats- og landegrænser, som kun afspejler dem vi ikke har sluppet i vores indre og i hovedet endnu og som med tiden vil blive forsvundne barriere. 

Disse nævnte ting fjerne ikke værdien og værdisætningen, som vi så stadig har tilbage, dette fordi forståelsen og fundamentet stadig er bygget på og op omkring et pengesamfund. Derfor må disse væk og fundamentet ændres og erstattes, med et fundament som tilgodeser og støtter op om denne nye forståelse og bevidthed og dette nye verdensamfund.
Som vi ser i dag og har set fra fordums tiders kriser også har vist os, vil penge og brug af penge som redskab, aldrig blive vejen ud af umenneskelighed og uværdig livsvilkår og mulighed til, at skabe et menneske- og dyreværdigt liv og verdensamfund.

Dette gør ikke at arbejdskraften så ikke er til rådighed, det vil den altid være så længe der er forholdsvis sunde og rørrige mennesker, til at stå til rådighed og gøre det der er nødvendigt for verdenssamfundet og hele menneskeheden.
Dog hvis denne livsførelse og betingelserne for liv som vi ser det i dag fortsætter og vi forsætter af dette spor, vil der fremover heller ikke være mange til at kunne stå til rådighed og bidrage. Flere og flere vil få livstillidelser, flere og flere vil bukke under for stress og jag og flere og flere vil få mentale lidelser og dermed blive ukampdygtig, i bestræbelserne på at opretholde livet og verdenssamfundet.

Det vi nu er kommet frem til er, at for at få et værdig liv til at fungere, må der gøres nogle ting og dermed kræver det en vis form for arbejdskraft.
Vi er også vidne til at denne kommer fra menneskeheden selv, som er potentialet til at levere den. Dermed bliver vi også forstående overfor, at denne arbejdskraft vokser og vokser hvis vi passer på dem som udøver den, nemlig det enkelte menneske.
Og jeg vil tilføje, denne arbejdskraft vi har brug for og som må til, for at oprette og videreudvikle verdenssamfundet i menneskehedens tarv, vil i så fald være i så rigt mål til få det skabt.

Fokusset er altså på mennesket og dermed viser det sig, at pengefokuset nok engang viser sin unødvendighed, hvis vi har dette menneskefokus i sigte og for øje.

Der er nu og her som nævnt øverst nogle barriere, såsom tro og andre kulture og måde at se og forstå livet på. Dette dog kun fordi, vi endnu ikke er kommet overens med, at skulle forandre hinanden og ikke har forstået at det ikke er muligt og hvis vi alligevel insistere og forsøger, at vi kun kan gøre det ved hjælp af undertrykkelse og magt. Hvilket heller ikke i det lange løb og på sigt vil være holdbart, da dem det går udover vi rejse sig, som vi ser det nu og altid har set det i et historisk perspektiv, for at stoppe denne undertrykkelse og udnyttelse og det for enhver pris, selv med livet som indsats.

Når dette er sagt, er det også vigtigt at huske på, at drivkraften bag rigtig meget af alt det som er i fokus som problemskaber og gør, at der ikke er en balance og harmoni mellem mennesker, grundes igen i penge og overlevelse og ikke mindst frygt, som ud over at bunde i de førnævnte penge også bunder i mangel på tillid til livet og at retfærdigheden altid kun kan og vil ske fyldest.
Disse aspekter er der kun et at gøre ved og det er oplysning og dermed et fravær af censur og falske meningsdanner og -sætter, derudover livserfaringen som pågår hele tiden gennem hele livet.
Derfor og det desto mindre er det endnu vigtigere, at være visionære og få skabt de rammer der kan muliggøre dette, hvilket jeg kommer til senere når jeg udfolde overskriftens indhold i daglig livsførelse.

Arbejdskraften er til rådighed og det er den fordi, det vil være så lidt den enkelte skal lægge til verdenssamfundet og menneskehedens fællesskab hvis alle i hele verden gjorde og havde mulighed for at gøre det. Det er og bliver ikke muligt under et kapitalistisk samfundsystem uanset hvordan vi vender eller drejer det, ved denne model indtænkes der også i arbejdsløshed, da det skaber mulighed for løntryk og dermed støre indtjening og profittering for kapitalisten og ejerene.
Derudover fordi den ovennævnte teknologiudvikling vil medføre, at det bliver lettere og lettere at være menneske og at kunne opretholde livet, for mange af de funktioner som er indeholdt i arbejdet i dag, kan erstattes af robotter og vil med tiden helt forsvinde. Dermed vil ens tid også kunne bruges på noget helt andet i dag, hvor den er bundet op på og i penge og at opretholde et liv kun med dette for øje.
Hele finanssektoren og alle dens interessanter, vil miste sin værdi, ligeså forsikrings- og pensionsbranchen, som alle vil få nye funktioner, funktioner som jeg vil kommer nærmere ind på nu i det næste. Der må nemlig være en lighed også i udbudet af arbejdet, hvilket bliver belønnet ens for alle.
Derfor er der brug for en funktion til at udregne, hvad det koster at være menneske fra vugge til grav og hvad det vil svare til i opgjorte timer fra vi bliver voksen og arbejdsduelige og til vi ikke mere skal lægge en arbejdsindsats. Så kommer det heller ikke mere til at kunne handle om børnearbejde, undertrykkelse og udnyttelse af børn, som dermed kan vokse op i trygge og forudsigelige rammer, med fokus på betingelserne for at være barn og udviklingen og formåen det indebære..

Alle de omkostninger der er forbundet ved et almindeligt humant og moderne liv, som indbefatter at alt hvad der er brug for af husly, kost, beklædning og mulige rammer for udvikling og uddannelse, er indbefattet og det for alle. Dem der vil og ønsker at have lidt mere, må tilsvarende lægge lidt flere timer, hvilket er ens forudsætninger og betingelser for alle, da arbejdskraften værdisættes ens og alt er til rådighed for alle.

En meget opbyggende ting ved denne indretning er, at alt berigelse og kriminelitet vil ophøre og ikke længe giver mening. Ingen vil mangle noget og det eneste der har værdi er arbejdskraften som er ens værdimæssig og eneste og samme betalingsmiddel for alle. Alle ville kunne lægge det lille timetal af arbejdskraft, som vil svare til ca. 5 timer om ugen og fordi der derudover ikke er noget at omsætte, vil der heller ikke være noget at berige sig med, da alle har lige muligheder for at får det de ønsker ved på samme vis, at lægge timeantallet det svare til.
En ekstra foranstaltning vil være som Martinus nævner i sine analyser, at alle blev udstyret med et verdensborgerpas, hvis eneste funktion er at vise og indstemple timeantallet, der løsgav de gode som ønskes, dog som grundlæggende for alle, kunne opretholde et værdig moderne liv fra vugge til grav.

En meget vigtig og den måske vigtigst ting ved denne verdensamfundsindretning er, at alt krig vil ophøre da ingen laver våben, da det ikke er en del af et værdigt liv for et humant næstekærligt menneske og ingen er der at gå i krig med, da alle grænser er væk og der intet er at besidde, da alt er alles og til glæde og lige distribution for og til alle.

Nu står vi så tilbage med en samfundsmodel, der muliggør og frigiver en masse tid og ressourcer til, at udvikle sig kreativt, musisk og åndeligt som menneske. Alt den fritid, som i dag efter en meget og unødvendig lang arbejdsdag, i denne forståelse, vil muliggøre dette.
Tid til at udvikle samfundet og demokratiet, hvilket indfatter tid til at møde sig selv og det store potentiale som vi alle rummer og bare ikke har fået kontakt til og tid til at gøre det hele meget smukkere og skønner for hinanden og dermed, at udleve elsker hverandre, elske sin næste som sig selv og heller give end at tage.

Vi ville have mulighed for alle hver især, at fokusere og går i dybten med alt der ville gøre os til større skabninger og næstekærlig ligeså. Vi ville kunne gå i dybden med at forstå kroppen og give den de mest optimale betingelser af leve under, i ånden af dette.
Vi ville har mulighed for og ligeså tid til at leve et liv, hvor vi havde fokus internationalt på forebyggelse og ikke symptombehandling og lappeløsninger.
Vi ville kunne bedrive vores hobbyer og udvikle dem på tværs af hele verden og kun med et mål for øje, at skabe glæde og nydelse for alle involverede og for alle som havde interesse for det vi kunne fremvise og videregive.
Vi ville få tid til, at finde ud af og ligeså svar på, hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvor vi er på vej hen.
Vi ville have mulighed for, at gøre det på vores egen præmisser og i takt med vores egen formåen og mulige udviklingsproces.
Vi vil så og sige kunne bestemmer over vores eget liv og ingen ville være undertrykt af dette, da vi ville være uafhængig økonomisk af hinanden.

Vi ville så og sige kunne leve og det for livet, til glæde for os selv og andre så det blev en fryd og nydelse og ikke som i dag for mange, en overlevelse og pligt.