søndag den 3. maj 2015

En måde tidligere liv også kan opleves og skabe en rød tråd på. :-) ♥

Jeg har noget som jeg gerne vil dele med jer, en ny genoplevelse af et tidligere liv, og hvordan det også kan tage sig ud og skabe en rød tråd, igennem flere liv. :-) 

Hold nu op, kan det snart blive mere voldsomt med de genoplevelser af tidligere liv. Det jeg hentyder til, var en oplevelse, jeg havde i lørdags, da jeg sammen med min elskede hustru, var i kurbad.

Dagen startede uden noget hints om, hvad der senere ville komme og jeg skulle møde, opleve og rumme, og det var ikke så lidt.

Efter, at vi havde været rundt, og prøvede nogle forskellige former for kurbadsaktiviteter, kunne jeg godt mærke, at der var noget som var ved at presse sig op, og på vej frem.
Jeg opdagede det ved, at jeg ikke kunne opholde mig som langt tid, i dels saunaen og dels dampbadet. Det var som om, at jeg ikke kunne får vejret og skulle dø.

Det blev dog endnu værre, da jeg som det sidste valgte, at sænke kroppen ned i et aromaessensbad.

Det passede som fod i hose, for her alene og for lukkede døre, kunne jeg virkeligt går dybt i kroppen og dens cellebevidsthed, og bare give los troede jeg.
For det blev godt nok voldsommere end jeg overhovedet havde regnet med og kunne forstille mig, og jeg måtte stoppe 5 min. før tid, hvilket jeg vender tilbage til. :-)

Da døren var lukket og intensiteten blev kraftigere, da jeg nu var alene med mig selv og i dyb nærvær og berøring både med fokusset og opmærksomheden i et fastforankrede åndedræt i bunden af underlivet, og dette godt hjulpet på vej og støttet op med vandelementet, varmen og duftene, der fastholdt mig endnu dybere, i det.

Nogle minutter efter, at jeg havde lagt mig godt til rette i karet, kunne jeg pludselig mærke, at dette her blev mere ubehageligt, lidelsesfuldt og udholdeligt, end jeg havde regnet med, eller kunne fornemme.
Det blev så voldsomt, at jeg ikke bare kunne blive liggende og nyde det at være i aromaessenskarbad, for det blev så udholdeligt at jeg måtte bevæge kroppen, rejse mig i siddende stilling, ligge på siden og ellers bare karte hvileløst rundt i karet.

Pludselig kom der også fornemmelser og billeder på og et kæmp pres og en smertende oplevelse i maven. Jeg oplevede mig selv, i et tidligere liv, hvor jeg var ved at blive kvalt, af nogle kraftige hænder der holdt godt og solidt fast, rundt om halsen og var på vej til, at klemme det sidste liv ud af kroppen og dermed også fjerne, min mulighed for livsoplevelse, i dette daværende liv.
Jeg oplevede også resten af kroppen, og hvordan benene og underkroppen spjættede rundt i samme takt som livet, var ved at blive presset ud, af kroppen.
Der var også oplevelser af, ikke at kunne holde det ud, og bare ville væk, og jeg forstod klart og tydeligt, hvor ubehageligt og lidelsesfuldt det er, at opleve, at blive kvalt.

Det vækkede associationer tilbage, til nogle andre ubehagelige genoplevelser af andre tidligere liv, som jeg har været igennem.
Dels en tidligere livsgenoplevelse af, at blive korsfæstet, og endvidere tilstanden jeg oplevede at være i, da jeg i livet før dette, begik selvmord med en kniv.
Dog dem som var allertydeligst, da de to førnævnte var nogen som først kom i erindring og bevidsthed i minutterne efter, var en erindring om, at da jeg tilbage i 90´erne, gik til en form for åndedrætsøvelser, hvor det handlede om, at bruge åndedrættet på forskellig vis og dybt.
For der havde jeg oplevet noget af det samme, dog ikke ligeså kraftigt som nu.
Det jeg oplevede dengang og som havde relevans til nu var, måden hvormed, at alle celler i kroppen blev aktiveret på, dog ikke så voldsomt som nu, hvor det var som om, at de var ved at springe ud af kroppen.

Oplevelsen med, at ville væk og ikke kunne holde det ud, var der også i meget lille skala, i den førnævnte tilstand før selvmordet.
Dog kraftigst og meget på linje med nu, var en genoplevelse jeg genkaldte og huskede, og hvor jeg for nogle år tilbage var i en svedhytte, som jeg også beskriver i en anden status, her på siden.
Jeg havde der, det meste af en runde i svedehytten, gennemlevede et tidligere liv, som indiansk soldanser, hvor kroppen havde været kroget op og forbundet til reb, der bare blev revet i.
Det var så oplevelsesmæssigt voldsomt, lidelses- og smertefuldt, at det ikke er til at beskrive med ord, ligesom det jeg oplevede nu, dog gør jeg forsøget alligevel.
Og det så meget, at jeg ikke troede, at jeg kunne komme igennem og holde det ud, da det i sine 6 intervaller det varede, bare blev en takt kraftigere for hver gang, at jeg mærkede det dybere og dybere lag for lag, og på samme måde som nu i karbadet.

Så da bademesteren, forsigtigt åbnede døren og som aftalt, gjorde mig opmærksom på, at der nu var 5 min. tilbage, før at jeg skulle op, stod jeg mere end klar og på spring for at rejse mig og komme op, ud og væk.

Lykkeligvis havde han advarede mig mod, at kroppen godt kunne blive noget slap, efter sådan et karbad.
Så da jeg næsten ikke havde kunne rejse mig, og var ved at falde, da jeg godt omtågede, vaklede forbi ham, dels fordi jeg ikke var kommet helt igennem og kun var nået til oplevelsen af, at dø i det tidligere liv, da jeg havde måtte stoppe det, da det var blevet for voldsomt for mig at gennemleve ud i en køre og dels fordi, at det havde tæret utroligt meget på kroppen, som var slap og dvask, sagde jeg ikke noget og lod ham blot blive i troen der adresserede det, til det tidligere han havde advaret mig om.

Cellerne var nu mere aktive, end dengang med åndedrætsforløbene, og de var så aktiveret, at det snurrede så voldsomt i hele kroppen, at det var som om, at det var det eneste, jeg kunne mærke og opleve, da hver og en af cellerne, var som ved at forlade kroppen, så kraftig var påvirkningen.

Vaklende og usikker til bens, vendte jeg mig om og kiggede på ham, da han spurgte om jeg ikke ville have lidt vand, hvilket jeg takkede nej til, og vaklede videre ud mod et relaxbassin, hvor jeg bare havde brug for, at sidde for mig selv og sunde mig, for at kunne komme helt tilbage og efterfølgende mødes med min elskede hustru igen.

Jeg havde, været så omtåget, da jeg rejste mig fra karet, på vej mod relaxbassin, at jeg helt havde glemt håndklædet, og godt for det. Da der kørte, en indre fornemmelse om, at det ville være godt, at møde ham bademesteren igen, for at han lige kunne se, at alt var som det skulle være, hvilket det var igen.

Og det kom jeg til, da jeg gik ind, for at hente håndklædet, så vi smilte, hilste og vinkede lige til hinanden igen, inden jeg efterfølgende, gik ud for at gå i bad.
Mens jeg stod der i badet, fik jeg lige den indskydelse om, gerne at ville fortælle ham efterfølgende og når jeg var færdig, om hvad det var, jeg havde oplevet.
Også fordi, at vi hele vejen, igennem forløbet i kurbadet, fra vi kom og frem til nu, havde haft en supergod kontakt med hinanden.

Derudover har jeg altid været meget åben, for andre, med at videregive min indsigt og erkendelser for eventuelt, at bidrage til, at de, hvis de ikke allerede havde denne anderledes erkendelse og indsigt, kunne blive vækket, og spejlet i dem.

Det har jeg også været lige siden, at jeg for 5 år siden, virkelig, havde fået kontakt til mine tidligere liv, som nu, er blevet til mere end 100 genoplevelser, af disse, spontant, på egen hånd og dagsbevidst i vågen tilstand.

Jeg plejer dog, at fornemme, om det er noget jeg skal bidrage med, før jeg gør det, og når jeg står foran en ny person, der ikke kender noget til, denne forskning, jeg har fortaget igennem, de sidste mere end 25 år.
Dog var jeg stadig lidt ved siden af mig selv, så jeg bad i stedet en stille bøn om, om jeg skulle.
Svaret kom næsten prompte, da jeg gennem en lille revne i glaspartiet af brusenichen, kunne se ham bademesteren, komme gående.
Vi hilste lige kort igen, og så forsvandt han ud af syne.

Jeg gjorde mig færdig, og da jeg gik ud af badet og kiggede efter ham, kom en anden bademester, som jeg også havde mødt flere gange i løbet af dagen, dog som ikke havde se mig i den førnævnte tilstand.
Der var blevet vagtskifte, så det skulle jeg altså ikke.

Takker for jeres opmærksomhed og tid, og håber, at I har fået en forståelse for, at uanset hvor ubehageligt og lidelsesfuldt, det end er og tager sig ud, det I møder, oplever og går igennem, kan I altid stoppe, og gå til det, som det passe jer, og for at på et tidspunkt og når I har mærket, oplevet og rummet det helt igennem, også at komme helt igennem det.

God indre rejse, og afvikling
I LYS og Kærlighed
Robert

https://www.facebook.com/pages/%C3%85ndsvidenskabAandsvidenskab/286281888079008

http://aandsvidenskab.blogspot.com/